Har du erfaring med inkassosagsbehandling, og har du solid kundeerfaring, som kræver en kommunikativ værktøjskasse? Trives du med sagsbehandling og telefonisk kundekontakt? Kunne du tænke dig at udfolde dine evner i et rigtig godt team, hvor du får både ansvar og mulighed for at udvikle dig professionelt?
Så har vi måske det helt rigtige job i Alm. Brand Group!
Som inkassomedarbejder handler dit job grundlæggende om at inddrive gæld. Hos os sker det på et fundament af vores værdier: ambitioner, ordentlighed og tillid. Det handler om at hjælpe folk i svære økonomiske situationer med at få tingene tilbage på rette spor. I den sammenhæng er hjælp til systematisk gældsafvikling helt afgørende. Jobbet er til dig, der kan lide at tale med mennesker, og som har fagligheden til at etablere en god relation til kunden og drive den løsningsorienterede samtale.
Din opgave er på den vis meget at sælge budskabet om, at betaling er den rigtige vej frem og derefter følge op med skræddersyede løsninger med udgangspunkt i den enkelte kundes situation.
Dine primære opgaver vil være at:
Telefonernes åbningstid fra 10-14 – og derudover følger vi fogedretternes åbningstid. Vi får ca. 50 telefonopkald om dagen og hjælpes ad med at håndtere alle opkald. I teamet fordeles telefonfrie dage, så du på de dage kan nå at fordybe dig i dine sager og få mere arbejdsro til mere komplekse sager. Du vil derfor kunne specialisere dig inden for fagområderne: brandforsikring, konkurs, gældssanering, tvangsauktion mm.
Vi leder efter dig, der har relevant erfaring, og som mestrer den svære balance mellem effektiv inddrivelse og respekt for de mennesker, det drejer sig om. Du er derfor rigtig god til at kommunikere og kan håndtere de svære samtaler uden at tage arbejdet med hjem.
Du har styr på det administrative og kan derfor også få dine sager afsluttet med solid kvalitet. Samtidig ved du, hvornår du skal spørge om hjælp. Derudover kan du sætte kryds ved:
Din nye arbejdsplads er på Alm. Brand Groups hovedkontor med havudsigt på Midtermolen nær Østerport Station og Langelinie. Vi er 20 i teamet hvoraf halvdelen er studerende – og vi lykkes især, fordi vi hjælper hinanden. Du får gode kolleger i et fagligt og socialt miljø, hvor det er rart at møde på arbejde.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, god pensionsordning og en række medarbejderfordele såsom omsorgsdage, tandforsikring, fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde, sundhedsforsikring, sports- og medarbejderforeninger og meget andet.
Lyder det som en rolle for dig? Så send os CV og ansøgning senest den 1. september 2025. Vi afholder samtaler i løbet af september.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi er blandt Danmarks største forsikringselskaber, og du får derfor rig mulighed for at bevæge dig rundt i organisationen. Du kan i Alm. Brand Group arbejde med både private kunder, erhverv og industri. Vi hjælper dig godt på vej med introduktionsplaner og løbende kurser, som giver dig de bedste forudsætninger for at blive en succes og gøre karriere!
Vi arbejder i Alm. Brand Group med at styrke fællesskabet i de enkelte afdelinger. Der vil både være fokus på fælles mål, feedbackkultur og sjove fester.
Alm. Brand Group tilbyder attraktive vilkår med fast løn, pensionsordning, tand- og sundhedsforsikring samt mange andre medarbejderfordele.
Alm. Brand Group vil være det bedste forsikringsselskab på markedet! Vi arbejder derfor målrettet med at udvikle de mest attraktive forsikringsprodukter til dig, der skal levere sublime kundeoplevelser.
Vi holder af hinanden, og vi er der for hinanden. Vores værdier er at være ordentlige, ambitiøse og udvise tillid. Vi har modet til at tale åbent og ærligt om det, der kan blive bedre. Og vi har brug for dig, der har et stort drive til at flytte os fremad!
Du er med til at forme og udvikle en arbejdsplads, som styrker vores fælles mening og retning. Samtidig er du en del af en stor koncern i den finansielle sektor, hvor vi skaber bedre rammer for at lykkes og trives. Vi gør det sammen!
Besøg vores karriereside