Elever fra DSB hygger sig og griner

Ikon: Lokation Taastrup og mulighed for hjemmearbejde

Android-udvikler af brugervenlige løsninger til vores digitale platforme

Ikon: Pil

Vil du være med til at skabe en problemfri digital rejse for tusindvis af kunder?

Kunne du tænke dig at arbejde i et engageret team, hvor vi arbejder sammen om de bedste løsninger?

Bliver du motiveret af at omsætte forretningsbehov til tekniske løsninger, der skaber værdi for vores kunder?

Du får en central rolle i udviklingen af Android-løsninger. I Team Loyalty arbejder vi tæt sammen for at levere brugervenlige funktioner og sikre høj tilfredshed med DSB's fordelsprogrammer.

Velkommen til Customer ART

Du bliver en del af Team Loyalty, hvor vi har fokus på at gøre hverdagen lettere for vores kunder gennem forbedrede digitale løsninger.

Vi arbejder med mobiludvikling, UX, test og backendudvikling indenfor login og kundedata/loyalitet. Vi sørger for, at alle systemer hænger logisk sammen.

Vores kerneopgave er at sikre høj brug og kundetilfredshed med DSB's fordelsprogrammer, der er tilgængeligt via DSB's app og webshop.

Som Android-udvikler er du med til at skabe en god kundeoplevelse i DSB's app.

Customer ART er organiseret som en del af DSB's agile setup og består af flere teams, der samarbejder for at levere en personlig og relevant kundeoplevelse.

Vi har fokus på tværfaglighed og på at udvikle løsninger, der forbedrer hverdagen for vores kunder.

Det bedste ved at komme til DSB er, at vi er mange der samarbejder - på tværs af faggrupper - om at skabe den bedst mulige kundeoplevelse som har betydning for mange tusind rejsende hver eneste dag. Folk er virkelig dygtige og dedikerede.

fortæller Jakob, som er Product Owner i teamet

Hvad skal du lave?

Du bliver én af to Android-udviklere, der deler ansvaret for udvikling på Android-platformen i teamet. I sikrer sammen med de øvrige kollegaer, at vores løsninger lever op til brugernes behov og forventninger.

Du får også et tæt samarbejde med iOS- og Android-udviklere fra vores andre teams med henblik på at skabe en ensartet og problemfri digital oplevelse for vores kunder.

En typisk arbejdsdag starter med et standup-møde, hvor I koordinerer dagens opgaver og afstemmer fremdriften i teamet. Herefter kan du dykke ned i kodebasen og arbejde på at udvikle nye features eller optimere eksisterende funktionalitet.

Dine primære opgaver er at

  • Udvikle og vedligeholde Android-applikationer med fokus på performance og stabilitet.
  • Samarbejde med teamet om at omsætte komplekse behov til tekniske løsninger.
  • Kvalitetssikring gennem test, code reviews og optimering af eksisterende kode.
  • Tværfagligt samarbejde med iOS- og Android-udviklere samt andre interessenter for at skabe en problemfri brugeroplevelse.

Er du vores nye Android-udvikler?

Vi søger dig, der trives med at arbejde i teams og sætter pris på godt samarbejde.

Du er nysgerrig og åben og motiveres af at levere løsninger, der bidrager til gode kundeoplevelser.

Vi leder efter dig, som har

  • Minimum 3 års erhvervserfaring med Android-udvikling, herunder brug af Android Studio
  • Arbejdet med Kotlin eller Java og kendskab til Compose
  • Erfaring med versioneringsværktøjer som GIT og GitHub
  • Dansk- og engelskkundskaber på professionelt niveau

Vi går særligt efter kandidater, som også har kendskab til nogle af følgende værktøjer

  • REST API og JSON
  • Firebase, Analytics og tracking
  • Jira og Confluence
  • iOS-udvikling

Nævn gerne de værktøjer, du har arbejdet med, i dit cv.

Hvad tilbyder DSB?

  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem

Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.

Søg nu

Ansøgningsfristen er d. 18. august 2025

Vi afholder samtaler løbende, så skynd dig at søge via linket til vores karriereportal, hvor du bedes besvare vores spørgsmål og uploade CV og evt. eksamenspapirer.

Vi modtager ikke traditionelle ansøgninger til dette job.

Spørgsmål? Ring til Jakob Strunge Christensen 24686133.

Rekrutteringsprocessen

Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest, logisk test og muligvis case. Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig.

Arbejdssted: Telegade 2, 2630 Taastrup

Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Muligt

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Medarbejdere fra DSB sidder i møde Medarbejdere fra DSB sidder i møde
vindelig medarbejder fra DSB smiler til kameraet

Vælg et arbejde, der udvikler dig og fremtidens klimavenlige transport

Bliv en del af et bredt og tværfagligt fællesskab med højt til loftet, rum til forskellighed og plads til at vokse. Et arbejdsliv hos os kan tage dig i mange retninger. Vi er en alsidig arbejdsplads, der værdsætter forskelligartede profiler, hjælper dem og giver dem plads til at lykkes. Derfor tilbyder vi attraktive vilkår, hvor du får indflydelse og medbestemmelse, samt en kultur, hvor der er plads til initiativ og nytænkning. Vi har fokus på, at du kan vokse personligt og fagligt. Vi tror nemlig på, at vores medarbejdere kan gøre den største forskel, når de får lov til at udvikle sig.

Kvindelig medarbejder fra DSB smiler til kameraet
Maja Kamstrup Nielsen, Advanced Data Analyst
Ikon: Citationstegn

Vi løfter i flok og finder altid plads til faglig sparring. Her er højt til loftet, og man har altid lov til at udtrykke sin begejstring over et stykke vellykket arbejde

- Maja Kamstrup Nielsen, Advanced Data Analyst

DSB er meget mere, end du måske tror

Ikon: To mennesker

6500+

Vi arbejder i hele landet

Vi er på kontorerne, i værkstederne, i klargøringshallerne, på stationerne og selvfølgelig i togene.

Ikon: Jordkloden

88

Vi favner alle

Vi har højt til loftet og beskæftiger 88 forskellige nationaliteter med et væld af baggrunde og fagligheder.

Ikon: Tog

0,5 mio

Vi gør en forskel hver dag

Vi bringer Danmark frem og faciliterer 500.000 rejser – hver eneste dag.