Elever fra DSB hygger sig og griner

Ikon: Lokation Taastrup og mulighed for hjemmearbejde

IT Security Architect Team Lead - sæt retningen for DSB's IT-sikkerhedsarkitektur

Ikon: Pil

Forestil dig en rolle, hvor du

  • Bidrager strategisk til at skabe sikre, innovative digitale miljøer som leder af et team af IT-sikkerhedsarkitekter
  • Arbejder langsigtet med faglig ledelse og i dybden med teknologi og arkitektur
  • Sammen med dit team bidrager til en tryg hverdag for tusindvis af rejsende, hvor I bag kulisserne knokler for, at alt fungerer problemfrit og sikkert

Både nu og i fremtiden indfører vi førerløse S-tog, eldrevne tog, AI og automatisering – samtidig med, at vi arbejder efter kravene i NIS2 og CER.

Desuden står vi over for udfordringer i et digitalt landskab, der blander agile nye systemer med klassisk arkitektur, mens vi overtager dele af signalområdet fra Banedanmark.

Velkommen til IT Security og Trusted Advisors

I IT Security er vi i alt knap 20 personer, fordelt på tre teams: GRC-teamet, SOC-teamet og Trusted Advisors, vores IT-sikkerhedsarkitektur-team. Vi har et tæt samarbejde mellem de tre teams og rapporterer alle til vores CISO, Ebbe.

Du bliver team lead for "Trusted Advisors", vores IT-sikkerhedsarkitekter.

Afdelingen er ansvarlig for en bred vifte af sikkerhedsopgaver, herunder trusselsvurdering, løsningsdesign og overvågning af, at sikkerhed integreres på tværs af både daglig drift og langsigtede projekter.

Vi har en bred berøringsflade både internt i IT, hvor vi taler engelsk (derfor de engelske titler) og i DSB’s forretningsenheder, hvor vi taler dansk.

I afdelingen fokuserer vi på sikkerhed, udvikling og vidensdeling, så vi sammen kan modne DSB’s digitale landskab.

Det er fedt at arbejde med informationssikkerhed i DSB, fordi vi er med til at beskytte kritisk infrastruktur – nemlig togtrafikken. Ingen tanke er for stor, og ingen vinkel for skæv, her er masser af ansvar og plads til idéer.

Kollegaskabet er i top – vi passer på hinanden og står sammen om vores mål. Vi arbejder på høj faglighed og solid etik – det føles godt.

fortæller Morten, som er team lead for GRC-teamet

Hvad går jobbet ud på?

Du er med til at forme og udleve vores sikkerhedsarkitektur, så den stemmer overens med både forretningsmæssige mål og regulatoriske og operationelle behov.

Det gør du ved at arbejde med strategisk planlægning samt daglig ledelse og koordinering.

Dine ansvarsområder dækker desuden at

  • Definere og eksekvere den strategiske retning for IT-sikkerhedsarkitektur.
  • Sikre, at IT-sikkerhed er en integreret del af tværorganisatoriske projekter.
  • Opdatere og vedligeholde DSB’s trusselkatalog og rådgive om sikkerhedsforanstaltninger

Din hverdag

Dagen starter måske med en frisk kop kaffe og en hurtig statusrunde med dit team – lidt som morgenradio, bare med mindre countrymusik. I får overblikket over dagens opgaver, nye projekter på vej ind ad døren, og hvordan I bedst holder fortet sikkert.

Senere hopper du ind i et projektmøde, hvor du sørger for, at de smarte løsninger også bliver sikre fra start. Designfasen er nemlig ikke kun for UX'ere og arkitekter – her sætter du sikkerhedsaftryk med både stil og substans.

Efter frokost (og måske en god snak i kantinen) går du i workshop-mode med både GRC- og SOC-holdene. Sammen justerer I trusselkataloget, spotter risici i horisonten og planlægger modtræk, der er med til at holde togene kørende.

Dagen rundes af med en 1:1 med en af dine sikkerhedsarkitekter, så I er opdaterede.

Hvem er du?

Vi søger dig, der bliver motiveret af kombinationen af at arbejde strategisk med IT-sikkerhed, at bidrage til den tekniske diskussion bag arkitekturen og at opsøge og rådgive en bred skare af samarbejdspartnere.

Du gør dig umage for at samarbejde med forretningen om at komme på plads med et sikkerhedsniveau, der både kan fungere i praksis, og som sætter DSB i stand til at efterleve den regulering, vi er underlagt.

Du kan gennemskue, hvordan sikkerhedsarkitektur kan understøtte forretningsmål, og du har et godt kendskab til både tekniske detaljer og forretningsmæssige prioriteringer.

Vi forestiller os, at du har erfaring med

  • At skabe rammer, hvor mennesker trives, tager ansvar og arbejder sammen om noget større end dem selv
  • IT-sikkerhedsarkitektur, især inden for Microsoft sikkerhedsøkosystemet
  • IT-sikkerhed i cloud- og outsourcede miljøer
  • OT og SAP

Du har en relevant akademisk baggrund og måske fx en CISSP.

Du taler og skriver dansk og engelsk på professionelt niveau.

Til denne stilling beder vi om at se din straffeattest inden ansættelse.

Hvad tilbyder DSB?

  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem

Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.

Søg nu

Ansøgningsfristen er d. 11. august 2025

Vi opfordrer dig til hurtigst muligt at uploade ansøgning (evt. som en kort video), CV og eventuelle eksamenspapirer.

Spørgsmål? Ring til Ebbe B Petersen (CISO) på 2894 7233 eller Morten Furholt (GRC) på 2468 3948.

Rekrutteringsprocessen

Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest, logisk test og muligvis case. Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig.

Arbejdssted: Telegade 2, 2630 Taastrup

Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Muligt

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Medarbejdere fra DSB sidder i møde Medarbejdere fra DSB sidder i møde
vindelig medarbejder fra DSB smiler til kameraet

Vælg et arbejde, der udvikler dig og fremtidens klimavenlige transport

Bliv en del af et bredt og tværfagligt fællesskab med højt til loftet, rum til forskellighed og plads til at vokse. Et arbejdsliv hos os kan tage dig i mange retninger. Vi er en alsidig arbejdsplads, der værdsætter forskelligartede profiler, hjælper dem og giver dem plads til at lykkes. Derfor tilbyder vi attraktive vilkår, hvor du får indflydelse og medbestemmelse, samt en kultur, hvor der er plads til initiativ og nytænkning. Vi har fokus på, at du kan vokse personligt og fagligt. Vi tror nemlig på, at vores medarbejdere kan gøre den største forskel, når de får lov til at udvikle sig.

Kvindelig medarbejder fra DSB smiler til kameraet
Maja Kamstrup Nielsen, Advanced Data Analyst
Ikon: Citationstegn

Vi løfter i flok og finder altid plads til faglig sparring. Her er højt til loftet, og man har altid lov til at udtrykke sin begejstring over et stykke vellykket arbejde

- Maja Kamstrup Nielsen, Advanced Data Analyst

DSB er meget mere, end du måske tror

Ikon: To mennesker

6500+

Vi arbejder i hele landet

Vi er på kontorerne, i værkstederne, i klargøringshallerne, på stationerne og selvfølgelig i togene.

Ikon: Jordkloden

88

Vi favner alle

Vi har højt til loftet og beskæftiger 88 forskellige nationaliteter med et væld af baggrunde og fagligheder.

Ikon: Tog

0,5 mio

Vi gør en forskel hver dag

Vi bringer Danmark frem og faciliterer 500.000 rejser – hver eneste dag.