Aerodrome Engineer

Kastrup og mulighed for hjemmearbejde

Nu kan du bringe din solide luftfartserfaring i spil i en kompleks og samfunds vigtig organisation. Vi søger en engageret og kompetent profil, der trives med at arbejde med fortolkning og implementering af aeronautiske lovkrav.

Du får en central rolle i at sikre efterlevelse af både EASA-regler og national luftfartslovgivning. Hvis du også motiveres af at arbejde med ansvar og indflydelse i en organisation, hvor kvalitet og sikkerhed er altafgørende, så er det måske dig, vi leder efter.

Om at være Aerodrome Engineer

Som Aerodrome Engineer får du en central rolle i en organisation, hvor din specialistviden er afgørende for at sikre, at vi efterlever gældende aeronautiske krav og regler.

Du bliver en del af et fagligt stærkt team og får ansvar for både tolkning og implementering af luftfartslovgivning i tæt samarbejde med kolleger på tværs af organisationen.

Du motiveres af at arbejde i spændingsfeltet mellem lovgivning og praksis og trives i en hverdag med mange aktører og stor variation.

Dine primære opgaver vil være:

  • At tolke og implementere aeronautisk lovgivning i organisationens procedurer og praksis.
  • At bidrage med specialistviden til støtte for en fælles forståelse af lovkrav i hele organisationen.
  • At deltage i og drive interne complianceprojekter.

Du bliver en vigtig brobygger mellem drift og regelværk – og dine input er afgørende for, at vi som organisation arbejder i tråd med gældende lovgivning og højeste sikkerhedsstandarder.

Udover det tætte samarbejde med dine kolleger i afdelingen, indgår du i et tæt og tværfagligt samspil med organisationens operative enheder, compliancefunktioner og safety-afdelingen.

Om hvordan du lykkes i jobbet

Vi forestiller os, at du har en stærk faglig baggrund inden for luftfart – eksempelvis fra lufttrafiktjenesten, som flyveoperationel eller med en luftfartsteknisk profil. Du har solid erfaring med at arbejde med luftfartslovgivning og er fortrolig med både EU-forordninger, ICAO-standarder og nationale BL’er. Din evne til at navigere i det regulatoriske landskab gør dig i stand til at omsætte komplekse krav til brugbare løsninger i praksis.

Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med compliancearbejde eller kvalitetsstyring i en luftfartskontekst, og at du trives med at arbejde på tværs af fagområder i en kompleks organisation, hvor samarbejde og vidensdeling er afgørende.

Du lykkes i jobbet på den korte bane, når du er faldet godt til, har fået overblik over arbejdsopgaverne og et solidt indblik i vores organisation.

På den længere bane lykkes du når du løser dine opgaver med udgangspunkt i din faglige forståelse af de aeronautiske krav og bidrager aktivt til, at organisationen lever op til gældende regler og standarder. Din evne til at videns dele og samarbejde på tværs af afdelinger er samtidig central for at skabe fælles retning og styrke den samlede faglige indsigt i organisationen.

Om afdelingen

Du bliver en del af Operational Compliance – en afdeling med 17 engagerede og fagligt stærke kolleger, der arbejder tæt sammen i et miljø præget af tillid, sparring og godt kollegaskab.

Vi kombinerer høj specialistviden med en uformel tone og en samarbejdsorienteret tilgang til opgaveløsning. Vi løser komplekse problemstillinger i fællesskab, og vi værdsætter både faglig dybde og stærke relationer i hverdagen.

I vores afdeling tillægger vi det sociale fællesskab stor betydning. Hverdagen er kendetegnet ved en uformel og positiv atmosfære, hvor der er plads til humor og gode grin på tværs af både fagområder og funktioner.

Vi prioriterer at mødes uden for arbejdstiden med jævne mellemrum, hvor vi holder sociale arrangementer for at styrke sammenholdet og teamets sammenhængskraft. De sociale aktiviteter skaber en stærkere forståelse og respekt for hinandens forskelligheder – og ikke mindst en følelse af fællesskab.”

Om Christian, din nye leder

Som din kommende leder lægger jeg vægt på en anerkendende og inkluderende tilgang, hvor der er plads til både faglig udvikling og personlig trivsel. Min ledelsesstil er coachende og faciliterende, og jeg stræber efter at skabe et miljø, hvor engagement og initiativ kan blomstre.

Jeg arbejder struktureret og målrettet med fokus på fælles retning – og tror på, at de bedste resultater skabes gennem stærke relationer og samarbejde på tværs af organisationen.

Mangfoldighed og respekt for den enkeltes perspektiv er vigtigt for mig, og jeg arbejder aktivt for, at alle i teamet føler sig set, hørt og inkluderet.


Om os | Hvad tilbyder vi

Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.

Udover pension og IT-udstyr tilbyder vi

  • Frihed til planlægning af dine opgaver – det betyder for eksempel, at du har mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med din leder
  • Fri parkering, cykelservice, bilrengøring og rabataftaler
  • Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv.
  • Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
  • Individuelle check-in samtaler.

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job

Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest d. 10. august.

Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.

Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Head of Operational Compliance, Christian Hald Hjortsbjerg Andersen på mailadresse CHRISTIAN.H.H.ANDERSEN@CPH.DK

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Muligt

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

5 of 5 stars

341 af vores medarbejdere har evalueret Københavns Lufthavne på Jobindex

Københavns lufthavne - Fly på himlen

Vi skaber værdi sammen

Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.

Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.

To medarbejdere går sammen i lufthavnens gange

Danmarks største arbejdsplads på én lokation

Lufthavnen er som arbejdsplads med garanti ’One of a kind’ – et lille samfund, hvor alle dine kolleger, sammen med de øvrige lufthavnskolleger er en del af en stor mekanik, som summer af international atmosfære og en intens forventningsfuld glæde. Og her har vi brug for de allerbedste kræfter. Uanset funktion og faglighed bliver du en absolut uundværlig del af vores mangfoldige fællesskab.

Faktisk er der intet andet sted som vores. Fordi ’vores’ er noget, vi skaber sammen.

Bæredygtig lufthavn

Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.

Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.

Kollegaer sidder og taler sammen
Kollegaer sidder og taler sammen

Let’s travel together to a better tomorrow

ikon - Gæstfrihed

Gæstfrihed

Vi tager os af vores kunder og samarbejdspartnere som en god vært tager sig af sine gæster – og vi gør det på en personlig måde. Vi møder vores kunder og samarbejdspartnere i øjenhøjde og er omsorgsfulde og nærværende – med et glimt i øjet, når situationen er til det. Vi sætter en ære i at se og forstå kundernes ønsker og behov – allerhelst på forkant og før de selv gør det.

ikon - Partnerskab

Partnerskab

Vi bygger vores forretning på fælles værdiskabelse og ansvarlig vækst i tætte partnerskaber. Vi er gode skarpt blik for sammenhængen mellem udbytte og omkostninger – både på egne og på vores kunders og partneres vegne. Vi samarbejder effektivt og inddrager hinanden på tværs og i tide - vi deler viden og giver feedback, så vi sammen kan løfte vores performance.

ikon - Respekt

Respekt

Vi driver forretningen med respekt for hinanden og for vores omverden. Vi bygger vores relationer på tillid og rummer hinandens forskelligheder. Vi lytter til og anerkender hinandens synspunkter. Vi tager ansvar og holder ord – vi gør, hvad vi siger, og vi holder, hvad vi lover.

ikon - Stolthed

Stolthed

Vi er passionerede og brænder for at skabe lufthavnsoplevelser i verdensklasse. Vi er ambitiøse med det, vi gør, og stræber altid efter at blive bedre ved at lære – både af vores successer og af vores fejl. Vi er stolte af vores arbejdsplads og den rolle, den har. Samtidig er vi ydmyge over for den opgave, vi løfter, og over for de mennesker, vi servicerer og samarbejder med.