Kastrup og mulighed for hjemmearbejde
Københavns Lufthavne A/S (CPH) er på en spændende rejse, hvor vi både moderniserer, tilpasser og udvider CPH’s faciliteter med fokus på at opretholde en robust infrastruktur. Det stiller krav til alle i CPH – også til os i Commissioning & Fire Safety-afdelingen. Derfor søger vi dig, der har erfaring fra byggebranchen og ønsker at spille en central rolle i at sikre, at vores projekter lever op til deres garantiforpligtelser – også fem år efter afleveringen.
Som Warranty Specialist har du det overordnede ansvar for at planlægge, koordinere og gennemføre 5-års eftersyn på tværs af CPH’s projektportefølje – herunder både byggeri, anlæg, tekniske installationer og aeronautiske projekter. Du arbejder systematisk og med høj faglighed for at sikre, at både kontraktuelle og lovgivningsmæssige krav bliver overholdt.
Du bliver ansvarlig for at drive processen med at etablere ensartede procedurer og værktøjer for 5-års eftersyn i tæt samarbejde med relevante interessenter på tværs af organisationen. Samtidig følger du op på konstaterede fejl og mangler og sikrer, at de bliver håndteret rettidigt og dokumenteret korrekt inden for 5-års perioden.
Du har fornøjelsen af en bred kontaktflade i CPH, hvor du samarbejder tæt med både interne og eksterne aktører – herunder Asset Engineers, tekniske ledere, Commissioning Managers, projektledere, rådgivere og entreprenører. Du bygger gode relationer og har ansvaret for at samle de rette aktører til 5-års eftersyn.
Du får en turbulensfri landing hos os, hvis du er systematisk, har erfaring med processtyring, og hvis du - ligesom os - sætter en ære i, at vi lever op til aftalt kvalitet.
Du lykkes i jobbet på den korte bane, når du lærer dine kollegaer og samarbejdspartnere at kende, og når du får indblik i lufthavnens geografi, strukturer og procedurer. Derudover skaber du et overblik over nærtforestående 5-års eftersyn, så du er klar til at løfte de næste eftersyn.
På den længere bane lykkes du, når du skaber det fulde overblik over kommende 5-års eftersyn og har sat det i system. Du er med til at løfte kvaliteten af vores eftersynsproces, og procedurerne, der skal danne grundlaget for 5-års eftersyn, er under udarbejdelse.
Du er en efterspurgt sparringspartner, når der er garanti- og eftersynsspørgsmål.
Du bliver en del af teamet i Commissioning & Fire Safety-afdelingen, hvor vi er seks specialister, der arbejder tæt sammen om Commissioning og brandsikkerheden i lufthavnens byggeprojekter samt eksisterende bygninger. Teamet har en uformel tone og støtter hinanden i at finde de bedste løsninger. Stemningen er præget af engagement, godt humør og en positiv tilgang til arbejdet. Der er plads til både faglig udvikling og en god portion humor i hverdagen.
Hen over computerskærmene drøftes den seneste fælles padelkamp, 3D-print, kagebagning, og hvad der skal dystes i til næste fælles arrangement.
Som leder ser jeg det som min opgave at skabe de rette rammer for, at du kan lykkes i dit arbejde. Jeg tror på frihed under ansvar, hvor vi sammen sætter mål, men hvor du har handlefrihed til at finde de bedste løsninger.
I hverdagen vil du opleve mig som en støttende sparringspartner, og jeg værdsætter initiativ, selvstændighed og aktivt bidrag til fælles løsninger. Jeg tror på en balance mellem arbejde og fritid og understøtter fleksibilitet i vores hverdag.
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest d. 6. august.
Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du kontakte Manager, Commissioning & Fire Safety, René Borup Knorborg – på mail: rene.knorborg@cph.dk.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Muligt
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Read more
341 af vores medarbejdere har evalueret Københavns Lufthavne på Jobindex
Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.
Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.
Lufthavnen er som arbejdsplads med garanti ’One of a kind’ – et lille samfund, hvor alle dine kolleger, sammen med de øvrige lufthavnskolleger er en del af en stor mekanik, som summer af international atmosfære og en intens forventningsfuld glæde. Og her har vi brug for de allerbedste kræfter. Uanset funktion og faglighed bliver du en absolut uundværlig del af vores mangfoldige fællesskab.
Faktisk er der intet andet sted som vores. Fordi ’vores’ er noget, vi skaber sammen.
Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.
Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.
Gæstfrihed
Vi tager os af vores kunder og samarbejdspartnere som en god vært tager sig af sine gæster – og vi gør det på en personlig måde. Vi møder vores kunder og samarbejdspartnere i øjenhøjde og er omsorgsfulde og nærværende – med et glimt i øjet, når situationen er til det. Vi sætter en ære i at se og forstå kundernes ønsker og behov – allerhelst på forkant og før de selv gør det.
Partnerskab
Vi bygger vores forretning på fælles værdiskabelse og ansvarlig vækst i tætte partnerskaber. Vi er gode skarpt blik for sammenhængen mellem udbytte og omkostninger – både på egne og på vores kunders og partneres vegne. Vi samarbejder effektivt og inddrager hinanden på tværs og i tide - vi deler viden og giver feedback, så vi sammen kan løfte vores performance.
Respekt
Vi driver forretningen med respekt for hinanden og for vores omverden. Vi bygger vores relationer på tillid og rummer hinandens forskelligheder. Vi lytter til og anerkender hinandens synspunkter. Vi tager ansvar og holder ord – vi gør, hvad vi siger, og vi holder, hvad vi lover.
Stolthed
Vi er passionerede og brænder for at skabe lufthavnsoplevelser i verdensklasse. Vi er ambitiøse med det, vi gør, og stræber altid efter at blive bedre ved at lære – både af vores successer og af vores fejl. Vi er stolte af vores arbejdsplads og den rolle, den har. Samtidig er vi ydmyge over for den opgave, vi løfter, og over for de mennesker, vi servicerer og samarbejder med.