Kastrup og mulighed for hjemmearbejde
Er du skarp til at bygge løsninger i Power Apps og skabe værdi gennem automatisering og low-code teknologi? Så har du muligheden her!
Vi søger en engageret kollega, der brænder for at udvikle og vedligeholde apps i Power Apps – fra enkle formularer til komplekse canvas- og modeldrevne løsninger.
Du vil spille en central rolle i at automatisere manuelle arbejdsgange med Power Automate og være med til at levere skalerbare, forretningskritiske løsninger med høj hastighed og kvalitet.
Sammen med vores digitale team får du desuden mulighed for at præge det tekniske setup og governance for hele vores Power Platform – i et miljø, hvor der er plads til både innovation, eksperimenter og fælles retning.
Vi ser frem til, at du bidrager med
I rollen bliver du bindeleddet mellem forretningen og teknologien. Du får et tæt samarbejde med kolleger i CPH, der har konkrete behov for nye løsninger – og som du hjælper med at gøre idé til virkelighed.
Afdelingen Digital i CPH bliver en vigtig samarbejdspartner, når retning og rammer for vores Power Platform skal defineres og udvikles, der bliver du en del af et fagligt fællesskab med andre specialister, der også arbejder med Power Platform.
Du lykkes i jobbet på den korte bane, når du har fået indsigt i vores eksisterende Power Platform-løsninger og skabt overblik over, hvordan de bliver brugt – helt ude i driften og op til Central Leadership Team niveau. Når du har bygget dine første løsninger, der allerede er taget i brug og gør en forskel i hverdagen.
På den længere bane lykkes du, når du er blevet et naturligt omdrejningspunkt for Power Platform i Operationen. Du har været med til at sætte en fælles retning og har skabt et community, hvor viden deles, løsninger udvikles i fællesskab, og hvor teknologien skaber bred værdi – der ikke er person afhængig.
Samlet set får du en central rolle i at sikre, at vores Power Platform-løsninger ikke blot virker – men også skaber reel værdi på tværs af organisationen.
Vi er et team med forskellige faglige baggrunde, men med en fælles passion for data. Vores forskellige kompetencer supplerer hinanden og gør samarbejdet både stærkt og inspirerende – vi bruger netop vores forskelligheder til at skabe indsigt og værdi.
Vi er fem kollegaer og en leder, der glæder os til at byde dig velkommen og lære dig at kende – både fagligt og socialt.
Som leder prioriterer jeg frihed i opgaveløsningen, da jeg mener, at høj faglighed og frihed i opgaveløsningen komplementerer hinanden og skaber de bedste resultater. Med det sagt står jeg selvfølgelig altid til rådighed med sparring eller råd om en opgave – og det gør teamet også.
Jeg går meget op i personlig og faglig vækst, hvor der er plads til at prøve nye tilgange og lære undervejs. Det er derfor også vigtigt for mig, at vi har fokustid hver dag til fordybelse, samt at vi hver 3. uge bruger 1 time til læring og/eller optimering af eksisterende leverancer.
Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.
Udover frokostbuffet, pension og IT-udstyr tilbyder vi:
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest den 27. juli 2025. Vi afholder samtaler løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, så snart den rette kandidat er fundet.
Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke pr. mail.
Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du kontakte Ali Agha Javed, Senior Manager Analytics på ali.agha.javed@cph.dk eller 53 65 03 26.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Derudover er det en forudsætning for at arbejde i Københavns Lufthavne, at du begår dig komfortabelt på dansk- både skriftligt og mundtligt.
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Muligt
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Read more
341 af vores medarbejdere har evalueret Københavns Lufthavne på Jobindex
Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.
Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.
Lufthavnen er som arbejdsplads med garanti ’One of a kind’ – et lille samfund, hvor alle dine kolleger, sammen med de øvrige lufthavnskolleger er en del af en stor mekanik, som summer af international atmosfære og en intens forventningsfuld glæde. Og her har vi brug for de allerbedste kræfter. Uanset funktion og faglighed bliver du en absolut uundværlig del af vores mangfoldige fællesskab.
Faktisk er der intet andet sted som vores. Fordi ’vores’ er noget, vi skaber sammen.
Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.
Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.
Gæstfrihed
Vi tager os af vores kunder og samarbejdspartnere som en god vært tager sig af sine gæster – og vi gør det på en personlig måde. Vi møder vores kunder og samarbejdspartnere i øjenhøjde og er omsorgsfulde og nærværende – med et glimt i øjet, når situationen er til det. Vi sætter en ære i at se og forstå kundernes ønsker og behov – allerhelst på forkant og før de selv gør det.
Partnerskab
Vi bygger vores forretning på fælles værdiskabelse og ansvarlig vækst i tætte partnerskaber. Vi er gode skarpt blik for sammenhængen mellem udbytte og omkostninger – både på egne og på vores kunders og partneres vegne. Vi samarbejder effektivt og inddrager hinanden på tværs og i tide - vi deler viden og giver feedback, så vi sammen kan løfte vores performance.
Respekt
Vi driver forretningen med respekt for hinanden og for vores omverden. Vi bygger vores relationer på tillid og rummer hinandens forskelligheder. Vi lytter til og anerkender hinandens synspunkter. Vi tager ansvar og holder ord – vi gør, hvad vi siger, og vi holder, hvad vi lover.
Stolthed
Vi er passionerede og brænder for at skabe lufthavnsoplevelser i verdensklasse. Vi er ambitiøse med det, vi gør, og stræber altid efter at blive bedre ved at lære – både af vores successer og af vores fejl. Vi er stolte af vores arbejdsplads og den rolle, den har. Samtidig er vi ydmyge over for den opgave, vi løfter, og over for de mennesker, vi servicerer og samarbejder med.