Kolding
Kokmose 3
Vil du være med til at forme digitale løsninger, der gør en forskel? Har du blik for både brugernes behov og forretningens mål – og trives du med at tage styring og skabe fremdrift? Så er det måske dig, vi mangler som Product Owner i IT-afdelingen hos GLS.
Som Product Owner bliver du en nøglespiller i at udvikle og optimere vores digitale løsninger. Du bliver bindeleddet mellem forretning og udvikling og får ansvar for at omsætte behov og input til konkrete løsninger med høj værdi.
Du samarbejder tæt med både stakeholders og udviklingsteamet – og sikrer, at backloggen er tydelig, prioriteret og afspejler både forretningsmål og brugerbehov. Du bliver en del af et tværfagligt og agilt setup, hvor du er med til at sikre fremdrift og retning i den digitale udvikling.
Du bliver en del af en innovativ og voksende IT-afdeling med over 70 engagerede kollegaer, hvor faglighed, samarbejde og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd. Vi står bag nogle af virksomhedens vigtigste digitale løsninger – fra kundevendte apps til systemer, der driver vores kerneforretning.
Vi tilbyder fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde, lækker frokostordning, sundhedsforsikring og masser af faglig og personlig udvikling gennem vores interne Academy.
Send dit CV og besvar venligst screnningsspørgsmålene senest d. 6. august 2025.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Malene Blomstrøm, Head of IT Project and Portfolio Management, på mbl@gls-denmark.com, så vender Malene tilbage til dig.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansættelsestype: Fastansættelse
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
”Vi står aldrig stille. Vi arbejder konstant med live data, og opgaverne er aldrig helt de samme.”
Elvir Fejzic, Software DeveloperIT ledsager hver eneste pakke på sin vej, og uanset om det er pakkeruter eller vores app, ligger der avancerede IT-systemer bag. IT-afdelingen hos GLS er et moderne softwarehus, hvor vi arbejder med de nyeste teknologier.
Vi har en åben kultur, der hylder kreativitet og nye måder at tænke på. Du vil opleve en høj grad af medbestemmelse, ansvar og en sund balance mellem rammer og rum.
Vores fællesskab er helt unikt og rækker ud over både afdelingen og arbejdet. Du får mere end 60 kolleger i IT med forskellige nationaliteter, og vi bruger hinanden på tværs af funktioner, når vi udvikler fremtidens standard for pakkedistribution.
Vi ser hver eneste medarbejder og tror på fortsat udvikling. Vi hjælper hinanden med at blive dygtigere og tilbyder blandt andet specialiserede IT-uddannelser, der klæder dig godt på med nye kompetencer.
”Glæd dig til en grundig onboarding, hvor du bl.a. samles med alle nye ansatte på tværs af landet til to spændende dage med fokus på relationer og det, du bliver en del af.”
Rikke Gosmand, HR AdvisorDet er vigtigt for os, at du som ny medarbejder får en god start hos GLS. I din onboarding møder du dine nye kolleger og lærer GLS at kende, så du føler dig velkommen med det samme.
Vi motiveres alle af at have indflydelse på egne opgaver, og vores ledere udviser tillid, uddelegerer ansvar og arbejder for et åbent og trygt miljø.
Lande
Medarbejdere
Mio. pakker om året