Vil du arbejde med mange forskellige opgaver sammen med gode kollegaer?
Kunne du tænke dig at være med til at forme fremtidens togdrift?
Som håndværker hos DSB vedligehold, kommer du til at spille en afgørende rolle som en del af teamet der hver dag leverer driftsklare tog i en god kvalitet, til vores kunder.
Det bedste ved jobbet som håndværker i DSB er diversiteten i arbejdsopgaverne og det ikke-stressende arbejdsmiljø.
Stemningen i teamet er humoristisk, og vi hjælper hinanden med et smil på læben.
Du får en varieret hverdag, hvor du løser mange forskellige vedligeholdelsesopgaver.
En typisk arbejdsdag starter med, at du hilser på dine kollegaer mens du ser på produktionstavlen, som viser hvilke opgaver du og dine kollegaer skal løse.
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i at udføre systematisk vedligehold og fejlsøgning af elektriske og mekaniske systemer på materiellet, lave forskellige typer af reparationer, samt opsamle data og registrere disse i vores vedligeholds systemer.
Du vil gå sammen med rutinerede kollegaer og samarbejdspartnere, der sikrer dig relevant oplæring i forskellige systemer på Lokomotivet.
Du kan læse mere om jobbet som håndværker her.
Hvis du har viljen til at lære nyt, så behøver du ikke at have nogen forhåndsviden om tog - vi sørger for den nødvendige oplæring.
Vi lægger vægt på, at du – ligesom resten af teamet - tager ansvar for at levere kvalitet i alt hvad du laver, og at du bidrager til den gode tone og et godt arbejdsmiljø.
Vi værdsætter, at du deler ud af din viden, og at vi ved, at du får løst opgaverne - og du bliver ved, indtil det er gjort.
Du trives med vekslende arbejdstider, og når du er oplært, indgår du i værkstedets turskifter.
Vi leder efter dig, som
Du træder ind i et dygtigt og engageret team af håndværkere med forskellige faglige baggrunde.
Vi er delt op i flere teams, som dækker hele døgnet, alle årets dage.
Vi har et godt og sikkert arbejdsmiljø og ordnede forhold – der er en rigtig god stemning og hjælpsomhed blandt alle kollegaerne, og vi har en kultur, hvor der er plads til alle! OG – vi arbejder ikke på akkord - vi hjælper hinanden, så togene er driftsklare til tiden.
DSB er meget mere end du tror! Rejs med og bliv en del af en mangfoldig organisation med masser af muligheder.
Her nogle af vores personalegoder
Læs mere her om vores personalegoder og DSB som arbejdsplads.
Du ansættes efter fællesoverenskomsten mellem DSBV og DI med tilhørende organisationsaftale for faglærte håndværkere i DSB.
Din arbejdsplads vil være DSB Vedligehold på Strandvænget 22, 2100 København Ø.
Du behøver ikke at lave et CV og en ansøgning for at søge jobbet, men du skal besvare en række spørgsmål, når du klikker på ”søg stillingen”. Du kan logge ind senere og vedhæfte dit svendebrev, hvis du ikke har det lige nu.
Ansøgningsfristen er d. 27. juli. Vi læser ansøgningerne og kontrollerer uddannelsesbeviserne løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne Rekruttering på job@dsb.dk
Arbejdssted: Strandvænget 22, 2100 København Ø
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Tilbydes ikke
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
I DSB ønsker vi at være en fleksible arbejdsplads, hvor der er plads til at være der, hvor opgaven løses bedst muligt. Formålet er at sikre, at alle motiveres og trives samtidig med, at er effektive. Uanset om du arbejder på værkstedet, på stationen, eller i toget, så er du og dit arbejde med til at sætte Danmark i bevægelse, og fælles for dig og dine kolleger er, at I løfter opgaven sammen, under ordnede forhold.
Hos os går gode vilkår og godt arbejde hånd i hånd. Derfor vil du som medarbejder i DSB opleve at arbejdsmiljøet er en afgørende del af vores hverdag. Vi har en kultur, hvor arbejdsmiljø naturligt indgår i både beslutningsprocesser og vores daglige arbejde.
- Rolf Stubbe, Håndværker i Aarhus og arbejdsmiljøkonsulent
6500+
Vi er på kontorerne, i værkstederne, i klargøringshallerne, på stationerne og selvfølgelig i togene.
88
Vi har højt til loftet og beskæftiger 88 forskellige nationaliteter med et væld af baggrunde og fagligheder.
0,5 mio
Vi bringer Danmark frem og faciliterer 500.000 rejser – hver eneste dag.