Tre medarbejder til præsentation Tre medarbejder til præsentation
Hillerød

Senior-/privatrådgiver til Center Hillerød

Vil du gøre drømme til virkelighed og give flere muligheden for at bidrage til et grønnere Danmark? Hos os får du ansvaret for din egen kundeportefølje med spændende private boligejere og med plads til at skabe nye kundeforhold.

Med et solidt foreningsejerskab i ryggen sørger vi for at være tilstede i hele landet. Det er en del af det samfundsansvar, vi synes, det er naturligt at bidrage med. Vi har besluttet, at det skal være nemmere at være grøn. Derfor tilbyder vi en række grønne lån og løsninger, som du får mulighed for at bringe i spil over for dine kunder sammen med alle vores attraktive foreningsfordele.

Motiveret, nysgerrig og udadvendt rådgiver

Som rådgiver skal du give vores kunder den bedste rådgivning, hvilket indebærer, at du er nysgerrig og opsøgende, så du bliver bekendt med alle kundens behov – også dem de ikke selv kender. Det er det opsøgende og udadvendte arbejde i rådgiverjobbet, som vil fylde størstedelen af din hverdag. Du får en bred produktportefølje og en række digitale værktøjer at gøre godt med, og kombineret med din høje faglighed, formår du at finde den bedste løsning til netop de kunder, du arbejder med. Har du en særlig interesse i investering, har vi gode muligheder for at hjælpe din udvikling yderligere i denne retning.

Dine ansvarsområder bliver at:

  • skabe nye kundeforhold til Nykredit via tæt dialog med vores samarbejdspartnere bl.a. mæglere
  • skabe gode kundeoplevelser og derigennem kommende ambassadørkunder
  • identificere dine kunders individuelle behov - og sammensætte præcis den løsning, der passer dem
  • vedligeholde og udbygge eksisterende kundeportefølje.

Tæt kundedialog, kvalificeret rådgivning og interesse i at skabe relationer

Du er finansielt uddannet og har relevant erfaring med at rådgive indenfor investering, pension, lån og daglig økonomi. Du er ambitiøs, nysgerrig og forstår at identificere alle de økonomiske aspekter af kundernes liv. Du trives i en udadvendt og opsøgende rolle, ligesom du samtidig formår at pleje dine eksisterende kunder i din portefølje. Det forventes, at du med din interesse i at skabe og pleje relationer formår at sikre den tætte kundedialog gennem kvalificeret rådgivning og dyb kundeforståelse. Vi leder efter dig som, med solide kommunikative evner, er motiveret af kundekontakt samt rådgivning med målsætningen at skabe høj kundetilfredshed og en relation til kunden.

Bliv en del af Nykredit Hillerød

I Nykredit Hillerød bliver du en del af et team med 18 kolleger, herunder både kolleger som arbejder med privat- og erhvervskunder samt specialister og Private Banking-rådgivere.

Centret er beliggende på Slangerupgade i Hillerød, og centret er moderne indrettet i en nyere bygning, så de fysiske rammer for både kunder og medarbejdere er i orden. Med andre ord, bliver du en del af et energifyldt og kvalificeret team. Vi ikke bare håber, men forventer, at du kommer til at udvikle dig både fagligt og personligt, mens du er ansat hos os. Du vil blive mødt med komplekse opgaver, og din erfaring udvikles gennem sparring med specialister og kolleger. Vi har fokus på din udvikling og vil hjælpe dig med at få den karriere, du ønsker i Nykredit.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte privatkundechef, Lonni Øgard på tlf. 44 55 70 08 eller centerdirektør, Jan Nielsen på tlf. 44 55 39 34. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.

Ansøgningsfrist: 15. august 2025.


Styrk din karriere og udvikling som rådgiver

Vi vil være hele Danmarks foreningsejede og samfundsansvarlige finansielle virksomhed. Vi vil være til stede i hele landet og gøre vores kunders drømme til virkelighed. Det kræver, at vi har ambitiøse, engagerede og tilfredse medarbejdere.

Læs mere om jobbet som rådgiver her arrow icon

Kvindelig medarbejder sidder foran bærbar og smiler
To kollegaer sidder foran skriverbord med computere

Udvikling til dig, der vil og kan

I Nykredit lover vi udvikling til dig, der vil og kan – og langt de fleste af vores kolleger vil sige, at det gælder både faglig og personlig udvikling. Du vil blive udfordret med komplekse opgaver, og din erfaring vil blive styrket gennem sparring med specialister og kolleger.

Du bliver en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne. Derfor vil du også være omgivet af engagerede kolleger, der i fællesskab spiller hinanden bedre. Vi vil nemlig kendes for en kultur præget af kundeorientering, holdånd og handlekraft.

Fordele ved at være ansat i et foreningsejet Nykredit

Som de eneste i den danske finansielle sektor er Nykredit ejet af en forening, Forenet Kredit, hvis medlemmer er vores kunder. Forenet Kredit ønsker, at det overskud, Nykredit sender til dem, skal komme kunderne i Nykredit-koncernen til gode i form af rabatter og tilskud. Det er det, vi kalder ForeningsFordele.

Som rådgiver er ForeningsFordele en vigtig del af din dialog med kunderne. Det gælder også fordele, der skal gøre det nemmere for vores kunder at træffe grønne valg. Vi har nemlig grønne produkter og løsninger på hylderne til alle vores kundegrupper. Det er vores måde at bidrage til et grønnere Danmark, og det er noget, vi er stolte af.

To kollegaer snakker sammen foran mødelokale
Kvindelige medarbejder sidder foran skrivebord og smiler

Vil du gøre drømme til virkelighed?