Kunderådgivere søges til mersalg- og fastholdelse af kunder

Er du en mester i at vende en opsigelse til en fortsat kunderejse? Kan du hjælpe kunderne med at se værdien i vores produkter og tjenester? Smiler du igennem telefonen, og kunne du godt tænke dig at være en del af et dygtigt og engageret team, hvor du kan udvikle dine kompetencer i et lærerigt miljø? Så er det nu, du kan blive en del af Fibia Waoo’s Kundeservice team!

Hvem er vi?

Fibia Waoo forbinder Danmark med fremtiden. Vi er allerede en af Danmarks største leverandører af fibernet med over 300.000 kunder, og vi har ambitioner om at blive endnu større. Vi er i rivende udvikling, og vores forretning bygger både ud, om og til. Derfor har vi brug for ekstra hænder, og søger Danmarks bedste kunderådgivere der har sans for fastholdelse og har excellent kundetække.

Vi er i alt ca. 120 medarbejdere i afdelingen Service som består af følgende teams; Kundeservice, Teknisk Kundeservice, Drift samt Udvikling & Implementering.

Du kommer til at indgå i et velfungerende kundeserviceteam med engagerede kolleger. Vi er et team bestående af fastansatte og studentermedhjælpere. Vi sætter samarbejdet, et godt arbejdsklima, godt humør og en uformel tone højt i vores hverdag, og vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet.

I Fibia får du den støtte og opmuntring, som du behøver for at lykkes og udvikles, fra kolleger der deler dine ambitioner. Vi investerer i din faglige udvikling, og vores ledere giver dig frihed til at prøve nye ting af i en kultur, hvor vi deler vores succeser og lærer af hinanden og vores fejl.

Citat fra en medarbejder: ”Vi lever vores kultur, vi taler ikke kun om den”

Vi lægger stor vægt på frihed under ansvar, og i din stilling, har du efter grundig oplæring, mulighed for at arbejde hjemmefra 2-3 dage om ugen. Når du resten af ugen møder ind på arbejdspladsen, vil det være på i Haslev, hvortil der går tog og bus til og fra Ringsted, Roskilde, Køge og København.

Hvem er du?

Du er en person med gåpåmod og ønsker at arbejde med fastholdelse af kunder, der overvejer at opsige deres abonnement. Du har en lyst til at udvikle både dine egne kompetencer samt Waoos evne til at give kunden en god oplevelse. Vi lægger stor vægt på, at du er dynamisk, engageret, udadvendt og tager medansvar for både egne såvel som afdelingens mål.

Vi søger medarbejdere, der har flair for fastholdelse og service, og som brænder for at levere gode resultater. Vores nye medarbejdere er dygtige til at kommunikere både i tale og på skrift på dansk, og du kan også begå dig på engelsk.

Du er stabil, pligtopfyldende og evner at arbejde effektivt, og så har du lyst til at indgå i vores hverdag med et fantastisk dynamisk og favnende team.

Derudover forventer vi, at du:

  • Stræber efter gode resultater
  • Sætter kunden først, og vil være med til at skabe gode kunderelationer
  • Har erfaring med kunder i form af fastholdelse eller generel kundehåndtering
  • Har et indre konkurrencegen og er selvmotiverende
  • Bidrager aktivt til teamwork og fællesskab
  • Er en god medspiller i teamopgaver og trives samtidig med at arbejde selvstændigt
  • Har du erfaring med bredbånds- eller telebranchen, eller salgsbranchen, er det en fordel

Dine arbejdsopgaver inkluderer:

  • At vække latente behov hos kunderne, ved kompetent vejledning i vores produktportefølje
  • Afhjælpe årsager til, at kunder har lyst til at forlade os, og derved afværge dette
  • Rådgive kunden i deres rejse i Waoo, og afdække kundens behov og sikre sig de altid har den korrekte løsning hos os

Oplæring og arbejdsdag:

Når du begynder hos os, klæder vi dig på til at være på telefonen og hjælpe vores kunder på bedste vis.

Vi lever lidt efter devisen: ”det kan godt være at du taler med mange kunder på en dag, men kunden taler oftest ikke med flere selskaber, så oplevelsen skal sidde lige i øjet hver gang”.

For at gøre dig klar til dette, begynder du med et 3 ugers oplæringsforløb, hvor vi klæder dig på, både omkring fibernet, installation, vores produkter og info fra vores forskellige samarbejdspartnere, dette forløb taget typisk 3 uger. I de 3 uger veksles der mellem almindelig undervisning, og praktik, dvs., at komme ud og bruge det du har lært, enten ved at du er på lyt af en kollega, eller du selv har dialog med kunderne, men med en supervisor der støtter dig.

Når du er færdig med oplæringsforløbet, har vi stadig et sikkerhedsnet klar, da en håndfuld af dine kolleger står klar i en mentor rolle, så du både har en go-to med hensyn til spørgsmål, men også en der hjælper dig med at finde rundt.

Vi tilbyder:

  • Et grundigt oplæringsforløb, der forbereder dig på din rolle og kompetencer, du kan bruge fremadrettet
  • Frihed under ansvar
  • En fantastisk arbejdsplads, i et team med en fantastisk holdånd
  • En alsidig og spændende stilling med både personlige og faglige udfordringer i et til tider hektisk miljø
  • Løbende kompetenceudvikling i både systemtekniske discipliner, samtalestyring, indvendingsbehandling og salg/rådgivning
  • En god løn efter kvalifikationer
  • Personaleforening
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Kantineordning
  • Firmabetalt internetforbindelse

Vil du vide mere?

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Helle Wilborg Bergstrøm på telefon: 4059 8458.

Hvordan kommer du videre?

Synes du stillingen lyder spændende, så send os din ansøgning og CV. Ansøgninger, som sendes via e-mail e. lign., kommer ikke i betragtning til stillingen.

Ansøgningsfrist er den 27. juli.

Samtaler afholdes løbende og hvis den rette kandidat findes, forbeholder vi os retten til at tage annoncen af nettet. Vi forventer ansættelse senest 1. Oktober 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Muligt

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Fibia er navnet på NRGis og ANDELs fælles fibernetselskab. Vi er blandt Danmarks største. Det er os, der har lagt fibernet på store dele af Sjælland, Øerne og i Østjylland. Vi har passeret mere end 500.000 husstande og erhvervsvirksomheder med fibernet og har flere end 250.000 kunder.

Waoo er Danmarks førende leverandør af internet, TV, streaming og telefoni via fibernettet og en del af Fibia. I 12 år i træk har forbrugerne kåret Waoo som Danmarks bedste internetselskab*, og vi er i alt 450 ansatte, som arbejder for at give danskerne den ultimative, digitale løsning.

*Kilde: Loyalty Groups BrancheIndex™ Internet 2022.