Sunset Boulevard – en arbejdsplads, der

smager af mere

Product Developer

Vil du være med til at spotte trends og udvikle menukortet hos Danmarks største danskejede fastfoodkæde?

Hos Danmarks største danskejede fastfoodkæde søger vi en Product Developer, der har smag for trends og har lyst til at gøre en reel forskel på vores menukort.

Du bliver en nøglespiller i krydsfeltet mellem madglæde og forretning – med ansvar for at udvikle nye produkter, styrke det eksisterende sortiment og sikre, at vores gæster får madoplevelser, der både overrasker og begejstrer.

Dine hovedopgaver:

  • Trendspotting & oversættelse: Fra verdensmad og plantebaseret til fermentering – du spotter trends og omsætter dem til produkter.
  • Menukoncepter & pilotprojekter: Du arbejder struktureret med idéudvikling, test og feedback i samarbejde med restauranter og gæster.
  • Tværfunktionelt samarbejde: Du bygger bro mellem marketing, drift og indkøb og sikrer, at nye produkter omfavner alle væsentlige interessenter.
  • Sortimentsstrategi & innovationspipeline:
    Du er med til at sætte retningen for vores menukategorier og sikrer, at vi hele tiden udvikler os i takt med gæstens smag og markedets muligheder.
  • Samarbejde med leverandører: Du driver partnerskaber og deltager i sourcingstrategien – og tror på, at vores leverandører kan mere, end de leverer i dag.
  • Data og forbrugertest: Du tager beslutninger på baggrund af fakta og relevante indsigter.
  • Kvalitetssikring: Du bruger din kritiske sans til at følge op på om vores eksisterende råvarer lever op til den forventede kvalitet og gæsteoplevelse.

Hvem er du?

  • Du har formentlig flere års erfaring med mad- og konceptudvikling – gerne fra detail, foodservice eller kædedrift – og trives i spændet mellem kreativ idéudvikling og strategisk sortimentsarbejde. Måske er du uddannet inden for fødevareteknologi, ernæring eller innovation.
  • Du bruger data, struktur og proces i dine beslutninger og formår at tænke hele produktrejsen ind fra leverandør over tilberedning og kvalitetssikring til servering – uden at glemme gæsteoplevelsen.
  • Du får mulighed for at præge både retning og resultater – og du behøver ikke kunne det hele fra dag ét. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, har mod på at lære – og har lyst til at skabe værdi i tæt samarbejde med dine kollegaer.
  • Du skal kunne samarbejde med mange slags mennesker – fra virksomhedsejer til dine kollegaer i restauranterne og fra producent til gæst. Hvis du samtidig har erfaring med planlægningsværktøjer som Monday og trives i en virksomhed med højt tempo og klare ambitioner, så er vi ekstra nysgerrige.

Hvad tilbyder vi?

Som vores nye Product Developer vil du være tilknyttet vores Supply & NPD afdeling, hvor vi sidder 3 kollegaer foruden dig og hører til i Sunset Boulevards kommercielle afdeling med i alt 15 passionerede kollegaer.

Vores kultur bærer præg af “hellere komme lidt galt afsted end slet ikke komme afsted”. Vi udfordrer “plejer”, hvorfor du både skal kunne trives med forandring og være med til at skabe den – altid med gæsten for øje.

Vores hovedkontor og dermed din daglige arbejdsplads ligger i Kolding, tæt på motorvejen. Vi er en mindre, men super ambitiøs organisation, som tilbyder masser af fleksibilitet, hjemmearbejdsdage og både personlig og faglig udvikling. Og så er vi en arbejdsplads der for længst har udskiftet årlige MUS-samtaler med månedlige trivsels-samtaler, reduceret ineffektive og lange møder med korte beslutningsmøder og ja, så har vi indført 4-dages arbejdsuge med bl.a. fordybelsestid, som er absolut værdsat hos dine kollegaer. Det kan du komme til at høre meget mere om.

Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet det rette match – så send gerne din ansøgning snarest muligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lasse Lorenzen, lasse.lorenzen@sunset-boulevard.dk tlf. 6171 0224.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Muligt

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Fakta om Sunset Boulevard:

  • Sunset Boulevard er Danmarks største danskejet restaurantkæde med mere end 50 restauranter over hele landet, inklusiv én restaurant på Færøerne, tre på Grønland. Derudover åbners den første restaurant i Tyskland i sommeren 2025.
  • Sunset Boulevard åbnede sin første restaurant i Odense i 1996.
  • For fjerde år i streg slår Sunset Boulevard omsætningsrekord med en vækst på 13% i 2024 målt mod 2023. Resultatet lyder på 41,8 millioner kr. før skat mod 29,2 millioner kr. i 2023.

Oplev hverdagen i Sunset Boulevard

Smilende medarbejdere taler sammen omkring bord

Der er fastfood, og så er der os

Vi er drevet af en trang til at vise, at fastfood kan gøres bedre. Vi går højt op i kvalitet og at finde de helt rigtige råvarer. På den måde kan vi servere et måltid, der smager af mere – og føles bedre. Sunset Boulevard føles bare bedre.

Vi har det megasjovt sammen, og vi ved, at vi er afhængige af hinanden for at give vores gæster den bedste oplevelse. Og så er det noget specielt, når så mange unge er sammen på arbejde.

– servicemedarbejder Lucas

Vi udvikler os

Vi er et hjemsted for stærke relationer, smil, store ambitioner og modet til at turde. Vi drømmer om et Sunset Boulevard, hvor alle kan være den bedste version af sig selv.

Du kan nemt starte som servicemedarbejder og blive assistent manager, restaurantchef, franchisetager eller noget helt fjerde. Og vi lærer dig op med et intensivt træningsforløb sammen med mange andre nye kolleger.

– områdechef Stefan Dølby

Smilende medarbejdere taler sammen ved kassen