Stilling
Lokation
Aalborg
Ansøgningsfrist
Ansættelsestype
Fastansættelse
Hjemmearbejde
Tilbydes ikke
Ugentlig arbejdstid
Fuldtid
Vi er en landsdækkende virksomhed med flere end 1400 medarbejdere. Hver dag hjælper vi dansk industri og erhverv samt udbygger og fremtidssikrer infrastrukturen inden for el-teknik, mekanik, automation og en række specialer. Hos CBRE Teknisk servicepartner bliver du en del af en værdibaseret virksomhed, hvor vi vægter engagement, ansvarlighed og frihed, respekt og humor højt.
Bliver du nysgerrig? – Så kan du læse meget mere her: www.cbre-tekniskservicepartner.dk.
Vi søger en erfaren Automationsingeniør til vores Automationsafdeling i Aalborg. Du vil få ansvaret for flere af vores faste kunder, samt blive en del af vores projektteams i forbindelse med store og mindre projekter.
Du bliver et del af et Automationshold, der på landsplan består af ca. 25 dedikerede og engagerede kollegaer, hvoraf 9 af kollegaerne har tilknytning til Aalborg. Derudover kommer du til at samarbejde på tværs virksomhedens øvrige afdelinger fordelt på 19 lokationer over hele landet.
Du vil passe godt ind i vores team, hvis du er en udadvendt teamplayer og en proaktiv sparringspartner, der har lyst til kundedialog og aktivt følger op.
Som automationsingeniør hos CBRE bidrager du med, at finde løsninger til den danske industri i tæt samarbejde med kunder og kolleger.
I forbindelse med større og mindre opgaver/projekter får du ansvaret programmeringen af PLC- og HMI-løsninger samt design af dokumentation i forbindelse med PLC- og HMI-løsninger.
Du bidrager i forbindelse med indkøb af PLC- og HMI-hardware for de opgaver og projekter du er tilknyttet, enten alene eller i samarbejde med projektlederen.
Afhængigt af dine personlige præferencer og erfaring kan du tildeles større eller mindre ansvar i forhold til opgavernes omfang og kompleksitet.
Hvis du mener ovenstående kunne være noget for dig, vil vi se frem til at modtage din ansøgning og CV. Alle ansøgninger skal ske via vores e-rekrutteringsportal.
Vi indkalder løbende til samtale, hvorfor vi opfordrer dig til at ansøge hurtigst muligt.
Vi er engagerede i mangfoldighed og opfordrer alle interesserede til at søge stillingen.
Ønsker du yderligere information, eller har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte vores Afdelingsleder: Henrik Schou-Andersen på tlf.nr.: 41737185.
Hos CBRE gør vi os umage. For vores kunder og for hinanden. Vi forpligter os til at være ordentlige, have sikkerhed for øje, have en tårnhøj faglighed og at hjælpe hinanden og spørge, hvordan kan vi blive bedre?
Samarbejdet med vores kunder er baseret på dialog, og vores ambition er at yde den bedste service ved at være de bedste til det, vi laver på vores felt. Derfor går vi på arbejde med stolthed for vores virksomhed og for hinanden. Og derfor leverer vi mere, end vores kunder forventer.
Hos os er du selv med til at tilrettelægge din arbejdsdag og dine opgaver, så det hænger bedst muligt sammen for dig – og så du arbejder med noget, du synes er spændende.