Head of Talent & Leadership

Kastrup

Vil du være med til at forme fremtidens lederskab og talentudvikling i en af Danmarks mest kendte virksomheder?

Hos CPH Lufthavnene er vores kultur bygget på stærke værdier, der gennemsyrer alt, hvad vi gør. Vi står midt i en spændende transformation, hvor vi kombinerer vækst, digitalisering og grøn omstilling med stærke værdier og høj trivsel.

Vores strategi for 2025–2028, Simpler, Better, Together, fungerer som vores kompas mod en fremtid, hvor vi ikke blot når vores forretningsmål – men gør det med afsæt i vores værdier og kultur.

Vi har en klar ambition om at tiltrække de bedste talenter, udvikle dem og skabe en arbejdsplads, hvor vi sammen driver innovation, vækst og bæredygtig succes. For at realisere denne vision er det essentielt, at vi fortsætter med at udvikle os som organisation – på tværs af funktioner og medarbejdergrupper – og skaber et arbejdsmiljø, der både fremmer høj performance og personlig trivsel.

Vores People-strategi, A healthy performing airport, living our values and winning together, er kernen i denne rejse.

“I People-funktionen arbejder vi målrettet på at gøre det enklere, bedre og mere sammenhængende at være leder og medarbejder i CPH. Vi forenkler processer, optimerer strukturer og skaber tydelighed, så vores ledere og medarbejdere har de rette værktøjer og den nødvendige støtte til at lykkes i deres roller.

Som leder af Attract & Grow i People-funktionen er jeg utroligt spændt på den rejse, vi har foran os. Vi står på tærsklen til en tid med stor vækst, digitalisering og grøn omstilling – og jeg ser en fantastisk mulighed for, at Talent & Leadership-teamet kan være med til at forme fremtiden for CPH.

Vores mål er ikke kun at udvikle alle medarbejdere i CPH og understøtte en stærk ledelseskultur – vi har en ambitiøs vision om at skabe en bæredygtig, inkluderende og performende kultur, hvor hver eneste medarbejder føler sig værdsat, udviklet og engageret i vores fælles succes.”
(Lea Green Pein, Senior Director, Attract & Grow)

Om rollen som Head of Talent & Leadership

Som Head of Talent & Leadership bliver du ansvarlig for at udvikle og drive en stærk talent- og ledelsesagenda, der er forankret i forretningens behov og værdier – og som favner hele CPH’s medarbejdergruppe. Det gælder både udvikling af funktionærer og ledere og den læring, der skal være mulig og meningsfuld for vores mange dygtige kollegaer i driften, hvor karriere og kompetenceudvikling ofte ser anderledes ud.

Du får en enestående mulighed for at sætte L&D tilbage på agendaen i CPH og opbygge et nyt stærkt fundament for læring og udvikling – både strategisk og praktisk. Det er en rolle for dig, der motiveres af at skabe noget næsten fra bunden og samle de første byggesten til en stærk læringskultur.

Du bliver leder for Talent & Leadership-teamet, som på sigt forventes at bestå af seks specialister inden for Learning & Development. Teamet er under opbygning, og du får derfor mulighed for at sætte retning, samle holdet og forme strukturer og samarbejder fra starten.

Du samarbejder tæt med både Talent Attraction og vores People Business Partners og er en central aktør i at koble læring og udvikling til forretningens transformation.

Dine ansvarsområder omfatter bl.a.

  • Udvikling og implementering af en samlet Talent Development-portefølje og strategi, der former fremtidens CPH og styrker vores kultur og værdier
  • Design og implementering af nye Leadership Principles, der understøtter vores vækstambitioner og strategien om Responsible Growth – inden for mindsettet: Simpler, Better, Together
  • Udvikling og eksekvering af vores DEI-strategi (Diversity, Equity & Inclusion)
  • Videreudvikling af Talent Review & Succession-processen – med fokus på datadrevne og forankrede beslutninger på tværs af hele CPH
  • Ledelse og opbygning af Talent & Leadership-teamet – hvor du går forrest som rollemodel og aktivt bidrager til den ledelseskultur, vi står på mål for

Den leder du får

”Som leder af Attract & Grow i People-funktionen bliver jeg din nærmeste leder. Jeg tror grundlæggende på, at det er mennesker, der skaber resultater – og at vi kun lykkes, når vi gør det sammen.

Jeg lægger stor vægt på tillid, tydelighed og retning, og jeg ønsker at skabe et arbejdsmiljø, hvor du både bliver udfordret fagligt og mødt som det hele menneske, du er.

Jeg er en transparent og personlig leder, der tror på ærlighed, relationer og gensidig respekt. Jeg har et stort drive og høje ambitioner for både vores faglighed, forretningen og for samarbejdet i teamet. Men jeg har også altid mennesket i centrum – jeg har folks ryg og møder folk dér, hvor de er. Og så tror jeg på, at vi bliver stærkere sammen, når vi tør være ærlige om det, vi synes er svært. Jeg beder også selv om hjælp, når jeg har brug for det.

Jeg har over 20 års erfaring fra store virksomheder, men er også mor til tre teenagere – og det præger min tilgang til ledelse: Jeg er optaget af relationer, ansvarlighed og at skabe rammer, hvor man kan vokse. For jeg tror på, at det netop er dér, man leverer de bedste resultater.”
(Lea Green Pein, Senior Director, Attract & Grow)

Om dig

Du er en inspirerende, visionær og resultatorienteret leder, der forstår værdien af at bygge et talentbaseret, sundt og performende miljø. Du har erfaring med at udvikle og implementere Talent Development-strategier, som ikke blot bygger kompetencer, men også understøtter kultur, værdier og forretningsmål.

Du har en stærk forståelse for, at karriereudvikling og læring ser forskelligt ud afhængigt af faggruppe og funktion, og du trives med at finde løsninger, der både rummer håndværkere, specialister og ledere.

Vi forventer, at du

  • Har mindst 5 års erfaring med People Development, Leadership Development og Talent Management i en ledende rolle
  • Arbejder datadrevet og kan bruge analyser aktivt i konceptudvikling og design af læringsrejser
  • Er en stærk kommunikator, der kan motivere og engagere, og som formår at bygge tillidsfulde relationer på tværs af organisationen
  • Har erfaring med at arbejde strategisk med både Talent og Leadership Development – og kan omsætte det fagligt tunge til noget praksisnært og anvendeligt
  • Har erfaring med at udvikle og implementere DEI-strategier og er passioneret omkring at skabe inkluderende miljøer

Vi tilbyder

  • En central rolle i en virksomhed med ambitiøse vækstplaner og en klar grøn retning
  • Muligheden for at forme og drive CPH’s talentstrategi og ledelsesudvikling fra bunden
  • Et passioneret og tæt samarbejdende People-team, der arbejder for sund performance og fælles succes
  • En kultur præget af tillid, ansvar og fællesskab
  • Gode muligheder for både personlig og faglig udvikling
  • Fleksible arbejdstider og en uformel, men professionel hverdag i en helt særlig arbejdsplads

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job

Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt, da vi ansætter når den rette kandidat er landet i vores indbakke.

Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Senior Director, Attract & Grow, Lea Pein på lea.pein@cph.dk.

Vi ved godt, du nok snart holder sommerferie, og det gør vi også, men vi prøver at passe samtalerne ind mellem solskin, sommer og dine og vores ferieplaner.

Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Tilbydes ikke

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

5 af 5 stjerner

341 af vores medarbejdere har evalueret Københavns Lufthavne på Jobindex

Københavns lufthavne - Fly på himlen

Vi skaber værdi sammen

Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.

Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.

To medarbejdere går sammen i lufthavnens gange

Danmarks største arbejdsplads på én lokation

Lufthavnen er som arbejdsplads med garanti ’One of a kind’ – et lille samfund, hvor alle dine kolleger, sammen med de øvrige lufthavnskolleger er en del af en stor mekanik, som summer af international atmosfære og en intens forventningsfuld glæde. Og her har vi brug for de allerbedste kræfter. Uanset funktion og faglighed bliver du en absolut uundværlig del af vores mangfoldige fællesskab.

Faktisk er der intet andet sted som vores. Fordi ’vores’ er noget, vi skaber sammen.

Bæredygtig lufthavn

Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.

Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.

Kollegaer sidder og taler sammen
Kollegaer sidder og taler sammen

Let’s travel together to a better tomorrow

ikon - Gæstfrihed

Gæstfrihed

Vi tager os af vores kunder og samarbejdspartnere som en god vært tager sig af sine gæster – og vi gør det på en personlig måde. Vi møder vores kunder og samarbejdspartnere i øjenhøjde og er omsorgsfulde og nærværende – med et glimt i øjet, når situationen er til det. Vi sætter en ære i at se og forstå kundernes ønsker og behov – allerhelst på forkant og før de selv gør det.

ikon - Partnerskab

Partnerskab

Vi bygger vores forretning på fælles værdiskabelse og ansvarlig vækst i tætte partnerskaber. Vi er gode skarpt blik for sammenhængen mellem udbytte og omkostninger – både på egne og på vores kunders og partneres vegne. Vi samarbejder effektivt og inddrager hinanden på tværs og i tide - vi deler viden og giver feedback, så vi sammen kan løfte vores performance.

ikon - Respekt

Respekt

Vi driver forretningen med respekt for hinanden og for vores omverden. Vi bygger vores relationer på tillid og rummer hinandens forskelligheder. Vi lytter til og anerkender hinandens synspunkter. Vi tager ansvar og holder ord – vi gør, hvad vi siger, og vi holder, hvad vi lover.

ikon - Stolthed

Stolthed

Vi er passionerede og brænder for at skabe lufthavnsoplevelser i verdensklasse. Vi er ambitiøse med det, vi gør, og stræber altid efter at blive bedre ved at lære – både af vores successer og af vores fejl. Vi er stolte af vores arbejdsplads og den rolle, den har. Samtidig er vi ydmyge over for den opgave, vi løfter, og over for de mennesker, vi servicerer og samarbejder med.