Er du god til at tale med mennesker og vil trives med at rådgive private kunder til den bedste forsikringsløsning i Privatsikring? Har du samtidig en sælger i maven og vil elske et udviklende job, hvor du både skal sikre de bedste kundeoplevelser og sikre løbende salg?
Som forsikringsrådgiver i Privatsikring Salgscenter beskæftiger du dig udelukkende med private kunder som er henvist af en af vores 31 forskellige samarbejdsbanker som fx Spar Nord, Arbejdernes Landsbank eller Nykredit, men også mindre banker og sparekasser rundt omkring i Danmark. Her vil du beskæftige dig med både forsikringsmøder booket ind fra banken samt servicering af eksisterende kunders behov med mersalg for øje. I denne rolle skal du trives med et alsidigt performancemiljø hvor du bliver målt nøje på salg og KPI’er i tæt sparring med dine dygtige kollegaer og nærmeste leder. Din arbejdsdag er fleksibel med både valgfrie arbejdstider og hjemmearbejdsdage, så vi sammen sikrer en høj arbejdsglæde.
Privatsikring A/S er en del af Alm. Brand Group og er Danmarks største bankassuranceforsikringsselskab. Vi har hovedkontor i København og hjælper over 100.000 husstande i Danmark årligt med skadeforsikringsservice.
Salgscenteret holder til på Gammel Kongevej i København og består i dag af 18 kanon dygtige forsikringsrådgivere. Vi sælger udelukkende private skadeforsikringer til vores kunder. Vores kulturmantra er at vi vil være de bedste i alt hvad vi foretager os med en kultur hvor vi er ambitiøse, ordentlige og gennemgår forandringer med både indlevelse og omsorg for hinanden.
Du beskæftiger dig med rådgivning og salg af forsikringer i dag fra enten en lignende stilling, agenturindehaver eller assurandør. Du har et stort drive, er selvledende og elsker at rådgive og sælge. Du stræber efter altid at blive bedre og søger konstant udvikling. Du har høje forventninger til dig selv og ser dig selv være eller blive en top performer i den rolle du befinder dig i.
Hos os får du en høj overenskomstbestemt grundløn alt efter kvalifikationer og en flot bonusordning uden loft med procenter af det du sælger. Og hvis du ikke allerede har en forsikringsuddannelse, så er denne også en del af pakken hos os sammen med både sundhedsforsikring, tandforsikring og meget mere.
Send din ansøgning via linket inden d. 15. juli, og hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Salgs- og partnerchef i Salgscenteret, Kristoffer Almstrup Nielsen på mail krf@privatsikring.dk eller telefon 30377738. Jobsamtaler bliver afholdt i uge 30.
Vi er blandt Danmarks største forsikringselskaber, og du får derfor rig mulighed for at bevæge dig rundt i organisationen. Du kan i Alm. Brand Group arbejde med både private kunder, erhverv og industri. Vi hjælper dig godt på vej med introduktionsplaner og løbende kurser, som giver dig de bedste forudsætninger for at blive en succes og gøre karriere!
Vi arbejder i Alm. Brand Group med at styrke fællesskabet i de enkelte afdelinger. Der vil både være fokus på fælles mål, feedbackkultur og sjove fester.
Alm. Brand Group tilbyder attraktive vilkår med fast løn, pensionsordning, tand- og sundhedsforsikring samt mange andre medarbejderfordele.
Alm. Brand Group vil være det bedste forsikringsselskab på markedet! Vi arbejder derfor målrettet med at udvikle de mest attraktive forsikringsprodukter til dig, der skal levere sublime kundeoplevelser.
Vi holder af hinanden, og vi er der for hinanden. Vores værdier er at være ordentlige, ambitiøse og udvise tillid. Vi har modet til at tale åbent og ærligt om det, der kan blive bedre. Og vi har brug for dig, der har et stort drive til at flytte os fremad!
Du er med til at forme og udvikle en arbejdsplads, som styrker vores fælles mening og retning. Samtidig er du en del af en stor koncern i den finansielle sektor, hvor vi skaber bedre rammer for at lykkes og trives. Vi gør det sammen!
Besøg vores karriereside