Er du en topperformer, der elsker at arbejde med komplekst salg og mennesker? Er du herudover drevet af at skabe resultater i mødet med kunder?
Så bliv onlineassurandør for Codan, hvor du har masser af muligheder for at opnå stor succes, god indtjening og faglig udvikling.
Som onlineassurandør for Codan hos Alm. Brand Group er du frontlinjen i vores salgskorps og møder kunderne online via et videomøde. Alle kundemøder foregår over Teams og du vil opleve at vores salgsværktøjer er skræddersyet til netop denne rolle.
Du træder ind i en spændende rolle med høj grad af frihed og du møder typisk ind på kontoret, hvor dine andre kollegaer sidder klar til deres videomøder. Du bliver en del af et engageret team, som du kan dele viden med. Vi gør os umage med at bygge stærke relationer og en hyggelig stemning kolleger imellem.
Vi forventer, at du kan etablere kunderelationer, hente nye privatkunder til Codan samt skabe salg til vores øvrige forretningsområder. Det gør du med grundig planlægning af din dag, før du afholder dine 3-4 daglige kundemøder. Arbejdet foregår som en kombination af arbejdstid i dagtimerne og om aftenen – det forventes derfor, at du er i stand til at arbejde 2-3 aftener om ugen.
Du er knivskarp i dialogen med kunden, fordi du er forberedt til tænderne. Det er nødvendigt, da du kun har kort tid til at gøre det faglige og personlige indtryk, der gerne skulle ende med en aftale. Vores telemarketingkorps sørger for at booke møder til dig, men du skal også selv sørge for at booke en række egne møder hver uge – evt. via netværk eller referencer mv.
Du har salgserfaring og gerne fra forsikringsbranchen. Vi sørger for grundig introduktion og oplæring, så du er klædt på til jobbet.
Du har mod på at gå forrest og har lyst til at præge udviklingen af et nyopstartet team.
Du er ambitiøs, resultatorienteret og trives i en vinderkultur. Disse egenskaber er nødvendige for at kunne finde sig tilpas i en stilling, hvor du hele tiden jagter nye aftaler med kunder. Som person er du åben, social og tillidsskabende. Det er vigtigt for at vinde kundernes tillid og ordren, at du forstår at spotte samt skabe behov og finde de løsninger, der skaber værdi for begge parter.
Vi har brug for dig, som mestrer salgsdisciplinen og som formår at skabe tillid. Du bliver en del af en finansiel virksomhed midt i en virkelig spændende udvikling – og en arbejdsplads, der har meget at tilbyde. Vi er anderledes end andre i branchen. Vores arbejdsglæde er i top og langt over branchestandarden, da vi investerer i vores medarbejderes trivsel. Du vil opleve et miljø, hvor du i høj grad kan udleve dit potentiale og få succes.
Som virksomhed vil vi også gerne sikre, at du kan koncentrere dig om din kerneopgave. Du bliver derfor udstyret med de nyeste salgsværktøjer og -systemer, der understøtter dig i hverdagen. Vi sørger samtidig for at uddanne dig i jobbet, således du har de bedste forudsætninger for succes.
Derudover får du en fast grundløn, attraktiv provisionsmodel, årlig bonus samt en god pensionsordning og kørselsordning. Vi giver dig alle muligheder for en høj indtjening, og samtidig vil du kunne udvikle dine evner i en virksomhed, hvor frihed under ansvar, talentudvikling og vidensdeling mellem kolleger er hjørnestenene.
Vi læser ansøgningerne løbende, men holder dog først samtaler i uge 32. Hvis du vil vide mere, inden du søger, er du velkommen til at ringe til Salgschef Jacob Halkjær på tlf. 2370 7380 (dog ikke fra midt uge 28 til midt uge 31, grundet ferie). Vi behandler selvfølgelig din ansøgning fortroligt. Ansøgningsfristen er 1.8.2025 med opstart snarest muligt.
Vi er blandt Danmarks største forsikringselskaber, og du får derfor rig mulighed for at bevæge dig rundt i organisationen. Du kan i Alm. Brand Group arbejde med både private kunder, erhverv og industri. Vi hjælper dig godt på vej med introduktionsplaner og løbende kurser, som giver dig de bedste forudsætninger for at blive en succes og gøre karriere!
Vi arbejder i Alm. Brand Group med at styrke fællesskabet i de enkelte afdelinger. Der vil både være fokus på fælles mål, feedbackkultur og sjove fester.
Alm. Brand Group tilbyder attraktive vilkår med fast løn, pensionsordning, tand- og sundhedsforsikring samt mange andre medarbejderfordele.
Alm. Brand Group vil være det bedste forsikringsselskab på markedet! Vi arbejder derfor målrettet med at udvikle de mest attraktive forsikringsprodukter til dig, der skal levere sublime kundeoplevelser.
Vi holder af hinanden, og vi er der for hinanden. Vores værdier er at være ordentlige, ambitiøse og udvise tillid. Vi har modet til at tale åbent og ærligt om det, der kan blive bedre. Og vi har brug for dig, der har et stort drive til at flytte os fremad!
Du er med til at forme og udvikle en arbejdsplads, som styrker vores fælles mening og retning. Samtidig er du en del af en stor koncern i den finansielle sektor, hvor vi skaber bedre rammer for at lykkes og trives. Vi gør det sammen!
Besøg vores karriereside