Er du engageret, og resultatorienteret rådgiver? Ønsker du at være en del af en spændende vækstrejse i Silkeborg? Hos Nykredit Silkeborg har du muligheden for at bringe dine evner i spil og være med til at skabe din egen succes i en af Danmarks førende finansielle virksomheder.
Med et stærkt foreningsejerskab i ryggen sørger vi for at være til stede i hele landet både i gode og dårligere tider, da det er en del af det samfundsansvar, vi synes er naturligt at bidrage med. Derudover har vi besluttet, at det skal være nemmere at være grøn end at være ligeglad. Derfor tilbyder vi en række nye grønne lån og løsninger, og du får muligheden for at bringe det i spil for de kunder, der ønsker at bo, køre, renovere og investere på en bæredygtig måde.
Som privatrådgiver skal du gøre alt for at give vores kunder en værdifuld rådgivning. Det indebærer, at du er nysgerrig og opsøgende, så du bliver bekendt med alle kundens behov – også dem de ikke selv kender. Du får en bred produktportefølje og en række digitale værktøjer at gøre godt med, og kombineret med din høje faglighed formår du at finde gode løsninger til netop de kunder, du arbejder med.
Dine primære ansvarsområder bliver at:
Du er finansielt uddannet og kan rådgive om investering, pension, lån, daglig økonomi og drømmeprojekter. Du er motiveret, nysgerrig og forstår at identificere alle de økonomiske aspekter af kundernes liv. Du er udadvendt og trives i en opsøgende rolle, ligesom du formår at skabe den tætte kundedialog gennem kvalificeret rådgivning og dyb kundeforståelse. Dermed sikrer du både tilfredse kunder og fremme din egen karriere.
Kendskab til BEC I*net er en stor fordel.
I Center Silkeborg bliver du en del af et center med ni kolleger, som rådgiver indenfor privat- samt mindre ejerleder kunder. Derudover har vi et erhvervsteam og specialister på alle rådgivningsområder tilknyttet huset. Der er et godt fællesskab, og vi værdsætter det sociale, vi har sammen. Desuden nyder vi hver dag vores lækre frokostordning.
Vi ikke bare håber, men forventer, at du kommer til at udvikle dig både fagligt og personligt, mens du er ansat hos os. Du vil blive mødt med komplekse opgaver, og din erfaring udvikles gennem sparring med specialister og kolleger. Vi har fokus på din udvikling og vil hjælpe dig med at få den karriere, du ønsker i Nykredit.
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte centerdirektør, Niklas Pakaci på tlf. 29 91 09 89. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
6. juni 2025.
Vi vil være hele Danmarks foreningsejede og samfundsansvarlige finansielle virksomhed. Vi vil være til stede i hele landet og gøre vores kunders drømme til virkelighed. Det kræver, at vi har ambitiøse, engagerede og tilfredse medarbejdere.
I Nykredit lover vi udvikling til dig, der vil og kan – og langt de fleste af vores kolleger vil sige, at det gælder både faglig og personlig udvikling. Du vil blive udfordret med komplekse opgaver, og din erfaring vil blive styrket gennem sparring med specialister og kolleger.
Du bliver en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne. Derfor vil du også være omgivet af engagerede kolleger, der i fællesskab spiller hinanden bedre. Vi vil nemlig kendes for en kultur præget af kundeorientering, holdånd og handlekraft.
Som de eneste i den danske finansielle sektor er Nykredit ejet af en forening, Forenet Kredit, hvis medlemmer er vores kunder. Forenet Kredit ønsker, at det overskud, Nykredit sender til dem, skal komme kunderne i Nykredit-koncernen til gode i form af rabatter og tilskud. Det er det, vi kalder ForeningsFordele.
Som rådgiver er ForeningsFordele en vigtig del af din dialog med kunderne. Det gælder også fordele, der skal gøre det nemmere for vores kunder at træffe grønne valg. Vi har nemlig grønne produkter og løsninger på hylderne til alle vores kundegrupper. Det er vores måde at bidrage til et grønnere Danmark, og det er noget, vi er stolte af.