Elever fra DSB hygger sig og griner

Ikon: Lokation Taastrup og mulighed for hjemmearbejde

Tjenestefordeler - Vær med til at sikre effektiv planlægning i DSB Togdrift

Ikon: Pil

Er du klar til at planlægge og koordinere uddannelsesaktiviteter, der sikrer en effektiv og sikker togdrift hos DSB?

Vi står midt i en stor fornyelse af jernbanenettet med udvikling af et nyt signalsystem, elektrificering af hovedstrækningerne og nyt togmateriel. Det kræver løbende uddannelse af vores personale hen over året, og her kommer dit bidrag ind i billedet.

Velkommen til uddannelsesplanlægning

Du vil være en del af et team, hvor samarbejde og præcision er i fokus. Vi værdsætter mangfoldighed og arbejder målrettet mod at skabe en inkluderende kultur. Sammen sørger vi for, at vores personale er bedst muligt forberedt til at håndtere de nye udfordringer og muligheder, som moderniseringen af jernbanenettet bringer med sig.

Jeg elsker, at man som medarbejder i DSB har muligheden for at påvirke en stor del af den offentlige trafik i Danmark. Vi benytter de nyeste teknologier, når vi kan, både til nyskabelse og når vi erstatter de ældre systemer.

fortæller din nye kollega, Charles

Din hverdag

Du bliver en del af enheden Uddannelsesplanlægning i DSB Togdrift. Her har vi ansvaret for at planlægge og allokere vores faglærere til undervisning af vores kørende personale. Du vil indgå i et engageret team, der udarbejder effektive og robuste arbejdsplaner, som sikrer balance mellem fritid og arbejdstid for DSB’s faglærere. Dine planer skal støtte op omkring en sikker driftsafvikling og et godt arbejdsmiljø.

En typisk arbejdsdag

Din dag starter med at gennemgå dagens opgaver og opdatere de aktuelle arbejdsplaner i samarbejde med teamet. Herefter arbejder du på at sikre, at alle undervisningsaktiviteter er korrekt planlagt og at der er taget højde for alle relevante faktorer som f.eks. arbejdstidsaftaler.

Efter en god frokost med kollegerne, kan du have møder med faglærere for at koordinere kommende undervisningsmoduler og sikre deres input til planlægningen. Senere på dagen arbejder du videre med spørgsmål fra dine kollegaer relateret til afdelingens opgaver.

Dine opgaver bliver at

  • Udarbejde og vedligeholde arbejdsplaner ud fra fastsatte rammer og arbejdstidsaftaler
  • Planlægge og tjenestefordele i et travlt miljø
  • Sikre balance mellem fritid og arbejdstid for faglærere
  • give faglig sparring inden for dit arbejdsområde

Hvem er du?

Du er motiveret for en hverdag hvor du får enderne til at mødes i planlægningen. Du formår at bevare overblikket i de travle perioder og trives i en vekselvirkning mellem teamwork og opgaver du løser på egen hånd.

Vi forestiller os at du har

  • Erfaring med planlægning fra andre sammenlignende organisationer eller fra DSB
  • God driftsforståelse og kendskab til driftsafvikling i transportvirksomhed
  • Erfaring som bruger i SAP
  • Generel god forståelse for digitale værktøjer

Personligt er du fleksibel og finder det spændende at samarbejde med forskellige funktions- og fagområder. Du formår at udarbejde løsninger, der giver mening for alle, og du har et godt overblik med interesse for detaljen og den større sammenhæng. Kendskab til, eller erfaring med, ressourceoptimering samt en analytisk tilgang vil være nyttigt.

Hvad kan DSB tilbyde dig?

Nogle af vores personalegoder er

  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem

Læs mere her om personalegoder og om DSB som arbejdsplads

Søg nu

Ansøgningsfristen er d. 8. juni 2025.

Vi evaluerer og gennemfører samtaler løbende, så skynd dig at søge.

Upload cv, ansøgning og (evt.) eksamenspapirer. Du kan også lave din ansøgning som en kort video.

Har du spørgsmål, så ringer du bare til leder af Uddannelsesplanlægning, Lasse Teisner Poder på tlf. 24 68 15 81.

Arbejdssted: Telegade 2, 2630 Taastrup

Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Muligt

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Medarbejdere fra DSB sidder i møde Medarbejdere fra DSB sidder i møde
vindelig medarbejder fra DSB smiler til kameraet

Vælg et arbejde, der udvikler dig og fremtidens klimavenlige transport

Bliv en del af et bredt og tværfagligt fællesskab med højt til loftet, rum til forskellighed og plads til at vokse. Et arbejdsliv hos os kan tage dig i mange retninger. Vi er en alsidig arbejdsplads, der værdsætter forskelligartede profiler, hjælper dem og giver dem plads til at lykkes. Derfor tilbyder vi attraktive vilkår, hvor du får indflydelse og medbestemmelse, samt en kultur, hvor der er plads til initiativ og nytænkning. Vi har fokus på, at du kan vokse personligt og fagligt. Vi tror nemlig på, at vores medarbejdere kan gøre den største forskel, når de får lov til at udvikle sig.

Kvindelig medarbejder fra DSB smiler til kameraet
Maja Kamstrup Nielsen, Advanced Data Analyst
Ikon: Citationstegn

Vi løfter i flok og finder altid plads til faglig sparring. Her er højt til loftet, og man har altid lov til at udtrykke sin begejstring over et stykke vellykket arbejde

- Maja Kamstrup Nielsen, Advanced Data Analyst

DSB er meget mere, end du måske tror

Ikon: To mennesker

6500+

Vi arbejder i hele landet

Vi er på kontorerne, i værkstederne, i klargøringshallerne, på stationerne og selvfølgelig i togene.

Ikon: Jordkloden

88

Vi favner alle

Vi har højt til loftet og beskæftiger 88 forskellige nationaliteter med et væld af baggrunde og fagligheder.

Ikon: Tog

0,5 mio

Vi gør en forskel hver dag

Vi bringer Danmark frem og faciliterer 500.000 rejser – hver eneste dag.