Digital Business Developer

Vil du være med til at udvikle digitale løsninger, der skaber værdi for Fibia Waoo og vores kunder? Og har du en struktureret tilgang til dine projekter? Så er det måske dig, vi leder efter!

Hos Fibia Waoo har vi fart på den digitale udvikling, og vi søger derfor en ny kollega til at blive en del af vores digitale team. Selvom vi er et mindre, tæt samarbejdende team, er vi en vigtig del af en området; Marketing, Forretningsudvikling og Digitalisering. Fibia Waoo er en førende leverandør af fibernet i Danmark, og vi er dedikerede til at levere den bedste internetoplevelse til vores kunder. Vi er i konstant udvikling og søger nu en talentfuld Digital Business Developer til at styrke vores digitale team og til at udvikle vores digitale kanaler.

Som Digital Business Developer hos Fibia Waoo vil du spille en central rolle i at forbedre brugeroplevelsen på vores digitale platforme. Du vil arbejde tæt sammen med vores IT og vores eksterne udviklingsteam, såvel som med vores marketing og produktledelse for at skabe intuitive, let til gængelige, funktionelt effektive og brugervenlige hjemmesider, der engagerer vores kunder.

Om rollen

Rollen kræver både teknisk indsigt og stærke kommunikations- og samarbejdsevner, da du skal agere bindeled mellem forretningen, brugerne og de tekniske leverandører.

Helt konkret vil dit arbejde bl.a. bestå af:

  • Designe, udvikle og implementere nye funktioner på vores hjemmesider og andre digitale platforme
  • Vedligeholde og optimere eksisterende webløsninger for at forbedre kundeoplevelsen ydeevne og sikkerhed
  • Samarbejde med designere for at sikre, at designene implementeres korrekt
  • Samarbejde med eksterne leverandører for at sikre at frontend og backend implementeres korrekt
  • Teste og fejlfinde webapplikationer for at sikre høj kvalitet
  • Holde dig opdateret med de nyeste teknologier og trends inden for webudvikling

Du vil blive en del af vores Marketing og Digital afdeling, under forretningsområdet; Marketing, Forretningsudvikling og Digitalisering, som er fordelt på vores lokationer i Haslev og Tilst.

Om dig

Du brænder for det digitale og er nysgerrig på, hvordan teknologi skaber gode brugeroplevelser. Det falder dig naturligt at tage ansvar for egne projekter og holde overblikket, også når det går stærkt. At optimere og videreudvikle digitale onlineplatforme giver dig energi – og du har let ved at formidle det tekniske på en måde, så alle kan være med.

  • Erfaring med webudvikling, herunder kendskab til Umbraco, HTML, CSS
  • Erfaring med backend-teknologier som C#, Java, JavaScript og relevante frameworks
  • Kendskab til databaser som MySQL eller lignende
  • Evne til at arbejde selvstændigt såvel som i team.
  • Gode kommunikationsevner og evnen til at præsentere tekniske løsninger klart

Vi tilbyder dig

  • En åben og direkte arbejdsstil, med korte beslutningsgange og gode muligheder for at forme fremtidens Fibia Waoo
  • Et job i en travl og målrettet virksomhed med kollegaer der er passioneret og initiativrige
  • Et uformelt miljø, hvor trivsel og motivation er noget vi vægter højt
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • En god løn svarende til kvalifikationer
  • Gode pensionsforhold og andre personalegoder herunder bl.a. kantineordning, fitnessfaciliteter, firmabetalt bredbånd, mobiltelefon m.m.

Vil du vide mere

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Direktør for Marketing, Forretningsudvikling og Digitalisering Pernille Pagh på ppa@fibia.dk.

Hvordan kommer du videre

Lyder ovennævnte spændende, og vil du gerne i betragtning til stillingen, så send dit CV.

Ansøgningsfrist: 9. juni 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Muligt

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Fibia er navnet på NRGis og ANDELs fælles fibernetselskab. Vi er blandt Danmarks største. Det er os, der har lagt fibernet på store dele af Sjælland, Øerne og i Østjylland. Vi har passeret mere end 500.000 husstande og erhvervsvirksomheder med fibernet og har flere end 250.000 kunder.

Waoo er Danmarks førende leverandør af internet, TV, streaming og telefoni via fibernettet og en del af Fibia. I 12 år i træk har forbrugerne kåret Waoo som Danmarks bedste internetselskab*, og vi er i alt 450 ansatte, som arbejder for at give danskerne den ultimative, digitale løsning.

*Kilde: Loyalty Groups BrancheIndex™ Internet 2022.