Tre medarbejder til præsentation Tre medarbejder til præsentation
Nordhavn

Seniorerhvervsrådgiver til Andelsboliger i Special Housing - en del af Corporates & Institutions

Er du fagligt dygtig, har du den rette baggrund, og er du motiveret for at rådgive andelsboligforeninger og ejerforeninger på finansieringssiden, og videreføre Nykredits solide relationer til professionelle administratorer. Så har du mulighed for at blive vores nye kollega – hvor vi sammen arbejder for at forblive bedst til kunder.

Dit nye job

Som Danmarks eneste foreningsejet finansielle virksomhed, stræber vi i Nykredit efter at være ”Bedst til kunder” og gøre en forskel for vores kunder, medarbejdere og samfund. Som seniorerhvervsrådgiver skal du gøre alt for at give andelsboligforeninger og ejerforeninger den bedst mulige kundeoplevelse med det klare mål at udbygge Nykredits solide position på området.

Det daglige arbejde og vores relationer til kunder og kolleger er i høj grad teambaseret, og du skal drive det rigtige team rundt om kunden. Det spiller derfor en stor rolle, at du ønsker at indtræde i en kultur, hvor samarbejdet er i højsædet, og kunden er i fokus.

Vi er ligeledes kompetencecenter i Nykredit på vores fagområde og fungerer i den forbindelse som sparringspartner for vores kolleger i hele landet.

Dine ansvarsområder bliver at:

  • rådgive og håndtere din egen portefølje af andelsboligforeninger og ejerforeninger i det storkøbenhavnske område i tæt samarbejde med vores assisterende kunderådgivere
  • fastholde og udbygge de solide relationer til professionelle ejendomsadministratorer
  • med udgangspunkt i foreningernes individuelle behov, at tilbyde målrettede finansieringsløsninger inden for bank og realkredit
  • sikre høj kvalitet i rådgivning og kredithåndtering
  • assistere med udarbejdelse af indstillinger og bestilling af tilbud på vegne af dine rådgiverkolleger i afdelingen
  • hvis du har lyst, vil der også være mulighed for at arbejde med øvrige områder i Special Housing.

Faglig indsigt og høj service til gavn for kunder og kolleger

Du er færdiguddannet enten med en længere videregående uddannelse inden for økonomi og finansiering eller indenfor bankområdet. Vi forventer, at du har erfaring inden for rådgivning af erhvervskunder, viden om både bank og realkredit samt kendskab til kredit- og regnskabsforhold. Med din kvalitetssans, din serviceorienterede indstilling og dit store overblik sikrer du, at der er styr på opgaverne i kundeporteføljen sammen med de øvrige medarbejdere - så de løses bedst muligt og med en professionel standard.

Det er vigtigt, at du brænder for at kunne løse komplekse finansieringsopgaver, og at du interesserer dig for de muligheder der følger med grønne finansieringsløsninger. Kundesegmentet er meget specialiseret, så vi forventer ikke, at du har en større forudgående erfaring med denne type kunder; den skal vi nok hjælpe dig til at få. Vigtigst af alt er, at du brænder for realkredit og bank, og vil være bedst til kunder.

Din nye arbejdsplads

Du bliver en del af afdelingen ”Special Housing”, der udover områderne andelsboligforeninger og ejerforeninger også omfatter almene boliger, forsyningsvirksomheder og socialt-, kulturelt og undervisning.

Afdelingen har fysisk hjemsted i Nykredits nye domicil på Sundkrogsgade 25, 2150 Nordhavn og beskæftiger 30 medarbejdere.

Udover at realkreditfinansiere kunders ejendomme, har vi på bankområdet mange aktiviteter med byggelån og daglig bank. Du vil sammen med dygtige kolleger komme til at arbejde med nogle af områdets mest komplekse kunder, hvilket giver dig en unik mulighed for faglig og personlig udvikling.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør, Thomas Bro på tlf. 20 89 59 83. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk

Vi inviterer løbende til samtaler, så send din ansøgning snarest muligt.

Ansøgningsfrist

30.05.2025

By

København


Styrk din karriere og udvikling som rådgiver

Vi vil være hele Danmarks foreningsejede og samfundsansvarlige finansielle virksomhed. Vi vil være til stede i hele landet og gøre vores kunders drømme til virkelighed. Det kræver, at vi har ambitiøse, engagerede og tilfredse medarbejdere.

Læs mere om jobbet som rådgiver her arrow icon

Kvindelig medarbejder sidder foran bærbar og smiler
To kollegaer sidder foran skriverbord med computere

Udvikling til dig, der vil og kan

I Nykredit lover vi udvikling til dig, der vil og kan – og langt de fleste af vores kolleger vil sige, at det gælder både faglig og personlig udvikling. Du vil blive udfordret med komplekse opgaver, og din erfaring vil blive styrket gennem sparring med specialister og kolleger.

Du bliver en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne. Derfor vil du også være omgivet af engagerede kolleger, der i fællesskab spiller hinanden bedre. Vi vil nemlig kendes for en kultur præget af kundeorientering, holdånd og handlekraft.

Fordele ved at være ansat i et foreningsejet Nykredit

Som de eneste i den danske finansielle sektor er Nykredit ejet af en forening, Forenet Kredit, hvis medlemmer er vores kunder. Forenet Kredit ønsker, at det overskud, Nykredit sender til dem, skal komme kunderne i Nykredit-koncernen til gode i form af rabatter og tilskud. Det er det, vi kalder ForeningsFordele.

Som rådgiver er ForeningsFordele en vigtig del af din dialog med kunderne. Det gælder også fordele, der skal gøre det nemmere for vores kunder at træffe grønne valg. Vi har nemlig grønne produkter og løsninger på hylderne til alle vores kundegrupper. Det er vores måde at bidrage til et grønnere Danmark, og det er noget, vi er stolte af.

To kollegaer snakker sammen foran mødelokale
Kvindelige medarbejder sidder foran skrivebord og smiler

Vil du gøre drømme til virkelighed?