Kundeservicemedarbejder med smil i stemmen - Århus

Hinnerup

Sigma 7

Har du en passion for at hjælpe andre, er du empatisk, og brænder du for at være vores repræsentant udadtil? Så kunne det være dig, der skal hjælpe os med at levere kundeservice i verdensklasse. Du vil behandle alle henvendelser, uanset størrelse, med venlighed og forståelse.

Hos GLS kan du se frem til at arbejde i en virksomhed, der prioriterer tilgængelighed og personlig service – og gode kolleger, der understøtter din udvikling.

Du leverer kundeservice i verdensklasse

Som en del af et team på 9 dedikerede kolleger bliver din opgave at hjælpe vores kunder via telefon og mail. Du har lyst til at lære vores service og forretning godt at kende, for kundeservice i verdensklasse kræver et indgående kendskab til GLS. Du er lidt af en menneskekender, og din situationsfornemmelse er i top. Det er dig, kunderne og vores chauffører møder, når de har spørgsmål eller udfordringer, og du er også den, der finder løsningerne.

To dage er aldrig ens, og i løbet af en arbejdsdag kan du forvente at:

  • Besvare og behandle henvendelser fra vores kunder og chauffører
  • Have tæt dialog med kolleger for at finde svar på spørgsmål og løsninger på udfordringer med leverancer
  • Medvirke til at optimere metoder og arbejdsgange, så vi arbejder smart og effektivt
  • Håndtere administrative opgaver
  • Vigtigst af alt – sikre den gode kundeoplevelse

Du forstår, hvor store følelser der kan være i selv en lille pakke. Du kan tale med alle slags mennesker, tager hensyn til forskelligheder og så har du meget gerne erfaring med kundeservice via telefon og mail.

Du smiler både gennem telefon og mail

Derudover trækker vi på smilebåndet, hvis du:

  • Kan holde styr på mange sideløbende opgaver og henvendelser
  • Elsker at hjælpe og få skabt ro i dialogen med kunden
  • Grundlæggende er optimistisk og en god problemløser, der kan bede de rigtige mennesker om hjælp
  • Formår at opbygge et forhold til kolleger på tværs af organisationen og til nøglepersoner hos kunder og leverandører
  • Nyder at arbejde selvstændigt, samtidig med at du er en teamplayer
  • Er god til både dansk og engelsk, mundtligt som skriftligt

Vi tilbyder

Hos GLS kommer du ind i en virksomhed med et unikt fællesskab og en åben kultur, der hylder kreativitet, mangfoldighed og nye måder at tænke på. Dine input er forventede såvel som værdsatte, og du vil opleve en høj grad af medbestemmelse og ansvar i et arbejdsmiljø med stor fokus på trivsel og arbejdsglæde. Du bliver en del af et team, hvor der både er plads til grin og faglig sparring.

Du kan se frem til:

  • Grundigt introduktionsforløb
  • Omfattende sundhedsforsikring for dig og dine børn. Du får bl.a. adgang til onlinelæge og adskillige behandlings- og rådgivningstilbud rettet mod din fysiske og mentale sundhed
  • Lækker frokostordning
  • Sociale arrangementer gennem personaleforeningen – også for familien – med kolleger fra hele landet

Arbejdssted og arbejdstid

Dit arbejdssted vil være Sigma 7, 8382 Hinnerup. Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer, og arbejdstiden ligger mandag til fredag i tidsrummet kl. 07:00 – 17:00 efter gældende vagtplan. Vi er fleksible og gør hvad vi kan for at passe tider til, så de passer til privatlivet.

Vil du levere kundeservice i verdensklasse sammen med os?

Så bliver vi rigtig glade, hvis du sender os dit motiverede CV og besvarer screeningsspørgsmålene senest d. 10. juni 2025.

Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rette person.
Forventet opstart: 1. august 2025 eller efter anden aftale.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Søren Amdi Skipper, Distribution & administration Manager på telefon 21 35 72 29. Det vil også være Søren, som du vil referere til i hverdagen.

Vi ser frem til at høre fra dig.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

”Du bliver både set, hørt og mødt, hvis du søger udviklingsmuligheder eller medindflydelse”

”Du bliver både set, hørt og mødt, hvis du søger udviklingsmuligheder eller medindflydelse”

Nitharshan Karthigaseu, IT Project Manager

Hos GLS kommer du ikke i en kasse

GLS - Træd ind i fremtiden

Træd ind i fremtiden

Vi vil være den bedste aktør på markedet og sætte standarden.  Vi udfordrer det eksisterende og stræber efter at levere den bedste oplevelse, når vi forbinder mennesker og pakker. Det gør vi med omtanke for vores omverden, det hele menneske og et strategisk fokus på høj kvalitet og digitalisering.

GLS - Bliv en del af en unik kultur

Bliv en del af en unik kultur

Vi har en åben kultur, der hylder kreativitet og nye måder at tænke på. Du vil opleve en høj grad af medbestemmelse, ansvar og en sund balance mellem rammer og rum.

GLS - Udfold dit potentiale

Udfold dit potentiale

Vi er en arbejdsplads, hvor du med garanti kommer til at udvikle dig fagligt såvel som personligt. Undervejs i din ansættelse tilbyder vi blandt andet et bredt akademi, som understøtter vores strategi og kultur og giver os et fælles sprog.

GLS - Din trivsel er vores succes

Din trivsel er vores succes

Som medarbejder hos GLS kan du være tryg ved, at vi prioriterer din trivsel. Hvert år får alle en stemme i vores trivselsmåling, ligesom vi tilbyder individuelle udviklingssamtaler, der tager udgangspunkt i vores styrker. Dette sikrer, at vi konstant arbejder på at forbedre vores arbejdsmiljø og skabe en atmosfære, hvor du og dine kollegaer trives.

Mød Henriette, Assistant Head of Operations South

Mød flere af vores medarbejdere Se vores medarbejderfordele

Rekrutteringsprocessen

”Glæd dig til en grundig onboarding, hvor du bl.a. samles med alle nye ansatte på tværs af landet til to spændende dage med fokus på relationer og det, du bliver en del af.”

Rikke Gosmand, HR Advisor
Læs mere om vores onboarding
GLS - Din karriere hos GLS

Din karriere hos GLS

Det er vigtigt for os, at du som ny medarbejder får en god start hos GLS. I din onboarding møder du dine nye kolleger og lærer GLS at kende, så du føler dig velkommen med det samme.

GLS - Ledelse hos GLS

Ledelse hos GLS

Vi motiveres alle af at have indflydelse på egne opgaver, og vores ledere udviser tillid, uddelegerer ansvar og arbejder for et åbent og trygt miljø.

Lande

40

Medarbejdere

22000

Mio. pakker om året

870

GLS - Bliv en del af teamet