Senior Data Scientist

Kastrup og mulighed for hjemmearbejde

Københavns Lufthavn (CPH) har hvert år over 30 millioner passagerer gennem lufthavnen, hvilket selvfølgelig er en stor operation, der kræver meget af hele organisationen – og det er her, du kommer ind i billedet.

I stillingen, der har CPH-titlen Senior Data Scientist, er en af dine hovedopgaver at arbejde med passagerprognoser, der et af de mest afgørende datapunkter for at sikre optimal planlægning og drift af lufthavnen. Så det håber vi, du synes lyder bare halvt så spændende, som vi ved, det kan være.

Om at være Senior Data Scientist

Hos os arbejder du med data, der har en direkte indflydelse på kundeoplevelsen i CPH. Dit arbejde sætter tydelige spor i alle afkroge af organisationen – særligt de operationelle – hvor passager-forecast er en af nøglerne til en 1. klasses driftsoplevelse hos både rejsende og dine nye CPH-kollegaer. Du har et tæt samarbejde med Security, hvor du skal fremlægge analyser for performance, og hvad vi forventer af fremtiden.

Vi ser frem til, at du bidrager med at:

  • Udvikle og implementere passagerprognoser til både taktisk og operationel planlægning.
  • Udvikle og automatisere fremmødeprognoser ved Security for optimal driftsstyring.
  • Analysere driftsperformance og udarbejde sporbehov i Security op til 7 måneder frem.
  • Levere analyser, der sikrer, at lufthavnens infrastruktur og drift skalerer effektivt med trafikudviklingen.

Udover dit nye team kan du se frem til samarbejde på tværs af afdelingerne, som nyder godt af dit arbejde. Du har bl.a. fornøjelsen af Security, Digital, Airside Operations, Bagage og andre dygtige CPH-kollegaer.

Om hvordan du lykkes i jobbet

I din nye rolle trives du med, at dine analyser hurtigt omsættes til konkrete beslutninger og handlinger i forretningen. Du er en central drivkraft i arbejdet med passagerprognoser og ressourcebehov, hvor dine indsigter har direkte indflydelse på både den daglige drift og de strategiske beslutninger, der former lufthavnens fremtid.

Du er det rette match, hvis du er resultatorienteret, fokuseret på at få opgaverne gennemført og skabe resultater, der understøtter forretningens behov. Med din analytiske sans trives du med at dykke ned i komplekse datasæt og omsætte dem til klare, datadrevne indsigter. Derudover er du nysgerrig og læringsorienteret, og du bringer nye metoder og teknologier i spil for at hæve kvaliteten af analyser og løsninger.

Vi håber, at din faglige bagage indeholder:

  • Relevant uddannelsesbaggrund inden for f.eks. matematik, økonomi eller datalogi – gerne på kandidatniveau.
  • Solid erfaring med Machine Learning og statistisk modellering i praksis.
  • Skarphed i både Python og SQL og bruger dem som naturlige værktøjer i dit arbejde.
  • Mindst 4 års erfaring fra en lignende stilling med ansvar for avancerede analyser og modeller.

Om afdelingen

Vi er et team med forskellige faglige baggrunde, men med en fælles passion for data. Vores forskellige kompetencer supplerer hinanden og gør samarbejdet både stærkt og inspirerende – vi bruger netop vores forskelligheder til at skabe indsigt og værdi.

I teamet finder du blandt andet en tidligere professionel basketballspiller, en nybagt far, én der har kastet sig over hækling, og én der måske elsker Python mere end livet selv.

Vi er tre kollegaer og en leder, der glæder os til at byde dig velkommen og lære dig at kende – både fagligt og socialt.

Om Ali, din nye leder

Som leder prioriterer jeg frihed i opgaveløsningen, da jeg mener, at høj faglighed og frihed i opgaveløsningen komplementerer hinanden og skaber de bedste resultater. Med det sagt står jeg selvfølgelig altid til rådighed med sparring eller råd om en opgave – og det gør teamet også.

Jeg går meget op i personlig og faglig vækst, hvor der er plads til at prøve nye tilgange og lære undervejs. Det er derfor også vigtigt for mig, at vi har fokustid hver dag til fordybelse, samt at vi hver 3. uge bruger 1 time til læring og/eller optimering af eksisterende leverancer.

Om os | Hvad tilbyder vi

Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.

Udover frokostbuffet, pension og IT-udstyr tilbyder vi:

  • Frihed til planlægning af dine opgaver – det betyder for eksempel, at du har mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med din leder
  • Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden), bilrengøring og gode rabataftaler
  • Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv.
  • Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
  • Individuelle udviklingssamtaler.

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job

Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest den 20. maj.

Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke pr. mail.

Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du kontakte Ali Agha Javed, Senior Manager Analytics på ali.agha.javed@cph.dk eller 53 65 03 26.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Derudover er det en forudsætning for at arbejde i Københavns Lufthavne, at du begår dig komfortabelt på dansk- både skriftligt og mundtligt.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Muligt

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

5 of 5 stars

337 af vores medarbejdere har evalueret Københavns Lufthavne på Jobindex

Københavns lufthavne - Fly på himlen

Vi skaber værdi sammen

Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.

Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.

To medarbejdere går sammen i lufthavnens gange

Danmarks største arbejdsplads på én lokation

Lufthavnen er som arbejdsplads med garanti ’One of a kind’ – et lille samfund, hvor alle dine kolleger, sammen med de øvrige lufthavnskolleger er en del af en stor mekanik, som summer af international atmosfære og en intens forventningsfuld glæde. Og her har vi brug for de allerbedste kræfter. Uanset funktion og faglighed bliver du en absolut uundværlig del af vores mangfoldige fællesskab.

Faktisk er der intet andet sted som vores. Fordi ’vores’ er noget, vi skaber sammen.

Bæredygtig lufthavn

Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.

Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.

Kollegaer sidder og taler sammen
Kollegaer sidder og taler sammen

Let’s travel together to a better tomorrow

ikon - Gæstfrihed

Gæstfrihed

Vi tager os af vores kunder og samarbejdspartnere som en god vært tager sig af sine gæster – og vi gør det på en personlig måde. Vi møder vores kunder og samarbejdspartnere i øjenhøjde og er omsorgsfulde og nærværende – med et glimt i øjet, når situationen er til det. Vi sætter en ære i at se og forstå kundernes ønsker og behov – allerhelst på forkant og før de selv gør det.

ikon - Partnerskab

Partnerskab

Vi bygger vores forretning på fælles værdiskabelse og ansvarlig vækst i tætte partnerskaber. Vi er gode skarpt blik for sammenhængen mellem udbytte og omkostninger – både på egne og på vores kunders og partneres vegne. Vi samarbejder effektivt og inddrager hinanden på tværs og i tide - vi deler viden og giver feedback, så vi sammen kan løfte vores performance.

ikon - Respekt

Respekt

Vi driver forretningen med respekt for hinanden og for vores omverden. Vi bygger vores relationer på tillid og rummer hinandens forskelligheder. Vi lytter til og anerkender hinandens synspunkter. Vi tager ansvar og holder ord – vi gør, hvad vi siger, og vi holder, hvad vi lover.

ikon - Stolthed

Stolthed

Vi er passionerede og brænder for at skabe lufthavnsoplevelser i verdensklasse. Vi er ambitiøse med det, vi gør, og stræber altid efter at blive bedre ved at lære – både af vores successer og af vores fejl. Vi er stolte af vores arbejdsplads og den rolle, den har. Samtidig er vi ydmyge over for den opgave, vi løfter, og over for de mennesker, vi servicerer og samarbejder med.