Elever fra DSB hygger sig og griner

Ikon: Lokation

To ledere til togførergrupper (Aarhus og København) - Bidrag til trivsel, kvalitet og forandringer i DSB

Ikon: Pil

Det er nu du har muligheden for et job

  • Hvor du står i spidsen for en medarbejdergruppe på ca. 60 der bidrager til kundetilfredsheden
  • Hvor du bidrager i en forandringsproces hvor vi i de kommende år skal have nyt materiel og rekruttere og indfase en helt ny medarbejderprofil
  • Hvor du gennem motiverende og målorienteret ledelse bidrager til at flere vælger toget

Vi søger

  • en leder til Aarhus. Tjenestested er Aarhus med en medarbejdergruppe fordelt over Aarhus og Fredericia
  • og en leder til København

Lyder det spædendende? Så læs videre

Vi står overfor spændende forandringer og arbejder med mål om at øge Passagerantallet, forbedre kundetilfredsheden og fastholde høj togrettidighed.

Du kommer til at sikre trivsel og performance hos vores togførere og bidrager dermed væsentligt til denne udvikling.

Du skal søge dette job hvis du synes om at have mange forskellige opgaver i løbet af en dag, altid med fokus på at dine medarbejdere trives og udfører deres opgaver så kunderne får en optimal oplevelse.

Som din kommende leder sætter jeg pris på en positiv tilgang til arbejdet. Vi er her for at udvikle og skabe forbedringer. Jeg forventer en stor grad af selvstændighed og fleksibilitet – og det kan du til gengæld også forvente at få retur.

fortæller din kommende leder Ann Camilla Larsen, Driftschef

Din hverdag

Vi er 16 erfarne ledere der ser frem til at byde dig velkommen som vores nye kollega. Vi er geografisk spredt over hele landet, dog flest i København, Aarhus og Fredericia, og vi prioriterer et tæt samarbejde. Vi samarbejder desuden i mindre grupper på konkrete projekter.

Vi samarbejder tæt som ledergruppe for at komme i mål sammen. Jeg synes vi er gode til at skabe en hverdag fyldt med god stemning og godt humør.

fortæller din kommende kollega Claus Nielsen, Souschef

Du har det overordnede ansvar for den daglige ledelse af dine medarbejdere gennem synlighed og nærvær fordelt over hele ugen og driftsdøgnet. Din vigtigste opgaver er, at dine medarbejdere trives og leverer den forventede kvalitet og effektivitet.

En typisk arbejdsdag kan starte fra morgenstunden hvor du møder en af dine medarbejdere ved toget, kører med og hører om hendes trivsel og løbende opgaver. Herefter skiftet du tog og følger en anden medarbejder. Efter frokost har du 1:1 samtaler med enkelte medarbejdere hvor du følger op på trivsel og performance. Du dokumenterer og formidler dine observationer og udarbejder handlingsplaner for løbende forbedringer. Sidst på dagen deltager du i et tavlemøde i ledelsesteamet hvor I samarbejder om strategiske initiativer og opgaveløsning.

Du træder ind i en spændende periode i DSB hvor vi bl.a. står overfor udskiftning af tog og vogne hvilket medfører ændrede opgaver for togførerne. Det betyder at vi i de kommende år skal rekruttere en ny medarbejderprofil som ikke varetager sikkerhedsopgaver i toget, men billetterer og servicerer vores kunder. Du bidrager til at vi får en god indfasningsperiode af den nye medarbejderprofil og materiel.

Hvem er du?

Du har erfaring som leder, måske af større medarbejdergrupper. Du får brug for dine evner inden for forandringsledelse når vi som virksomhed i de kommende år implementerer nyt materiel og medarbejderprofil. Du evner desuden at samarbejde bredt i en organisation med mange samarbejdspartnere.

Vi forventer at du

  • Ledelseserfaring eller kvalifikationerne til jobbet – fx en akademiuddannelse inden for ledelse
  • Har en synlig og motiverende ledelsesstil. Du er nysgerrig på dine medarbejderes arbejde
  • Er systematisk, målrettet og beslutsom
  • Har gode formuleringsevner og kan gøre dig let forståelig mundtligt såvel som skriftligt
  • Trives i et travlt miljø og med at skulle håndtere komplekse personalesager
  • Værdsætter at arbejde i et team

Som person lægger vi vægt på at du er fleksibel i din tilrettelæggelse af arbejdstiden da dine medarbejdere møder på alle tider af døgnet.

Hvad tilbyder DSB?

  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem

Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.

Søg nu

Ansøgningsfristen er d. 12. maj 2025.

Vi gennemfører samtaler løbende, så vi opfordrer dig til hurtigst muligt at uploade ansøgning (evt. som en kort video), CV og eventuelle eksamenspapirer. Du vil skulle svare på om du søger stillingen i Aarhus eller København i et spørgeskema.

Spørgsmål? Ring til Driftschef Ann Camilla Larsen på tlf. 2468 9440 eller Souschef Claus Nielsen på 2468 3729.

Rekrutteringsprocessen

Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest, evt. logisk test og case. Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig.

Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Medarbejdere fra DSB sidder i møde Medarbejdere fra DSB sidder i møde
vindelig medarbejder fra DSB smiler til kameraet

Vælg et arbejde, der udvikler dig og fremtidens klimavenlige transport

Bliv en del af et bredt og tværfagligt fællesskab med højt til loftet, rum til forskellighed og plads til at vokse. Et arbejdsliv hos os kan tage dig i mange retninger. Vi er en alsidig arbejdsplads, der værdsætter forskelligartede profiler, hjælper dem og giver dem plads til at lykkes. Derfor tilbyder vi attraktive vilkår, hvor du får indflydelse og medbestemmelse, samt en kultur, hvor der er plads til initiativ og nytænkning. Vi har fokus på, at du kan vokse personligt og fagligt. Vi tror nemlig på, at vores medarbejdere kan gøre den største forskel, når de får lov til at udvikle sig.

Kvindelig medarbejder fra DSB smiler til kameraet
Maja Kamstrup Nielsen, Advanced Data Analyst
Ikon: Citationstegn

Vi løfter i flok og finder altid plads til faglig sparring. Her er højt til loftet, og man har altid lov til at udtrykke sin begejstring over et stykke vellykket arbejde

- Maja Kamstrup Nielsen, Advanced Data Analyst

DSB er meget mere, end du måske tror

Ikon: To mennesker

6500+

Vi arbejder i hele landet

Vi er på kontorerne, i værkstederne, i klargøringshallerne, på stationerne og selvfølgelig i togene.

Ikon: Jordkloden

88

Vi favner alle

Vi har højt til loftet og beskæftiger 88 forskellige nationaliteter med et væld af baggrunde og fagligheder.

Ikon: Tog

0,5 mio

Vi gør en forskel hver dag

Vi bringer Danmark frem og faciliterer 500.000 rejser – hver eneste dag.