Bliv international kommunikationskonsulent i Koda og vær med til at skabe et stærkere musikliv

København Ø og mulighed for hjemmearbejde

Har du erfaring med at styrke et brand og en position internationalt gennem strategisk kommunikation? Har du lyst til at udvikle og implementere kommunikationsplaner, der fremmer Kodas position i musikbranchen internationalt? Og vil du arbejde med musikelskende kollegaer i en organisation, der arbejder for et stærkt og bæredygtigt musikliv? Vores arbejdsmiljø er mangfoldigt – og det håber vi, at du kan se dig selv i.

Som international kommunikationskonsulent får du en central rolle i Kodas udvikling ved at drive vores positionsarbejde internationalt. Heldigvis i bred berøring med engagerede og dygtige kollegaer i både din afdeling og på tværs af kompetencer og funktioner i huset, som vil understøtte Kodas internationale kommunikationsarbejde. Du vil få rig mulighed for indflydelse med dine ideer og erfaring.”, fortæller Thue, Teamleder for kommunikation.

Din dagligdag som international kommunikationskonsulent

I Koda skaber vi værdi ved at sikre, at komponister, sangskrivere og musikforlag får betaling, når deres musik bliver brugt. Det gør vi sammen i flotte lokaler i Nordhavn, hvor vi hver måned synger personalemødet ind. Som en del af kommunikationsafdelingen bliver din primære opgave at drive udviklingen og implementeringen af en kommunikationsplan, der fremmer Kodas position globalt. Mere konkret kommer din hverdag til at gå med at:

  • Skabe synlighed om Kodas arbejde i en international kontekst
  • Skabe og vedligeholde relationer til internationale samarbejdspartnere, medier og presse
  • Producere indhold til internationale branche- og nyhedsmedier
  • Placere Koda på relevante internationale brancheevents
  • Producere præsentationer og andet indhold til brug på events og web
  • Formidle Kodas analyser og tilgange på udfordringer i musikbranchen for et internationalt publikum
  • Koordinere kommunikationsindsatser internationalt.

To dage kan sagtens være ens i Koda, men er det sjældent. Vi forventer, at du vil arbejde 2/3 af din tid på det internationale fokus og 1/3 af din tid på centrale kommunikationsindsatser, da vores agendaer er forbundne. Vi tror på fleksibilitet – så længe du løser dine opgaver, kan du arbejde hjemme, hente børn eller gå til saxofon hver onsdag kl. 15.00.

Du er mere end bare en erfaren kommunikationskonsulent

Musikken rejser hurtigere end nogensinde og når et stadigt større publikum. Det kræver, at vi stiller det bedst mulige team. Derfor prioriterer vi lige dele faglighed, personlighed og interesse. Vi har ikke en udtømmende tjekliste, men vi forestiller os, at du er en person, der udover at have erfaring med international kommunikation og PR:

  • Er selvkørende og motiveres af at udvikle et nyt område
  • Er en dygtig og erfaren projektleder
  • Trives i at samarbejde med forskellige interessenter og er vant til at tilpasse kommunikation og formidling afhængig af modtageren
  • Er idérig og en igangsætter, som har lyst til at være med til at præge udviklingen af Kodas internationale position
  • Taler og skriver flydende engelsk.

Med minimum fem års erfaring fra en lignende rolle, er du motiveret for at bidrage og ser frem til at kunne videndele og udvikle planer og indsatser sammen med engagerede kollegaer. Det er ikke så vigtigt, hvilken vej du er kommet ind i kommunikationsfaget, så længe du har relevant erfaring.

Koda for et stærkere musikliv – og arbejdsliv

Vi arbejder målrettet for at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Det samme gælder for vores ansatte. Vi er en moderne arbejdsplads med fokus på at skabe et bæredygtigt arbejdsliv med plads til familieliv, lægebesøg og hjemmearbejdsdage. Attraktive pensions-, sundheds- og barselsordninger er en selvfølge i Koda. Det er ingen kunst at værne om god trivsel og fællesskab, når ansatte nyder at samles på tagterrassen i solskinsvejr, deltage i sociale arrangementer og mødes i foreninger for både kunst- og sportsentusiaster. Vi arbejder med mangfoldighed ved at bidrage til bl.a. Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene, 8: Anstændige jobs og bæredygtig vækst og 10: Mindre ulighed.

Lyder det som noget for dig?

Hvis du kan se dig selv i stillingen, så send os en ansøgning med dit bud på, hvordan du ser dig selv i Koda. Vi opfordrer alle til at søge, som kan se sig selv i stillingen – uanset køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Og det mener vi – derfor har vi fjernet markører som billede og adresse i vores rekrutteringssystem, og opfordrer også til at du undlader at oplyse dette i dine medsendte dokumenter.

Har du spørgsmål til stillingen eller Koda som arbejdsplads, så ræk endelig ud til Thue Iversen på tiv@koda.dk eller HR-konsulent Liv Juel-Nielsen på lwn@koda.dk / 6189 3265.

Ansøgningsfristen er d. 12. maj. 2025.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Muligt

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Vi arbejder for musikken

Koda er en musikrettighedsorganisation, som arbejder for, at komponister, sangskrivere og musikforlag får en rimelig betaling, når deres musik bliver brugt. Koda er nonprofit, og har mere end 47.000 rettighedshavere som medlemmer, og alle Kodas indtægter, fratrukket omkostninger til administration, går til dem, som har skabt musikken. I det seneste regnskabsår var Kodas omsætning på mere end en milliard kroner.

Musik engagerer

Som medarbejder i Koda vil du få omkring 120 kollegaer, som har et meget højt engagement og en høj trivsel. Det høje engagement er for mange drevet af arbejdet for at sikre musikkens skabere en rimelig betaling og ordentlige vilkår. Samtidig har Koda en fleksibel arbejdskultur, hvor det er normalt med hjemmearbejdsdage og der er mulighed for individuel planlægning af egen arbejdstid.

Blandt de bedste i branchen

I Koda har vi en ambition om at bevare vores position som en af de allerbedste musikrettighedsorganisationer i verden. Det betyder, at vi skal være blandt de bedste til at sikre rammerne for en bæredygtig musikbranche til gavn for vores medlemmer og et bredere musikliv - ikke bare økonomisk, men også i forhold til miljø, trivsel og sociale forhold.