Kastrup
Hvis du vil være med til at skabe en tryg kundeoplevelse for mere end 30 millioner årlige rejsende i Københavns Lufthavn (CPH), samtidig med, at du har en ledelsesrolle med ansvar for udvikling af medarbejdere, så har vi et, synes vi selv, fremragende tilbud til dig.
I Security Check Passenger (SCP) har vi fokus på sikkerhed, forretning og kundeoplevelse, og med din tillidsskabende og motiverende ledelsesstil vil du være med til at sætte retningen for cirka 500 engagerede medarbejdere, der udfører sikkerhedskontrol af passagerer 24/7.
Som Duty Manager i Security Check Passenger (SCP) har du en hverdag med højt tempo samt varierende og spændende opgaver. I hverdagen bliver du mødt af dilemmaer, der kræver både din faglige og ledelsesmæssige opmærksomhed, når du har fornøjelsen af både personaleledelse, driftsledelse og til tider tekniske udfordringer, som du bidrager til at løse.
Du vil veksle imellem tre roller - driftsleder, personaleleder og tilsynsførende. Du har altid kun en af rollerne på dagen.
Som driftsleder skal du have analytiske evner og være en effektiv og tryghedsskabende formidler. Du skal kunne føre ledelse og sikre, at opgaverne udføres efter alle kunstens regler, så vores passagerer altid er trygge i vores lufthavn.
Som personaleleder skal du være nærværende, nysgerrig og støttende. Du skal kunne motivere og udvikle dit team, så alle medarbejderne trives bedst muligt og leverer høj kvalitet i deres arbejde.
Som tilsynsførende skal du have dine feedback-evner og pædagogiske værktøjer på plads. Du har forståelse for processer og sikrer, at alle kan og vil følge procedure.
Vi kommer ikke udenom, at der stilles store krav til kvalitet og compliance på tværs af CPH, og du skal som Duty Manager have forståelse for, at opgaverne løses i et tæt samarbejde med mange forskellige interessenter. Du får bl.a. glæde af at samarbejde med tekniske specialister, Passenger Service, Falck, Politiet etc.
Du lykkes i jobbet på den korte bane, når du er landet trygt i rollen og formår at være en autentisk leder for vores mange engagerede medarbejdere. På den måde sikrer vi, at vi i fællesskab kan fortsætte med at udvikle os og levere security på absolut 1. klasse.
På den længere bane lykkes du, når du har opbygget relationer internt i lederteamet, og når du har opbygget en solid driftsforståelse.
Du bliver en del af et mangfoldigt lederteam, der sammen arbejder mod afdelingens KPI'er om kvalitet i screener-processer, ventetidskrav og service, og som lykkes på dagen ved at drive forretningen fremad. Så det håber vi, du synes lyder motiverende.
Som Duty Manager i SCP bliver du en del af et team bestående af 20 kolleger, der repræsenterer en bred vifte af personligheder, kompetencer og erfaringer. Vi ser det som en stor fordel for både dig som ny og for os, at du altid har lederkollegaer, som du kan sparre med og spørge til råds.
Vi sætter stor pris på vores sammenhold og gør meget ud af at pleje det. Vi arrangerer workshops, off-site-dage og en årlig sommerhustur, hvor du vil have mulighed for at lære dine kolleger bedre at kende og styrke det allerede stærke sammenhold i teamet.
Vi ser det som et stort plus, hvis du boarder din nye stilling hos os med en håndbagage, der rummer en lederuddannelse og erfaring med første linjeledelse fra tidligere stilling. Vi klapper også ekstra i hænderne, hvis du har arbejdet med sikkerhedsprocesser og driftsoperationer før, eller hvis du har erfaring fra større virksomheder, hvor du har arbejdet mod organisatorisk samordning, compliance og stakeholder management.
Med mig som leder vil du opleve, at jeg leder igennem hensigten. Det er derfor vigtigt for mig, at du kan omsætte hensigter og retning til ledelse og styring i dagligdagen. Teamet på dagen skal nemlig kunne balancere de tre primære roller, ved at skabe tid og rum til at være synlig og nærværende i driften, for at understøtte og give feedback til vores mange gode kollegaer.
Jeg lægger vægt på, at vi har en klar rollefordeling og en tydelig retning, og så er ærlighed, transparens og synlighed nøgleord for mig, når vi skaber de gode relationer, som jeg prioriterer højt og ser som fundamentet for god ledelse.
Det er vigtigt for mig at skabe tillid i mit team og hos vores mange kollegaer i vores afdeling. Jeg ser det som en forudsætning for, at den enkelte medarbejder kan løse sine opgaver og udvikle sig, ligesom det er forudsætningsskabende for, at vi som gruppe kan løse vores fælles mål om at skabe rammer for verdens bedste Security.
Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.
Udover frokostbuffet, pension og IT-udstyr tilbyder vi
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest den 1. maj 2025.
Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du ringe i tidsrummet 1400-1500 mandag til fredag på tlf.nr 31 20 64 40 eller sende en mail til Senior Manager, Kenneth Sørensen: k.soerensen@cph.dk.
Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke pr. mail.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt til ”fortroligt”, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Derudover er det en forudsætning for at arbejde i Københavns Lufthavne, at du begår dig komfortabelt på dansk- både skriftligt og mundtligt.
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Tilbydes ikke
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Read more
337 af vores medarbejdere har evalueret Københavns Lufthavne på Jobindex
Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.
Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.
Lufthavnen er som arbejdsplads med garanti ’One of a kind’ – et lille samfund, hvor alle dine kolleger, sammen med de øvrige lufthavnskolleger er en del af en stor mekanik, som summer af international atmosfære og en intens forventningsfuld glæde. Og her har vi brug for de allerbedste kræfter. Uanset funktion og faglighed bliver du en absolut uundværlig del af vores mangfoldige fællesskab.
Faktisk er der intet andet sted som vores. Fordi ’vores’ er noget, vi skaber sammen.
Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.
Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.
Gæstfrihed
Vi tager os af vores kunder og samarbejdspartnere som en god vært tager sig af sine gæster – og vi gør det på en personlig måde. Vi møder vores kunder og samarbejdspartnere i øjenhøjde og er omsorgsfulde og nærværende – med et glimt i øjet, når situationen er til det. Vi sætter en ære i at se og forstå kundernes ønsker og behov – allerhelst på forkant og før de selv gør det.
Partnerskab
Vi bygger vores forretning på fælles værdiskabelse og ansvarlig vækst i tætte partnerskaber. Vi er gode skarpt blik for sammenhængen mellem udbytte og omkostninger – både på egne og på vores kunders og partneres vegne. Vi samarbejder effektivt og inddrager hinanden på tværs og i tide - vi deler viden og giver feedback, så vi sammen kan løfte vores performance.
Respekt
Vi driver forretningen med respekt for hinanden og for vores omverden. Vi bygger vores relationer på tillid og rummer hinandens forskelligheder. Vi lytter til og anerkender hinandens synspunkter. Vi tager ansvar og holder ord – vi gør, hvad vi siger, og vi holder, hvad vi lover.
Stolthed
Vi er passionerede og brænder for at skabe lufthavnsoplevelser i verdensklasse. Vi er ambitiøse med det, vi gør, og stræber altid efter at blive bedre ved at lære – både af vores successer og af vores fejl. Vi er stolte af vores arbejdsplads og den rolle, den har. Samtidig er vi ydmyge over for den opgave, vi løfter, og over for de mennesker, vi servicerer og samarbejder med.