Kundeservicemedarbejder med smil i stemmen til GLS Express - Taastrup

Højager 2-4

Elsker du at hjælpe andre mennesker, og har du lyst til at være vores stemme udadtil, når du understøtter vores gode relation til vores chauffører og kunder?

Så er det måske dig, der skal hjælpe os med at levere kundeservice i verdensklasse, når du behandler store som små henvendelser med samme imødekommenhed og forståelse. Hos GLS Express kan du se frem til at arbejde i en virksomhed, der prioriterer tilgængelig, fleksibilitet og god kundeservice.

Du leverer kundeservice i verdensklasse

Din opgave bliver at hjælpe vores kunder via telefon, mail og chat. Du har lyst til at lære vores service og forretning godt at kende, for god kundeservice kræver et indgående kendskab til GLS Express. Du er lidt af en menneskekender, og din situationsfornemmelse er i top. Det er dig, kunderne og vores chauffører møder, når de har spørgsmål eller udfordringer, og du er også den, der finder løsningen.

To dage er aldrig ens, men i løbet af en arbejdsdag kan du forvente at:

  • Besvare og behandle henvendelser fra vores chauffører og kunder. Have tæt dialog med kolleger for at finde svar på spørgsmål og løsninger på udfordringer med leverancer
  • Medvirke til at optimere metoder og arbejdsgange, så vi arbejder smart og effektivt
  • Håndtere gods på vores lager, der af forskellige årsager ikke er blevet leveret, og finde en alternativ leveringsdag med modtageren
  • Vigtigst af alt - du er med til at sikre den gode kundeoplevelse

Du bliver en del af et passioneret team på 10 personer, som sammen spiller hinanden gode. Vi byder spørgsmål velkommen, og vi prioriterer et åbent arbejdsmiljø med plads til alle.

Smiler både gennem telefon og mail

Du forstår, hvor store følelser der kan være i selv en lille pakke. Du kan tale med alle slags mennesker, og tager hensyn til alles forskelligheder.

Du har gerne erfaring med kundeservice via telefon og mail. Derudover trækker vi på smilebåndet, hvis du:

  • Kan holde styr på mange sideløbende sager og henvendelser
  • Elsker at hjælpe og får skabt ro i dialogen med kunden
  • Grundlæggende er optimistisk og en god problemløser, der kan bede de rigtige mennesker om hjælp
  • Formår at opbygge et forhold til kolleger på tværs af den danske organisation og til nøglepersoner hos kunder og leverandører
  • Nyder at arbejde selvstændigt, samtidig med, at du er en teamplayer
  • Er god til både dansk og engelsk, mundtligt som skriftligt

Vi tilbyder

I GLS kommer du ind i en virksomhed med et unikt fællesskab og en åben kultur, der hylder kreativitet og nye måder at tænke på. Dine input er forventede såvel som værdsatte, og du vil opleve en høj grad af medbestemmelse og ansvar i et arbejdsmiljø med fokus på trivsel. Hos GLS er der rig mulighed for at udfolde dit potentiale, når vi understøtter din udvikling med GLS Academy og specialiserede uddannelser.

Glæd dig desuden til en grundig onboarding med vores professionelle introduktionsforløb, sundhedsforsikring fra dag ét, lækker frokostordning og vores aktive personaleforening, der inviterer både dig og din familie til hyggelige stunder med kollegerne på tværs af landet.

Arbejdssted og arbejdstid

Dit arbejdssted vil være Højager 2-4, 2630 Taastrup. Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer, og arbejdstiden ligger mandag til fredag i tidsrummet kl. 08.00 til 17.00 efter gældende vagtplan.

Vil du levere Danmarks bedste kundeservice sammen med os?

Så bliver vi rigtig glade, hvis du sender os dit CV og besvarer ansøgningsspørgsmålene senest fredag d. 14. juni 2024. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rette person.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Camilla Riis, Supervisor på telefon 2524 1046 eller camilla.riis@gls-denmark.com. Det er Camilla, som du vil referere til i hverdagen.

Vi ser frem til at høre fra dig.

”Du bliver både set, hørt og mødt, hvis du søger udviklingsmuligheder eller medindflydelse”

”Du bliver både set, hørt og mødt, hvis du søger udviklingsmuligheder eller medindflydelse”

Nitharshan Karthigaseu, IT Project Manager

Hos GLS kommer du ikke i en kasse

GLS - Træd ind i fremtiden

Træd ind i fremtiden

Vi vil være den bedste aktør på markedet og sætte standarden.  Vi udfordrer det eksisterende og stræber efter at levere den bedste oplevelse, når vi forbinder mennesker og pakker. Det gør vi med omtanke for vores omverden, det hele menneske og et strategisk fokus på høj kvalitet og digitalisering.

GLS - Bliv en del af en unik kultur

Bliv en del af en unik kultur

Vi har en åben kultur, der hylder kreativitet og nye måder at tænke på. Du vil opleve en høj grad af medbestemmelse, ansvar og en sund balance mellem rammer og rum.

GLS - Udfold dit potentiale

Udfold dit potentiale

Vi er en arbejdsplads, hvor du med garanti kommer til at udvikle dig fagligt såvel som personligt. Undervejs i din ansættelse tilbyder vi blandt andet et bredt akademi, som understøtter vores strategi og kultur og giver os et fælles sprog.

GLS - Din trivsel er vores succes

Din trivsel er vores succes

Som medarbejder hos GLS kan du være tryg ved, at vi prioriterer din trivsel. Hvert år får alle en stemme i vores trivselsmåling, ligesom vi tilbyder individuelle udviklingssamtaler, der tager udgangspunkt i vores styrker. Dette sikrer, at vi konstant arbejder på at forbedre vores arbejdsmiljø og skabe en atmosfære, hvor du og dine kollegaer trives.

Mød Henriette, Assistant Head of Operations South

Mød flere af vores medarbejdere Se vores medarbejderfordele

Rekrutteringsprocessen

”Glæd dig til en grundig onboarding, hvor du bl.a. samles med alle nye ansatte på tværs af landet til to spændende dage med fokus på relationer og det, du bliver en del af.”

Rikke Gosmand, HR Advisor
Læs mere om vores onboarding
GLS - Din karriere hos GLS

Din karriere hos GLS

Det er vigtigt for os, at du som ny medarbejder får en god start hos GLS. I din onboarding møder du dine nye kolleger og lærer GLS at kende, så du føler dig velkommen med det samme.

GLS - Ledelse hos GLS

Ledelse hos GLS

Vi motiveres alle af at have indflydelse på egne opgaver, og vores ledere udviser tillid, uddelegerer ansvar og arbejder for et åbent og trygt miljø.

Lande

40

Medarbejdere

22000

Mio. pakker om året

870

GLS - Bliv en del af teamet