Studentermedhjælper til AL Markets Handelsområdet

Har du lyst til et udfordrende studiejob, hvor du får mulighed for at beskæftige dig med aktiehandel i Handelsområdet i AL Markets?

Hvem er AL Markets Handelsområdet?

Handelsområdet er en afdeling på 12 medarbejdere, der er fordelt på fire teams: Aktier, Obligationer, Kreditobligationer og Valuta/Pengemarked. Der er daglig bemanding 7:45-22:15, hvor de fleste opgaver ligger inden for det danske markeds åbningstid fra 9:00 til 17:00. Afdelingen er præget af en uformel og god tone i balance med en professionel og specialiseret tilgang til de finansielle markeder.

Handelsområdet håndterer al handel på vegne af banken og bankens kunder. Handelsområdets medarbejdere håndterer handel med bl.a. aktier, ETF'er, investeringsforeninger, stats- og realkreditobligationer, kreditobligationer, valuta og renter. Handelsområdet er organiseret under AL Markets, der også omfatter Fonds & Likviditet samt bankens Kapitalforvaltning.

Det bliver dit job

Du vil deltage i følgende områder i Handelsområdet:

  • Aktiehandel i perioden 17-22 (10 timer/uge, ca. 5 dage pr. måned)
    • Overvågning af handelsflow på udenlandske aktiemarkeder
    • Prisstillelse i danske aktier og overvågning af handelsaktivitet
    • Overvågning af selskabsspecifikke, makroøkonomiske og geopolitiske nyheder
  • Øvrige opgaver i Handelsområdet (5-10 timer pr. uge)
    • Datamodeller/analyse
    • Trading-relateret systemopsætning
    • Kommunikation med interne og eksterne interessenter
    • Diverse ad hoc-opgaver

Hvem er du?

Vi forventer, at du:

  • Er i gang med en relevant uddannelse, fx cand.polit., cand.merc. eller tilsvarende og er på sidste del af bachelorforløbet eller på begyndelsen af kandidaten
  • Er dygtig teoretisk og samtidig formår at løfte blikket fra lærebogen og se sammenhænge
  • Har en grundlæggende forståelse for de finansielle markeder og særligt aktiemarkedet
  • Kan holde hovedet koldt og bevare overblikket
  • Er dygtig til at kommunikere fagligt tungt stof på en letforståelig måde
  • Er generelt stærk i systemforståelse - erfaring med MS Office 365 er en fordel.

Derudover forventer vi, at du er ansvarsbevidst, initiativrig, selvstændig og har en naturlig nysgerrighed. Du har en analytisk og konstruktiv tilgang, sætter en ære i at levere kvalitet i dine opgaver, hurtigt kan omstille dig til nye opgaver, og du trives godt med at arbejde sammen med andre.

Arbejdsvilkår

Din arbejdstid vil være ca. 15 timer om ugen under hensyntagen til studiet og dine eksamener. Vi er fleksible med placeringen af timerne i forhold til dine forelæsninger, dog er det et krav, at du kan arbejde i tidsrummet 17-22 omkring 5 gange pr. måned. Arbejdsstedet vil være i Handelsområdet i bankens hovedkontor lige ved Tivoli / Hovedbanegården i centrum af København. Hovedkontoret flytter til Sluseholmen i juni 2025.

Tiltrædelse vil være snarest muligt.

Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads

I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ordentlighed, fællesskab og åbenhed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren
  • En arbejdsplads, som er rangeret #3 ud af Danmarks 25 største pengeinstitutter målt på det bedste image som arbejdsplads i 2023
  • En bank som 15 år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank
  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser
  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt

Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring og ekstra ferietillæg.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Trading, Troels Carlsen på tlf. nr. 51 24 29 16.

Deadline

Ansøgninger vil blive behandlet løbende, og vi forventer at afholde samtaler løbende i maj og starten af juni. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt og senest den 31. maj.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

www.al-bank.dk/al-job

Hvorfor vil du anbefale Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?

Hvordan er Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?

Hvordan var din start i Arbejdernes Landsbank?

Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads

Vores DNA

I Arbejdernes Landsbank arbejder vi i fællesskab på tværs af organisationen for at sikre, at vores kunder får en god kundeoplevelse.

Læs mere

Udvikling

I Arbejdernes Landsbank tror vi, at kompetente og motiverede medarbejdere skaber fremdrift.

Læs mere

Karriereveje

I Arbejdernes Landsbank er dine karriereveje og udviklingsmuligheder synlige og er med til at understøtte den enkeltes udvikling og arbejdsglæde.

Læs mere

Personalepolitik

I Arbejdernes Landsbank har vi vores egen overenskomst med HK. Det betyder dog ikke, at vores overenskomst er helt anderledes end på det øvrige finansområde.

Læs mere