Erfaren strategisk projektleder til Forretningsudvikling

Brænder du for at drive strategiske og forretningskritiske projekter i en organisation og sektor, der står overfor store forandringer? Så er det måske dig, der er vores nye strategisk projektleder i en dynamisk forretningsudviklingsenhed.

Projektledelse, transformationsprogrammer, implementeringer og bred kontaktflade

Arbejdernes Landsbank er en bank på en spændende rejse. Vi har været Danskernes fortrukne bank 15 år i træk og vil gøre alt for at beholde denne position i en fremtid af forandring og voksende forventninger fra vores kunder. Eksekvering af strategiske projekter er afgørende for, at vi som bank kan realisere vores ambitioner. Derfor søger vi en erfaren projektleder, der får ansvaret for at lede ét eller flere større strategiske projekter i banken.

Som projektleder bliver du en central drivkraft i at sikre en effektiv implementering af bankens største tværgående projekter. Du får ansvaret for at scope og drive projekterne inden for de tidsmæssige-, økonomiske- og ressourcemæssige rammer samt at sikre, at alle interessenter føler sig involveret og velorienteret. Projekternes karakter kan være systemiske, produktmæssige og særligt kundeorienterede.

Du får en tværgående rolle i Forretningsudvikling og bliver en del af Strategi & Transformations-teamet.

Dine primære arbejdsområder vil være:

  • Det daglige ansvar for et eller flere strategiske projekter, herunder
    • sikre involvering af relevante funktioner samt sikre gennemsigtighed til projektejer, styregruppe, projektgruppe m.v., så de får de bedste beslutningsgrundlag for fremtidens bank
    • løbende koordinering på tværs af projektet, herunder sparring med delprojektledere og/eller projektdeltagere
    • rapportering til styregruppe eller bankens direktion
    • opfølgning på projektmålsætninger, og fokus på gevinstrealisering
    • Sparring med øvrige strategiske projektledere, så vi sammen udvikler projektmodellen og -værktøjskassen.

En erfaren projektleder med en stærk værktøjskasse

Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse og mindst 5 års dokumenteret erfaring med at lede store projekter med en vis kompleksitet. Vi forventer, at du selvstændigt har drevet projekterne fra start til slut. Du mestrer projektværktøjskassen og er fortrolig med at udarbejde præsentationer, beslutningsoplæg, statusrapporteringer m.v. Desuden har du erfaring med at drive forandringer og forstår betydningen af at arbejde med kultur i en organisation, der er i forandring.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra den finansielle sektor, evt. inden for erhverv eller med finansielle løsninger/services, ligesom det er en fordel, hvis du har erfaring med digitale processer, agil udvikling og projektledelse samt forandringsledelse. Vi forventer ydermere, at du har godt kendskab og erfaring med forskellige implementeringsmodeller.

Som person er det afgørende, at du har naturlig eksekveringskraft og er tilpas i rollen som leder af projektet. Du skal evne at motivere og guide projektdeltagerne og interessenter frem mod ét fælles mål. Du vægter samarbejde bredt på tværs af forskellige fagligheder og interesser højt, ligesom du ikke er bleg for selv at gå i arbejdstøjet, når situationen kræver det.

Fagligt stærkt og socialt team

I Forretningsudvikling er vi cirka 70 fagligt stærke og engageret medarbejdere og holder til i Glostrup – kun 3 minutters gang fra Glostrup station – indtil vores nye hovedkontor er bygget færdigt i Sluseholmen. Vi lægger vægt på et stærkt samarbejde, værdiskabelse og et godt socialt miljø. Du bliver del af Strategi & Transformationsteamet sammen med 10 ambitiøse kollegaer.

Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads

I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ordentlighed, fællesskab og åbenhed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:

  • En arbejdsplads, hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren
  • En arbejdsplads, som er rangeret #3 ud af Danmarks 25 største pengeinstitutter målt på det bedste image som arbejdsplads i 2023
  • En bank, som 15 år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank
  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser
  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt

Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som omfatter kantine, god pensionsordning, ekstra ferieuge, 5 omsorgsdage, ekstra ferietillæg, sundheds- og tandforsikring.

Vi ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning senest d. 9. juni 2024

Vi inviterer til samtaler løbende, og hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Strategiske projekter Josefine Skotte på e-mail jofs@al-bank.dk

www.al-bank.dk/al-job

Hvorfor vil du anbefale Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?

Hvordan er Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?

Hvordan var din start i Arbejdernes Landsbank?

Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads

Vores DNA

I Arbejdernes Landsbank arbejder vi i fællesskab på tværs af organisationen for at sikre, at vores kunder får en god kundeoplevelse.

Læs mere

Udvikling

I Arbejdernes Landsbank tror vi, at kompetente og motiverede medarbejdere skaber fremdrift.

Læs mere

Karriereveje

I Arbejdernes Landsbank er dine karriereveje og udviklingsmuligheder synlige og er med til at understøtte den enkeltes udvikling og arbejdsglæde.

Læs mere

Personalepolitik

I Arbejdernes Landsbank har vi vores egen overenskomst med HK. Det betyder dog ikke, at vores overenskomst er helt anderledes end på det øvrige finansområde.

Læs mere