Senior Manager til Udviklingsprojekt

Kastrup

Som Senior Manager for kvalitetsledelse får du en central rolle i at sikre et brugervenligt og værdiskabende kvalitetsledelsessystem for hele Københavns Lufthavne (CPH). Du bliver ansvarlig for at drive en transformation af kvalitetsledelse med fokus på at skabe et kvalitetssystem, som matcher vores ønske om at arbejde mere procesorienteret og proaktivt.

Du får en udviklingsopgave, som indeholder optimering og simplificering af processer, træning af organisationen samt krav til adfærd og kultur omkring kvalitetsledelse. I rollen opbygger du et stærkt team, som kan drive udviklingen over de kommende år inden for drift, procesoptimering og træning.

Kvalitetsledelse går på tværs af Københavns Lufthavne, og du vil derfor skulle opbygge et tæt samarbejde med både Operationen, hvor stillingen er forankret, men også resterende områder såsom IT og den kommercielle forretning.

Om at være leder i Operational Excellence I Udvikling og Personaleledelse

Som Senior Manager for Quality Management leder du en kvalitetsafdeling, der skal opbygges og udvikles. Der er p.t. 4 medarbejdere i teamet, og der skal rekrutteres yderligere. Du bliver desuden en drivende kraft i at skabe fundamentet for en compliance-kultur på tværs af CPH i form af et effektivt kvalitetssystem, og du vil indgå i lederteamet for Operational Excellence-funktionen.

Dine ansvarsområder er bla.:

  • Sikre driften af vores nuværende kvalitetssystem
  • Udvikling og opbygning af ét team til at kunne drive transformationen
  • Drive et komplekst udviklingsprojekt med en analytisk tilgang og i tæt samarbejde med vores brugere og dele af forretningen som IT & HR
  • Daglig ledelse af kvalitetsteamet med fokus på at sikre arbejdsglæde, dynamik og motivation
  • Forankring af kvalitetsledelse i organisationen

Vi glæder os til at få dig med ombord

Du er gerne drevet af udvikling og af, sammen med dit team, at levere resultater i et komplekst og politisk miljø. Du bliver et hit hos os, hvis du får faglig energi og tilfredshed af at optimere arbejdsgange og processer, og hvis du er en dygtig personaleleder, som gerne:

  • Tænker i proces, og ikke blot leverance, og ser kvalitet som et middel til at dokumentere, at vi er compliant, og ikke et mål i sig selv
  • Er nysgerrig og interesseret i at forstå forretningens udfordringer og udvikle løsningsforslag
  • Kan løfte problemstillinger op i helikopterniveau og analytisk komme med forbedringsforslag
  • Har erfaring med projektledelse og en tung værktøjskasse heri samt gerne erfaring med LEAN
  • Har en stor værktøjskasse inden for forandringsledelse
  • Skaber følgeskab, god stemning og høj trivsel – og så brænder du for personaleledelse

Vi er certificeret i følgende standarder ISO 9001 kvalitetsledelse, ISO 50001 energiledelse og IOS 27001 informationssikkerhed, og du er derfor med til at omsætte standardkrav til god praksis til glæde for både CPH og vores mere end 26 millioner årlige rejsende.

Om hvordan du lykkes i jobbet | Udvikling – Værdi – Ansvar

Du lykkes i jobbet på den korte bane, når du har sikret udviklingen af ét team med arbejdsglæde, lært CPH og operationen at kende og fået skabt de vigtige relationer på tværs af vores forretning.

På den længere bane lykkes du, når vi har fået skabt et kvalitetssystem, hvor brugerne endnu mere ser værdien af kvalitetsarbejdet, har fået engageret forretningen i alle de muligheder og potentialer, der er med kvalitetsledelse. Derudover hitter du hos os, når vi sikrer, at vores processer og system er så effektive og simple som muligt, og at roller og ansvar er klart defineret, og træning heri er implementeret.

Om afdelingen/kollegerne | Engagement – Faglighed – Samarbejde

Operational Excellence består af 30 engagerede og fagligt dygtige kollegaer, som supporterer direktionsområdet Safe & Secure Operations på tværs af områder. Vi er delt op i tre afdelinger, men med et vigtigt og stærkt samarbejde på tværs. Som supportfunktion til Safe & Secure Operations har du ligeledes et tæt samarbejde med forretningen og brugerne af vores kvalitetsledelsessystem.

Afdelingen, hvor vi ser frem til at boarde netop dig, driver arbejdet omkring kvalitetsledelse. Derudover støtter vi forretningen i at identificere og implementere compliance-krav på det aeronautiske område. En tredje afdeling er ansvarlig for performance management samt at levere forecasts på f.eks antal rejsende. Til slut har vi også ansvaret for at drive tværgående processer såsom strategien for Safe & Secure Operations.

Om Kathrine, din nye leder | Diversitet – Relationer – Sparringspartner

Jeg lægger vægt på diversitet og ser styrken ved forskellige perspektiver og personligheder for, at vi sammen kan udvikle os fagligt og personligt og gøre en forskel for CPH. Jeg værdsætter en god stemning, sjov i dagligdagen og den sociale del højt. Vi skal have det sjovt og dyrke relationerne, imens vi hver dag går på arbejde for at skabe en endnu bedre lufthavn.

Som leder sætter jeg pris på, at vi kan bruge hinanden som sparringspartnere, give hinanden nye ideer og være nysgerrige på, hvordan vi udvikler CPH og hinanden.

Om os | Hvad kan vi tilbyde

Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en familie, der hver dag engageret arbejder for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.

Udover frokostbuffet, sundhedsforsikring, pension og IT-udstyr tilbyder vi:

  • Fleksibilitet i planlægning af dine opgaver – det betyder for eksempel, at du har mulighed for at arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen - selv om vi vil savne dig, når du ikke er her
  • Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden) og gode rabataftaler
  • Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv. – hvis du har interesse
  • Sundhedssikring – børn er dækket automatisk indtil de fylder 21 år
  • Individuelle udviklingssamtaler – så du bliver ved med at synes det er sjovt at være her.

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job

Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt, dog senest den 5. juni 2024.

Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du ringe eller sende en mail til Director, Head of Operational Excellence, Kathrine Maze, 3168 5720 og kathrine.maze@cph.dk.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

5 af 5 stjerner

308 af vores medarbejdere har evalueret Københavns Lufthavne på Jobindex

Københavns lufthavne - Fly på himlen

Vi skaber værdi sammen

Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.

Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.

To medarbejdere går sammen i lufthavnens gange

Danmarks største arbejdsplads på én lokation

Lufthavnen er som arbejdsplads med garanti ’One of a kind’ – et lille samfund, hvor alle dine kolleger, sammen med de øvrige lufthavnskolleger er en del af en stor mekanik, som summer af international atmosfære og en intens forventningsfuld glæde. Og her har vi brug for de allerbedste kræfter. Uanset funktion og faglighed bliver du en absolut uundværlig del af vores mangfoldige fællesskab.

Faktisk er der intet andet sted som vores. Fordi ’vores’ er noget, vi skaber sammen.

Bæredygtig lufthavn

Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.

Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.

Kollegaer sidder og taler sammen
Kollegaer sidder og taler sammen

Let’s travel together to a better tomorrow

ikon - Gæstfrihed

Gæstfrihed

Vi tager os af vores kunder og samarbejdspartnere som en god vært tager sig af sine gæster – og vi gør det på en personlig måde. Vi møder vores kunder og samarbejdspartnere i øjenhøjde og er omsorgsfulde og nærværende – med et glimt i øjet, når situationen er til det. Vi sætter en ære i at se og forstå kundernes ønsker og behov – allerhelst på forkant og før de selv gør det.

ikon - Partnerskab

Partnerskab

Vi bygger vores forretning på fælles værdiskabelse og ansvarlig vækst i tætte partnerskaber. Vi er gode skarpt blik for sammenhængen mellem udbytte og omkostninger – både på egne og på vores kunders og partneres vegne. Vi samarbejder effektivt og inddrager hinanden på tværs og i tide - vi deler viden og giver feedback, så vi sammen kan løfte vores performance.

ikon - Respekt

Respekt

Vi driver forretningen med respekt for hinanden og for vores omverden. Vi bygger vores relationer på tillid og rummer hinandens forskelligheder. Vi lytter til og anerkender hinandens synspunkter. Vi tager ansvar og holder ord – vi gør, hvad vi siger, og vi holder, hvad vi lover.

ikon - Stolthed

Stolthed

Vi er passionerede og brænder for at skabe lufthavnsoplevelser i verdensklasse. Vi er ambitiøse med det, vi gør, og stræber altid efter at blive bedre ved at lære – både af vores successer og af vores fejl. Vi er stolte af vores arbejdsplads og den rolle, den har. Samtidig er vi ydmyge over for den opgave, vi løfter, og over for de mennesker, vi servicerer og samarbejder med.