Andel Lumens 5.element

Elektriker til installation af ladestandere for Andel & Clever

place geo dot icon

Kunne du tænke dig en hverdag på farten, hvor du opsætter ladestandere i hele Jylland? Og kommer du helt i stødet ved tanken om at tage aktiv del i den grønne omstilling?

Så har du nu mulighed for at få andel i et hav af spændende projekter i Jylland.

Du vil opleve stor variation mellem projekterne: Den ene dag monterer du ladestandere alene på en parkeringsplads, og den næste indgår du i et team af flere elektrikere for at montere ladestandere på en større opgave.

Casper Lund Nielsen, afdelingsleder, som du vil referere til

Velkommen til dit nye team

Som montør får du et kompetent team i ryggen, der består af en afdelingsleder, projektledere og elektrikere. Vi opsætter ladestandere i hele Danmark, så danskerne kan komme fra A til B på el – både i det offentlige rum og hos erhvervskunder.

Selvom vi er et lille team med opgaver fra Skagen til Gedser, så har vi et super godt sammenhold. Vi er gode til at ringes ved med stort og småt, og så samles vi en gang imellem i Horsens til briefing og møder.

Bag rattet i en fuldt udrustet varebil

Du får et selvstændigt arbejde, hvor du selv planlægger en stor del af hverdagen. Vi stiller en fuldt udrustet bil til rådighed, og du kører derfor ud på lokationerne fra egen adresse.

Du vil gennemgå projekterne i samarbejde med projektlederne og entreprenørerne, og da du skal lave installationerne i alt fra p-kældre til rastepladser, vil du opleve en stor variation

Projekterne vil være et mix af selvstændige opgaver eller projekter, hvor du får glæde af dine kolleger – på den måde oplever du lidt fra begge verdener.

Vi sørger selvfølgelig for, at du får en grundig introduktion til montering og idriftsættelse, og du vil i de første måneder have en erfaren kollega på opgaverne, så du får mulighed for at blive sat godt ind i dagligdagen.

Elektriker med sans for struktur

Vi forestiller os, at du har et par års erfaring fra et andet arbejde, og du har kendskab til både udendørs og indendørsinstallationer, da vi får flere og flere projekter, hvor installationen skal udføres udendørs såvel som inde i bygninger.

Du er samtidig struktureret og organiseret, og så har du et godt humør, der ikke lader sig slå ud af det ustadige danske vejr.

Derudover har du:

  • en uddannelse som elektriker
  • kørekort B.

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, der engagerer sig i den grønne omstilling og aktivt sætter positive spor i samfundet. Vi er ikke kun et demokratisk-ejet andelsselskab, men også et fællesskab der tænker langsigtet og formålsdrevet, og hvor forandringer er velkomne, som en naturlig del af dagligdagen.

Vores særlige andelskultur bygger på fællesskab og tillidsfulde relationer. Når vi mødes taler vi uformelt med hinanden, og i arbejdet mødes vi med en ligeværdig tilgang på tværs af koncernen, fordi vi ved, at hver person bidrager med noget unikt og værdifuldt.

Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen?

Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Casper Lund Nielsen på +45 22617687

Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.

Ansøgningsfrist: 26-05-2024


Andel Lumen illustration - montør læner sig op ad afspærringshegn Andel Lumen illustration - montør står i en lift Andel Lumen illustration - montør står i en lift

Få et glimt af hverdagen

Andel Lumen

EN DEL AF ANDEL

Vi tænker innovativt og langsigtet

Andel Lumen er en del af Andel, der er en ledende energi- og fibernetkoncern og et andelsselskab.

Andel arbejder for at skabe velfærd og vækst i samfundet ved at levere vital infrastruktur, vedvarende energi og innovative energiløsninger. Og fremtiden kalder netop på nye løsninger, hvor vi bruger energien og ressourcerne smart.

Som en del af Andel investerer vi langsigtet, når vi energioptimerer gadebelysningen og udvikler digitale løsninger på åbne platforme, der kan integreres og skaleres efter behov. Det er din garanti for en fremtidssikker løsning og en langsigtet samarbejdspartner.

Olav portræt
quote icon

Jeg elsker at være udenfor. Når solen skinner, og jeg kan høre musikken fra en lejlighed, mens jeg joker med en god kollega, så bliver dagen ikke bedre

Olav, servicemontør

Andel illustration working colleagues

Vil du læse mere om arbejdslivet hos Andel Lumen?

Læs mere om os