Virum
Trives du i en rolle, hvor du i høj grad selv bestemmer, hvornår og hvordan du løser opgaverne? Og er det vigtigt for dig at være en del af en stærk organisation, der er med til at drive den grønne omstilling?
Vi har ansvaret for at vedligeholde og renovere én af Danmarks største ejendomsporteføljer med bygninger på hele Sjælland inkl. en del i Indre København.
Vi bygger og varetager driften af forsyningsanlæg, der sikrer strøm til alle – på jobbet, i skolen og derhjemme. Læs mere om os på vores hjemmeside: https://nexel.dk/
Du bliver en del af Kombiprojekter i NEXEL, hvor vi er 25 dedikerede og godt sammentømrede kolleger, der arbejder med en bred vifte af opgaver – herunder bl.a. renovering af tekniske bygninger på Sjælland, Lolland og Falster. Du vil indgå i afdelingen som en nøgleperson på bygningsområdet, hvor der pt. kun er to andre projektledere.
Din base er på kontoret i Virum, men du skal nok få masser af afveksling, når du er ude i marken, ligesom du selvfølgelig indimellem kan arbejde hjemmefra, hvis du har behov for det.
Det gode arbejdsmiljø er afgørende, for det skal være sjovt at gå på arbejde her hos os. Nystartede kolleger er overraskede over, hvor imødekommende og venlige deres nye kolleger er.
Dit nye job byder på forskelligartede projekter, fx skalsikring og renovering af eksisterende tekniske bygninger. Det inkluderer også udskiftning af døre, belægning, tage, generelt vedligehold og andre tilsvarende opgaver, der sikrer, at vores tekniske bygninger er i tip-top stand.
Mere specifikt kommer du til at
Som en del af arbejdet skal der også føres tilsyn med byggeprojekter, mangelgennemgang, afleveringsforretning mv. Vi forestiller os, du vil bruge ca. 30% af din tid ude i marken.
I forbindelse med et stort projekt omkring vinterspjæld på 19 af vores bygninger er vi netop blevet færdige med udbudsmaterialet. Dette har været et meget unikt projekt, hvor vi har skulle tænke ud af boksen, og finde nye gode løsninger, som passer, til lige netop vores organisation. Det har været spændende og udfordrende at arbejde med et projekt, hvor alt ikke er som det plejer.
Det vigtigste for os er, at du har din faglighed i orden og trives i at arbejde med mennesker – og at du deler vores ambition om, at det skal være sjovt at gå på arbejde.
Vi forestiller vi os, at du
Du bliver en del af en arbejdsplads, der arbejder midt i den grønne omstilling, hvor forandringer er en naturlig del af vores spændende fælles rejse og hverdag.
Vi tager os godt af vores kolleger og har fokus på din personlige og faglige udvikling. Du kommer til at deltage i fælles onboarding-dage, hvor du bl.a. hører om vores bæredygtighedsstrategi og møder andre nye kolleger fra hele koncernen.
Hos os får du desuden fleksible arbejdstider, forsikringsordninger, adgang til motionsrum, betalt mobiltelefon og internetadgang samt mulighed for en APV-godkendt hjemmearbejdsplads. Løn gives efter kvalifikationer.
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her.
Hvis du vil høre mere om jobbet er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jacob Skovgaard Holm på telefon 20 18 70 19.
Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.
Ansøgningsfrist: 28-04-2024
Nexel drifter, vedligeholder og udbygger det østdanske elnet som leverandør til netselskaberne Cerius og Radius. Vi sørger for, at 2,5 millioner danskere har strøm i kontakten, når vi passer på de 44.000 kilometer elnet – hvilket er 4000 kilometer længere end jordens omkreds.
Hos os kan du se frem til et stærkt samarbejde, hvor vi får det bedste ud af hinandens fagligheder. Du mærker også hurtigt, at vi har tillid til hinanden, og derfor får du en høj grad af selvbestemmelse – også til at arbejde hjemmefra, hvis det passer dig bedst.
Jeg går tit i Nexel-tøj, også når jeg har fri. For jeg holder af mit arbejde, og jeg er glad, når jeg står op. Og så bliver det vel ikke meget bedre.
— Steen Sundberg, montør