Sunset Boulevard – en arbejdsplads, der

smager af mere

Assistant Manager til Sunset Boulevard Varde

Står du og mangler et spændende job?

Sunset Boulevard er i en rivende udvikling og leder netop nu efter medarbejdere til en helt ny type restaurant.

Kan du se dig selv i centrum for driften af en helt særlig restaurant med fokus på kvalitet, hastighed og effektivitet? Så er det måske dig, der skal være med til at skrive historie, når vi lige om lidt åbner vores første Grab’nGo-restaurant. Restauranten er bare 48 m2 og tilbyder et udvalg af velkendte produkter fra vores menukort.

Har du et stærkt konkurrencegen, og har du lyst til at være en del af en af landets bedste fastfoodrestauranter, hvor du har gode muligheder for at udvikle dig? Så har vi et spændende job til dig!

Hos Sunset Boulevard søger vi lige nu en ambitiøs kollega, der med sin store interesse for ledelse kan varetage den daglige drift og lede sine medarbejdere samt yde service for gæsterne på højeste niveau.

Sunset Boulevard er en arbejdsplads, der smager af mere

Som Assistant Manager er du næstkommanderende og restaurantchefens højre hånd. Hvis du drømmer om mere, vil du blive tilbudt en intern uddannelse, der er rettet mod at styrke dit talent, så du kan blive klædt på til den dag, hvor du måske selv skal være vores næste dygtige restaurantchef. Hver dag tager du dig af en række forskellige administrative opgaver, men du bruger dog størstedelen af tiden på gulvet, hvor du viser vejen og går forrest i tæt samarbejde med restaurantchefen. Med skulder ved skulder-ledelse mestrer du at udvikle og træne både nye og erfarne ansatte, så de motiveres til at yde deres bedste.

Du kan se frem til en udfordrende hverdag, hvor du blandt andet vil håndtere følgende opgaver:

  • varetagelse og udvikling af restaurantens daglige drift i samarbejde med restaurantchefen
  • træning og udvikling af personale med en god trænende adfærd – både de nye og de erfarne
  • varebestilling, lagerstyring og registrering af løn
  • servering af lækker mad på mindre end fem minutter og nærværende gæsteservice.

Vi leder efter en kollega med en stærk forretningsforståelse, der sætter en ære i, at restauranten præsterer sit bedste – også når du ikke er på arbejde.

Vi er en landsdækkende kæde med fokus på kvalitet, effektivitet og miljørigtige hensyn

Når du arbejder hos Sunset Boulevard, bliver du en del af en dynamisk virksomhed med danske værdier. Vi er kendetegnet ved vores dygtige og engagerede medarbejdere, hvor ærlighed, åbenhed og hjælpsomhed spiller en stor rolle. Sunset Boulevard er i rivende udvikling, og der er sjældent langt fra tanke til handling. Vi har den seneste tid sat fokus på den rette adfærd. Dette betyder, at vi i højere grad kigger på den rette adfærd, som skaber resultaterne, fremfor selve resultatet. Dette betyder, at med den rette adfærd i restauranter muliggøres en 4-dages arbejdsuge, hver anden uge.

Velkommen til et ungt team med mange fede karrieremuligheder.

Løn forhandles med udgangspunkt i erfaringer og kvalifikationer.

Vi har brug for dig, hvis du:

  • har erfaring som Assistant Manager, Shift Manager eller andet relevant arbejde med drift og ledelse på mellemlederniveau
  • trives i en travl hverdag med skiftende arbejdstider og kan bevare overblikket i travle situationer
  • har et veludviklet servicegen samt en vilje til at ville og modet til at prøve – også når opgaven virker svær
  • drives af at skabe gode oplevelser – både for vores gæster og for medarbejderne.

Lyder stillingen som noget for dig?

Vi jagter talentet, så hvis jobbet som Assistant Manager lyder som noget for dig, kan du nu ansøge om at blive en del af Sunset Familien. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Fakta om Sunset Boulevard:

  • Sunset Boulevard er Danmarks største danskejede restaurantkæde med mere end 40 restauranter over hele landet inklusiv én restaurant på Færøerne og tre på Grønland.
  • Sunset Boulevard åbnede sin første restaurant i Odense i 1996.
  • Sunset Boulevard kom ud af 2023 med en omsætningsrekord på 27% og kunne lukke året med et resultat på 29,6 mio. kroner før skat.

Hverdagen i Sunset Boulevard:

Smilende medarbejdere taler sammen omkring bord

Der er fastfood, og så er der os

Vi er drevet af en trang til at vise, at fastfood kan gøres bedre. Vi går højt op i kvalitet og at finde de helt rigtige råvarer. På den måde kan vi servere et måltid, der smager af mere – og føles bedre. Sunset Boulevard føles bare bedre.

Vi har det megasjovt sammen, og vi ved, at vi er afhængige af hinanden for at give vores gæster den bedste oplevelse. Og så er det noget specielt, når så mange unge er sammen på arbejde.

– servicemedarbejder Lucas

Vi udvikler os

Vi er et hjemsted for stærke relationer, smil, store ambitioner og modet til at turde. Vi drømmer om et Sunset Boulevard, hvor alle kan være den bedste version af sig selv.

Du kan nemt starte som servicemedarbejder og blive assistent manager, restaurantchef, franchisetager eller noget helt fjerde. Og vi lærer dig op med et intensivt træningsforløb sammen med mange andre nye kolleger.

– områdechef Stefan Dølby

Smilende medarbejdere taler sammen ved kassen