Weekendafløsere til rengøring

Kastrup

Du får hele lufthavnen som din arbejdsplads, og får derfor mulighed for at komme rundt i alle kroge af den. Så har du brug for et job ved siden af dit studie eller et andet job, så kom med ombord og hjælp os med at sikre, at passagererne får en god oplevelse hos os.

Vi søger weekendafløsere, men der vil også være mulighed for at supplere med ekstra vagter i hverdagene f.eks. i forbindelse med ferieperioder. Facility Service i Københavns Lufthavne (CPH) løser opgaver hele døgnet, så vi søger både til dag/aften- og nathold.

Om at være en del af Facility Service | Service - Udvikling - Hjælpsom

I lufthavnens Facility Service afdeling er det vores opgave at være med til at give passagererne en behagelig start og afslutning på deres rejse, hvilket bl.a. indebærer at holde lufthavnens områder rene og pæne.

Du kommer derfor rundt i alle terminalerne, butiksområder, kontorhuse og andre lokationer, hvor CPH har aftaler om at gøre rent.

Vores afdeling står midt i en spændende udvikling, hvor tingene går stærkt, og der eksisterer et bredt og fleksibelt samarbejde på tværs, hvor vi altid arbejder på at blive bedre til at løse vores opgaver. Vi tror på, at vi bedst udvikler os, når arbejdsmiljøet er præget af gensidig tillid samt en god, ordentlig og uformel omgangstone.

I en typisk arbejdsplan ligger vagterne i disse blokke:

- Dag-/Aftenvagter (fra 06.00 til 14.00 el. 07.00 til 15.00 el. 13.30 til 21.30)
- Nattevagter (fra 21.30 til 06.00)

Om hvordan du lykkes i jobbet | Ansvarsfuld – selvstændig - serviceminded

Fordi du hele tiden færdes blandt de rejsende i CPH, når du arbejder, kræver det, at du er serviceminded og kan skifte imellem at gøre rent og hjælpe de rejsende, når de har spørgsmål.

Du har øje for, at passagerernes oplevelse af lufthavnen bliver god, og det er en selvfølge for dig at gøre en ekstra indsats, hvis du opdager, at der er behov for det.

Det er vigtigt, at du aktivt bidrager til det gode samarbejde med dine kolleger ved at være positiv, energisk og har lyst til at engagere dig.

Det er et krav at du:

  • Kan arbejde efter en nøje beskrevet jobinstruktion/arbejdsplan
  • Er i god fysisk form, så du ikke har problemer med knæ, ryg og skuldre
  • Har arbejdstilladelse og kan fremvise en straffeattest
  • Erfaring med lignende opgaver er en fordel, men ikke et krav

Om afdelingen/kollegerne | Godt arbejdsmiljø – spændende arbejdsplads

Girlie, ansat på fuldtid i 28 år. ”Jeg føler mig heldig over at kunne arbejde i et internationalt miljø med et godt arbejdsmiljø og godt forhold til både kollegaer og ledelse.”

Kim, ansat som weekendafløser i 37 år. ”Det er jo en fantastisk arbejdsplads. Kollegaerne, godt arbejdsmiljø, konstant i udvikling, man møder altid glade og forventningsfulde kollegaer/kunder/rejsende, en travl men samtidig spændende arbejdsplads. Det er et rart sted at være. Der er bare noget særligt over CPH/lufthavnen, omgivelserne, og efter snart 35 år taler det vel for sig selv, tænker jeg!”

Om os | Hvad kan vi tilbyde

I CPH er du en del af en helt særlig atmosfære og et samfund, hvor vi hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.

Ud over frokostbuffet og pension tilbyder vi:

  • Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden) og gode rabataftaler
  • Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv. – hvis du har interesse
  • Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
  • Individuelle udviklingssamtaler – så du bliver ved med at synes, det er sjovt at være her.

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job

Vi ser frem til at læse din ansøgning. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har de rigtige kandidater, så tøv ikke med at sende din ansøgning. Vi modtager desværre ikke ansøgninger per e-mail.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.

5 af 5 stjerner

307 af vores medarbejdere har evalueret Københavns Lufthavne på Jobindex

Københavns lufthavne - Fly på himlen

Vi skaber værdi sammen

Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.

Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.

To medarbejdere går sammen i lufthavnens gange

Danmarks største arbejdsplads på én lokation

Lufthavnen er som arbejdsplads med garanti ’One of a kind’ – et lille samfund, hvor alle dine kolleger, sammen med de øvrige lufthavnskolleger er en del af en stor mekanik, som summer af international atmosfære og en intens forventningsfuld glæde. Og her har vi brug for de allerbedste kræfter. Uanset funktion og faglighed bliver du en absolut uundværlig del af vores mangfoldige fællesskab.

Faktisk er der intet andet sted som vores. Fordi ’vores’ er noget, vi skaber sammen.

Bæredygtig lufthavn

Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.

Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.

Kollegaer sidder og taler sammen
Kollegaer sidder og taler sammen

Let’s travel together to a better tomorrow

ikon - Gæstfrihed

Gæstfrihed

Vi tager os af vores kunder og samarbejdspartnere som en god vært tager sig af sine gæster – og vi gør det på en personlig måde. Vi møder vores kunder og samarbejdspartnere i øjenhøjde og er omsorgsfulde og nærværende – med et glimt i øjet, når situationen er til det. Vi sætter en ære i at se og forstå kundernes ønsker og behov – allerhelst på forkant og før de selv gør det.

ikon - Partnerskab

Partnerskab

Vi bygger vores forretning på fælles værdiskabelse og ansvarlig vækst i tætte partnerskaber. Vi er gode skarpt blik for sammenhængen mellem udbytte og omkostninger – både på egne og på vores kunders og partneres vegne. Vi samarbejder effektivt og inddrager hinanden på tværs og i tide - vi deler viden og giver feedback, så vi sammen kan løfte vores performance.

ikon - Respekt

Respekt

Vi driver forretningen med respekt for hinanden og for vores omverden. Vi bygger vores relationer på tillid og rummer hinandens forskelligheder. Vi lytter til og anerkender hinandens synspunkter. Vi tager ansvar og holder ord – vi gør, hvad vi siger, og vi holder, hvad vi lover.

ikon - Stolthed

Stolthed

Vi er passionerede og brænder for at skabe lufthavnsoplevelser i verdensklasse. Vi er ambitiøse med det, vi gør, og stræber altid efter at blive bedre ved at lære – både af vores successer og af vores fejl. Vi er stolte af vores arbejdsplads og den rolle, den har. Samtidig er vi ydmyge over for den opgave, vi løfter, og over for de mennesker, vi servicerer og samarbejder med.