Studentermedhjælper til Data&Indsigter

Svinninge

Har du lyst til at arbejde med data og statistik hos Danmarks ledende energiselskab – Andel Energi? Vores mål er at formindske danskernes energiforbrug og lancere mere energivenlige løsninger til hele Danmark, og det har du muligheden for at hjælpe os med!

Dit nye team

Du vil møde ind på kontoret, hvor der er ansat mange dygtige dataspecialister med stor viden om sprog som fx R og Python.

Dine 8 nye kolleger, er gode til at dele ud af deres erfaringer på tværs. Sparring er vigtigt, for at vi kan vokse sammen som team.

Her er ikke nogen, der render og kontrollerer de andre. Og så har vi masser af sjov og ballade, samtidig med at vi er dybt seriøse, når der skal knokles igennem.

Casper Radil, afdelingsleder

Dataspecialister med stor viden

Afdelingen står for data og dataanalyse i Andel Energi, som bl.a. bliver anvendt til at forbedre kundeoplevelsen samt optimere vores produkter.

Du vil bl.a komme til at:

  • Udarbejde rapporter og analyser
  • Være med til at gå i dialog med de mange forretningsområder i Andel Energi
  • Indgå i udviklingen af vores dataplatform
  • Blive en del af det faglige miljø omkring data science og data engineering

Vores kommende kollega

Vi sætter altid vores kunder i første række, hvorfor du skal være nysgerrig på at finde løsninger, der både er til gavn for kunderne og Andel Energi.

Derudover tænker vi, at du:

  • Har kendskab til ét eller flere kodesprog
  • Måske har erfaring med Azure (eller en anden cloud platform)
  • Måske har erfaring med Alteryx, PowerBI og SQL-databaser
  • Du er i gang med en relevant uddannelse inden for området
  • Du er nysgerrig på at lære af dine kollegaer

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab

Du bliver en del af en arbejdsplads, der arbejder midt i den grønne omstilling, hvor forandringer er en naturlig del af vores spændende fælles rejse og hverdag.

Vi tager os godt af vores kolleger og har fokus på din personlige og faglige udvikling. Du kommer til at deltage i fælles onboarding-dage, hvor du bl.a. hører om vores bæredygtighedsstrategi og møder andre nye kolleger fra hele koncernen.

Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen?

Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Casper Radil på carad@andel-energi.dk eller på telefon: 2227 5202.

Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.

Ansøgningsfrist: 14-05-2024

Andel Energi
Andel Energi

Vi giver dig positiv energi – hver dag

I Andel Energi leverer vi el, naturgas og energirådgivning til mere end 1,2 mio. privat- og erhvervskunder. Det gør os til Danmarks største energiselskab.

Og vi bliver kun ved med at være de største, hvis vi har de bedste og gladeste kollegaer. Derfor vil du hurtigt opleve, at vi fokuserer på både trivsel og udvikling – og på at give dig fleksibiliteten til, at din hverdag kan hænge bedst muligt sammen.

Vi har hinandens ryg, så man kan sagtens melde ud, hvis man har et svagt område eller ikke føler sig kvalificeret til en opgave. Samtidig har vi masser at lære af hinanden, og det er super spændende.

Trine, Channel Manager.
Andel Energi - Trine

Som energiselskab er det vores pligt at handle bæredygtigt. Men det gør vi først for alvor, når vi sørger for, at du som ny kollega får et arbejdsliv i balance.

Andel Energi - Arrow down
Balance mellem faglige udfordringer og kollegial hygge.

Balance mellem faglige udfordringer og kollegial hygge.

Balance mellem hasteopgaver og hensyn til privatlivet.

Balance mellem hasteopgaver og hensyn til privatlivet.

Det er den balance, vi sigter efter at ramme. Hver dag.

Det er den balance, vi sigter efter at ramme. Hver dag.

Mød dine nye kolleger

Andel Energi - Digital og Marketing

Digital og Marketing

Anne Bunch-Poulsen

Andel Energi - Salg og Rådgivning

Salg og Rådgivning

Nikolaj Fisker Damkjær

Andel Energi - Kundeservice og support

Digital og Marketing

Sarah Wilborg Bergstrøm

Andel Energi - Afregning, analyse og energidata

Afregning, analyse og energidata

Anders Sørensen

Er du klar på spændende, faglige udfordringer? Læs mere på vores karriereside om din nye, fleksible hverdag.

Læs mere