Studentermedhjælper til Risikostyring & Compliance

Har du lyst til et udfordrende studiejob, hvor du får mulighed for at beskæftige dig med dansk og international lovgivning og metode for god risikostyring og compliance? Så har vi lige nu en spændende stilling til dig i bankens 2. linje kontrolfunktioner – Risikostyring og Compliance.

Hvem er Risikostyring & Compliance?

Risikostyring og Compliance er kontrolfunktioner, som er bestemt ved lov. Funktionerne er organiseret under bankens administrerende direktør og rapporterer direkte til direktion og bestyrelse om resultatet af vores arbejde.

Risikostyring og Compliance overvåger og kontrollerer at risikostyringen samt de procedurer og metoder banken har implementeret og udøver er effektive til at håndtere og minimere risici. Det gør vi igennem en række opgaver. Det kan være gap analyser, dataanalyse, dokumentanalyse o.lign. Leverancerne er enten skriftlige eller mundtlige rapporter, vurderinger eller erklæringer, hvor vi kommunikerer vores indsigter, holdninger og forventninger til forretningen.

Det bliver dit job

Du vil deltage i afdelingens opgaver i samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere, der både er jurister, økonomer, revisorer og controllere og kan blandt andet være:

  • Løbende overvågning af risikodata eller udførte kontroller
  • Gennemførelse af kontroller, det kan være årlige eller månedlige
  • Udvikling og dokumentation af processer i funktioner
  • Bidrage til udarbejdelse af præsentationsmateriale, bla. til bestyrelse, direktion eller myndigheder
  • Diverse ad hoc

Hvem er du?

Vi forventer, at du:

  • Er i gang med en relevant uddannelse, fx cand.polit., cand.jur., cand.merc. eller cand.merc.jur og er på sidste del af bachelorforløbet eller på begyndelsen af kandidaten
  • Er dygtig teoretisk og samtidig formår at løfte blikket fra lærebogen og se sammenhænge
  • Er i stand til at omsætte data eller regler til viden på en måde, som kan hjælpe andre
  • Er interesseret i metodeudvikling og best practice
  • Er dygtig til at kommunikere fagligt tungt stof på en letforståelig måde
  • Er stærk i PowerPoint og det er en fordel også at være det i Excel

Derudover forventer vi, at du er ansvarsbevidst, initiativrig, selvstændig og har en naturlig nysgerrighed. Du har en analytisk tilgang, sætter en ære i at levere kvalitet i dine opgaver, hurtigt kan omstille dig til nye opgaver, og du trives godt med at arbejde sammen med andre.

Arbejdstid

Din arbejdstid vil være ca. 15 timer om ugen under hensyntagen til studiet og dine eksamener. Vi er fleksible med placeringen af timerne i forhold til dine forelæsninger. Arbejdsstedet vil være i bankens hovedkontor lige ved Tivoli / Hovedbanegården i centrum af København.

Tiltrædelse vil være snarest muligt.

Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads

I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ordentlighed, fællesskab og åbenhed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren
  • En arbejdsplads, som er rangeret #3 ud af Danmarks 25 største pengeinstitutter målt på det bedste image som arbejdsplads i 2023
  • En bank som 15 år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank
  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser
  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt

Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring og ekstra ferietillæg.

Vi har kontor på Banegårdspladsen 1, 1620 København V – 2 min. gang fra Hovedbanegården.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Compliance Heidi Gliese Hylleborg på tlf. nr. 24 41 55 15.


Ansøgningsfrist den 3. maj.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

www.al-bank.dk/al-job

Hvorfor vil du anbefale Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?

Hvordan er Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?

Hvordan var din start i Arbejdernes Landsbank?

Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads

Vores DNA

I Arbejdernes Landsbank arbejder vi i fællesskab på tværs af organisationen for at sikre, at vores kunder får en god kundeoplevelse.

Læs mere

Udvikling

I Arbejdernes Landsbank tror vi, at kompetente og motiverede medarbejdere skaber fremdrift.

Læs mere

Karriereveje

I Arbejdernes Landsbank er dine karriereveje og udviklingsmuligheder synlige og er med til at understøtte den enkeltes udvikling og arbejdsglæde.

Læs mere

Personalepolitik

I Arbejdernes Landsbank har vi vores egen overenskomst med HK. Det betyder dog ikke, at vores overenskomst er helt anderledes end på det øvrige finansområde.

Læs mere