Indkøber, Slangerup

Ønsker du en spændende stilling, hvor du udfordres og får en stor kontaktflade i en virksomhed med fokus på bæredygtighed og kvalitet? Så søger vi lige nu en engageret, struktureret og forhandlingsstærk indkøber.

Om jobbet

Vi vokser og udvider derfor vores indkøbsteam. Du og din nuværende kollega bliver virksomhedens ansigt udadtil på leverandørsiden, sammen vil I være den udførende part i vedligeholdelse og indgåelse af kontrakter med virksomhedens eksisterende samt nye leverandører.

Vi har fokus på bæredygtigt indkøb og kvalitet i levering. Du skal drive og udvikle denne indsats, og samtidig sikrer implementering og synliggørelse af den værdi du skaber.

Dine primære opgaver

  • Opbygge og vedligeholde et stærkt leverandørnetværk
  • Forhandling og indgåelse af indkøbsaftaler og -kontrakter med leverandører
  • Leverandøropfølgning – fastholde leverandørerne på det aftalte, herunder kvalitet og Code of Conduct
  • Sikre implementering af egne projekter i hele værdikæden
  • Tæt samarbejde med forretningsområderne
  • Deltagelse i projektindkøb
  • CSR-audit af udvalgte leverandører
  • Deltagelse i kommende ERP-implementering
  • Masterdata-ansvarlig for indkøb

Du er en dygtig forhandler med indkøbserfaring

Du besidder det, som den skarpe forhandling kræver. Samtidig kan du balancere, at dine forhandlingsresultater går hånd i hånd med fastholdelse af gode relationer til samarbejdspartnere. Både interne og eksterne.

Vi forventer, at du har minimum 3-5 års erfaring med indkøb og gerne teknisk flair. Du har gode analytiske evner, og dine beslutninger tager udgangspunkt i godt købmandskab. Uddannelsesmæssigt har du et relevant fundament.

Du er serviceminded, sætter kvaliteten højt, du arbejder dynamisk og med højt engagement. Du er en stærk kommunikator både mundtligt og skriftligt, og kommunikerer naturligt og virkningsfuldt på alle niveauer – både internt og eksternt. Den ideelle profil er kendetegnet ved:

  • Stærkt kommercielt mindset og en dygtig forhandler
  • En god systemforståelse, erfaring med ERP systemer og rutineret bruger af MS Office-pakken
  • God teknisk indsigt/flair
  • Du behersker engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau
  • Du er resultatorienteret og tager ansvar
  • Evner at skabe og fastholde stærke relationer i og udenfor organisationen
  • Godt humør og trives i et uformelt miljø

Form din fremtid i en spændende virksomhed

Du træder ind i en virksomhed, hvor du vil møde passionerede kollegaer med mange forskellige fagligheder, og du får mulighed for at arbejde selvstændigt, udvikle dig og bringe din faglighed i spil. Vores kultur bygger på tillid og respekt for hinanden i en hverdag, hvor din trivsel og det gode arbejdsmiljø er højt på agendaen.

Toyota Material Handling er en del af en stor international organisation – Toyota Material Handling Europe. Du bliver en del at et stærkt brand og et godt team. Vigtigst af alt har vi fantastiske mennesker som dig selv ombord, der løbende lærer, forbedrer og samarbejder om at levere kvalitet i alt, hvad vi gør.

Mens du er med til at flytte os fremad, ser vi frem til at flytte dig og din karriere.

Interesseret?

Så glæder vi os til at modtage dit CV og en motiveret ansøgning via linket hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt økonomidirektør Martin Vaabengaard på telefon 20 46 21 98.

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Toyota Material Handling er Danmarks største virksomhed inden for trucks, automatisering og lagerløsninger. Samtidig er vi en del af en af verdens mest succesfulde virksomheder med mere end 100 års historie og et solidt brand i ryggen.

Respekt, et stort engagement, teamwork og en dybtfølt stolthed over vores produkter, brand og stærke kompetencer danner grundlaget for vores kultur, som vi gerne vil invitere dig til at blive en del af.