Hans Jensen Lubricators A/S Hadsund

Technical Project Coordinator/projektleder

Brænder du for projektstyring og teknisk sagsbehandling?

Har du gode kommunikationsevner og en strukturel og analytisk tilgang? Er du god til at navigere i et komplekst miljø og på tværs af forskellige forretningsenheder? Og kunne du tænke dig at få en central rolle i håndtering af projekter? Vi søger netop nu en Technical Project Coordinator, og du har muligheden for at komme med på holdet.

Opgaver og ansvar

Du vil som Technical Project Coordinator blive en del af vores Aftersales Department, som består af 10 tekniske og administrative medarbejdere, samt 10 servicemontører. Stillingen referer direkte til vores CEO. Dine arbejdsopgaver vil primært omfatte:

  • Projektstyring og koordination af udvalgte projektskibe
  • Kundesupport til optimering af vores produkter
  • Teknisk sagsbehandling og teknisk support – såvel internt i virksomheden – som eksternt i forhold til vores kunder over hele verden
  • Teknisk reklamationsbehandling
  • 15-20 rejsedage om året må forventes

Din profil

  • Du har en teknisk uddannelse som ingeniør, maskinmester eller anden relevant teknisk uddannelse
  • Du er teknisk velfunderet og har nogle års praktisk erfaring med teknisk sagsbehandling og/eller teknisk support
  • Du har lyst til direkte kundekontakt og er serviceminded
  • Du er handlekraftig og arbejder analytisk og struktureret
  • Du kan arbejde selvstændigt, men trives også godt i et tæt samarbejde med dine kolleger og eksterne samarbejdspartnere
  • Du er god til at bevare overblikket og prioritere korrekt, når der er ”mange bolde i luften”
  • Du er stabil, fleksibel – og har et godt og smittende humør

Den daglige kommunikation foregår internt på dansk, men vores ekstern kommunikation foregår primært på engelsk. Du skal derfor være fortrolig med engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i et professionelt, men samtidigt uhøjtideligt miljø. Vores arbejdsplads, der er ejet af en kapitalfond, er præget af et dynamisk miljø, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi er en agil virksomhed, hvor engagement, høj faglighed og samarbejde er i højsæde. Vi har en flad og uformel struktur, hvor vi har fokus på den positive tilgang til udfordringer, også når det går hurtigt.

Herudover tilbyder vi:

– Personalegoder som f.eks. rabataftaler (bl.a. på brændstof), frokostordning og en aktiv personaleforening.

Kan du se dig selv hos os?

Så send en ansøgning via knappen ”Ansøg” her på siden.
Vi holder samtaler løbende med tiltrædelse efter aftale, når vi finder den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Rasmus H. Jensen på tlf. 5190 4661.

Vi ser frem til at høre fra dig.


Hvem er vi

Hans Jensen Lubricators er verdens førende leverandør af cylindersmøresystemer til verdens største tank-, bulk- og containerskibe. Vi er en teknologi- og produktionsvirksomhed, der udvikler, sælger, producerer, installerer og servicerer egne produkter. Vi er etableret i 1917, og har egne kontorer i Danmark, Singapore og Shanghai. I dag er vi en del af G&O Maritime Group.

Du kan læse mere om virksomheden og vores produkter på www.hjlubri.dk.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.