
VVS-serviceleder
Vi har travlt og søger en serviceleder til at planlægge og koordinere opgaver hos vores private kunder. Vi forestiller os, du er VVS-installatør, tekniker eller evt. har erfaring fra lignende stilling.
Du trives i et alsidigt job med højt til loftet, og du har lyst til at give vores kunder den bedste oplevelse fra første kontakt til færdigafleveret produkt. Du er ikke bleg for selv at tage værktøjet i hånden, hvis en akut situation opstår.
Dine ansvarsområder:
- Kundekontakt
- Beregning af tilbud/overslag
- Serviceopgaver/mindre anlæg
- Koordinering af bemanding
- Indkøb, oplæg til fakturering mv.
Der tilbydes:
- Fuldtidsstilling (37 timer)
- Servicebil, telefon og tablet
- Uformelt arbejdsmiljø
- Løn efter kvalifikationer
- Frihed under ansvar
Om os:
Vi er en VVS-virksomhed etableret i 1917 med ca. 50 ansatte, beliggende i Herning. Vi udfører alle opgaver inden for VVS/ventilation/sprinkler.
Har dette vakt din interesse, så send en ansøgning via ansøgningsknappen nedenfor.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.