Flexitechs A/S Hadsten

After Sales Manager

Ønsker du et spændende og afvekslende selvstændigt job i en vækstende teknisk orienteret virksomhed, så tilbyder vi dig denne mulighed i en veldrevet virksomhed i Hadsten.

Som After-Sales medarbejder hos Flexitechs A/S får du ansvaret for al virksomhedens aktivitet indenfor After-Sales området:

  • Håndtering af reservedelsordrer
  • Håndtering af serviceordrer
  • Planlægning af service i samarbejde med kunder og virksomhedens serviceteknikere
  • Udarbejde tilbud på anbefalede reservedelspakker
  • Udarbejde tilbud på forebyggende servicekontrakter
  • Være en del af arbejdet omkring projektdokumentation
  • Kundekontakt og ordrehåndtering
  • Eventuel opdyrkning af nye After-Sales områder

Du får det fulde ansvar for hele området og får reference til virksomhedens adm. direktør.

Du kommer til at arbejde selvstændigt med dine arbejdsopgaver i et uformelt samarbejde med 17 kolleger, som vil dig det bedste.

Vi forventer

  • At du har en vis teknisk baggrund i enten mekanisk konstruktion eller mekanisk montage.
  • At du har erfaring fra virksomhed(er), som tilbyder reservedele og service på tekniske produkter.
  • At du som person arbejder selvstændigt, er struktureret anlagt og god til at kommunikere i både skrift og tale – naturligvis også på engelsk.
  • At du har lyst til et afvekslende job, som også indeholder rutineopgaver, men hvor to dage sjældent ligner hinanden.
  • At arbejde med IT-systemer falder dig helt naturligt.
  • At du har en positiv og samarbejdsorienteret tilgang til dit arbejde og ikke er bleg for at hjælpe dine kolleger, hvis der opstår et behov.
  • At du selvstændigt kommer med idéer til dit ansvarsområde.

Som person er du nysgerrig og har lysten til at lære. Du er tillidsskabende, detaljeorienteret, ansvarsfuld, initiativrig og udviser engagement i det, du laver. Du er tryg i kommunikation med eksterne parter, såsom kunder og leverandører.

Vi tilbyder dig

  • Et alsidigt og spændende job, som du selvstændigt får lov at håndtere.
  • En attraktiv lønpakke i en veldrevet familieejet virksomhed, hvor der ikke er langt fra tanke til handling.
  • Ordnede forhold i henhold til Industriens Funktionæroverenskomst. (Pensionsordning, fritvalgslønkonto, feriefridage m.v.)
  • Gode arbejdsforhold i en mindre virksomhed i høj vækst. Du bliver en del af en aktiv personaleforening, ligesom du vil blive omfattet af vores fælles sundhedsforsikring.
  • En hverdag i en virksomhed hvor fællesskab, kollegaskab og en uformel omgangstone vægtes højt.
  • Daglig fællesfrokost, så du bliver en del af teamet fra dag ét.

Flexitechs A/S er en lille dynamisk virksomhed med et erklæret mål om at blive en førende spiller på det nordiske marked for conveyor-systemer og håndteringsløsninger. Vi er leverandører til en række af de største virksomheder i Danmark indenfor de fleste brancher i industrisektoren. Vores virksomhedskultur er præget af at være et lille team med et godt sammenhold, hvor alle medarbejdere, uanset stilling, træder til og giver en hjælpende hånd med, når der er brug for det.

Du bliver en vigtig brik med mulighed for indflydelse på vores alles dagligdag – og det glæder vi os til. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Jesper Olsen på mail jo@flexitechs.dk eller på telefon 24 67 00 44. Samtaler vil blive afholdt løbende.

Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion. Vi glæder os til at høre fra dig – ansøgninger bedes sendt til info@flexitechs.dk.