Cic Operations Herning ApS

Service crew Hotel Herning

Om jobbet:

Som vores servicemedarbejder er du ansigtet udadtil!

Det er dig, gæsterne møder først, når du byder dem velkommen. Du er deres vært, når de bor hos os – og det er dig, der ønsker dem en fortsat god rejse, når de tager videre.

Du vil blive ansat på Hernings mest spændende og innovative hotelprojekt, hvor du får en unik mulighed for at være med helt fra starten.

Aiden By Best Western Herning skal være fremtidens hotelprojekt, hvor ansatte, bæredygtighed og teknologi står øverst på dagsordenen.

Hotellet er ikke et traditionelt hotel, hvor du står bag receptionsdisken!

Hos os vil du få en bred vifte af arbejdsopgaver, hvor din vigtigste opgave er at have gæsten i centrum.

Vi er en arbejdsplads, der ønsker at tage branchens inkluderingsansvar alvorligt!

Hvad du har lavet arbejdsmæssigt inden – og hvad dine fremtidsplaner er, er for os underordnet.

Dét som er vigtigt for os, er din måde at tilgå gæster og kollegaer. At have taget nogle ’’omveje’’ på livets vej giver ofte egenskaber, klogskab, færdigheder og erfaring.

Er du den, der kan give os nye perspektiver? Vores absolutte krav er, at du bidrager til positivitet, og at du yder dit bedste!

Du har øje for kvalitet – og elsker at have gæster på besøg og levere godt værtskab.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:

  • Være i direkte kontakt med vores gæster og imødekomme deres ønsker
  • Håndtere bookinger via telefon og e-mail
  • Hjælpe gæster med check-in - fysisk og ved vores check-in automat
  • Kassehåndtering samt afstemning
  • Daglige rutiner og tjekliste
  • Sikkerhedsrutiner
  • Betjening af hotellets lounge og bar
  • Afvikling af morgenmad, let aftensmad – både tilberedning, servering og afrydning
  • Opfyldning af hotellets varer i shoppen

Som person er du:

  • En positiv, smilende og karismatisk person, som elsker god service og andre mennesker
  • Nytænkende, handler med omtanke og kreativ
  • Har en brændende passion for at yde godt værtskab og skabe en god gæsteoplevelse
  • Du elsker at hjælpe gæster og kollegaer og bidrager til et sundt og positivt arbejdsmiljø
  • Du er arbejdsom, fleksibel og trives i et job med højt tempo, hvor man ikke går ned på kvalitet
  • Erfaring fra reception eller hotel er en fordel, men ikke et krav!
  • Du vil til tider arbejde alene, og vi ønsker derfor ansøgere over 21 år

Bliv en del af vores fantastiske rejse – og du vil få:

  • Et professionelt og godt koncept med fokus på service, bæredygtighed og kvalitet
  • Du vil få et job bestående af gode oplevelse og hyggelige bekendtskaber
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling i en koncern, hvor der er mange karrieremuligheder
  • Gode kollegaer, der i fællesskab skaber den gode gæsteoplevelse
  • En professionel arbejdsgiver, der sætte en ære i at tage sine medarbejdere seriøst

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.