Fairway Consult I/S København

Kan du se dig selv gøre en positiv forskel for ledige, sy­ge­meld­te mv., så er det måske dig Fairway mangler

Fairway er en velrenommeret privat aktør indenfor beskæftigelsesindsatsen med over 20 år på bagen.

Vores primære fokus er at samarbejde med storkøbenhavnske jobcentre omkring sygemeldte, ledige med problemer udover ledighed samt personer, der er tildelt et fleksjob.

Under denne ramme tilbyder vi forskellige indsatser, herunder afklarende og udviklende praktikker, jobsøgningsforløb og mentorforløb, som kører sideløbende med erhvervsrettede tiltag mv.

Vores fornemste opgave er at hjælpe vores kandidater godt videre i beskæftigelsesrettede tiltag på kort sigt, og sikre dem varig forsørgelse på længere sigt. Vi skal med andre ord bygge bro til arbejdsmarkedet for vores målgruppe, og det kræver først og fremmest at vi altid er i stand til at tænke kreativt og ud af boksen, for herigennem at skabe de bedste muligheder indenfor de mest optimale rammer for vores kandidater.

Vi søger en person, der ligesom vi ønsker at gøre en forskel for vores kandidater og samarbejdspartnere, hvilket grundlæggende betyder, at du skal have lyst til at sikre at et forløb kommer videre fra udgangspunktet.

Således skal du kunne se dig selv bidrage til et bredt spektrum af opgaver, der spænder fra at finde/etablere en ansættelse på ordinære vilkår til at sikre solid afklaring mod en førtidspension.

Du vil arbejde sammen med en dygtig og mindre gruppe af kolleger, og vi har hovedkontor i Bella Center på Amager samt i Hvidovre. Vi foretrækker du har kørekort – og også gerne råder over egen bil (for den rette ansøger kan vi dog stille bil til rådighed).

Vi har lige nu brug for din hjælp i forhold til følgende opgaver, som du løser i tæt samarbejde med vores dygtige og engagerede virksomhedsteam:

  • Forestå søgning efter jobs og praktikker med perspektiv i primært private virksomheder til vores kandidater,
  • Gennemføre samtaler med vores kandidater, i starten fokuseret på oprettelse af CV i Jobnet mv.,
  • Løbende dialog og samarbejde med jobcentrenes rådgivere/sagsbehandlere i de enkelte sager,
  • Skriftlige afrapportering i de enkelte sager.

Vi sørger selvfølgelig for oplæring og introduktion, men vi forventer, at du som person har mod på at komme udover dørtrinnet og gøre dit ypperste for at finde de helt rigtige jobåbninger til vores kandidater.

Du skal kunne lide den direkte kontakt til og med virksomheder, og tillige have let ved at være opsøgende. En vis indsigt i arbejdsmarkedsmæssige forhold generelt og et overordnet kendskab til Lov om Aktiv Beskæftigelse specifikt, vil være en fordel. På lidt længere sigt vil du skulle tage del i vores rapportskrivning.

Vi sætter en høj standard i markedet på dette område, hvilket stiller krav til de skriftlige og kommunikative evner hos de medarbejdere, der hos os arbejder med dette.

Du vil lande i en virksomhed, der brænder for at gøre en forskel og hvor ord ikke står alene, men altid bliver fulgt op af konkret handling.

Jobbet har efter kvalificeret oplæring en stor grad af selvstændighed, men du er omgivet at et mindre team, der såvel fagligt som personligt vil understøtte dig i dit arbejde.

Har du spørgsmål til stillingsopslaget, så ring eller skriv til:

Louise Nielsen, 27-281381, mail Ln@fairwayconsult.dk

Michael Koch, 20-665888, mail: mk@fairwayconsult.dk

Send din ansøgning via linket nedenfor.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.