Krusmølle ApS

Køkkenchef til Krusmølle – giv gæsterne den bedste oplevelse

Krusmølle ApS Aabenraa

Indrykket 

Et sted ude på landet – ikke så langt fra Aabenraa – ligger Krusmølle smukt placeret med udsigt over søer og skove. Her emmer det af hygge, natur og gode oplevelser for både ansatte og gæster.

Men vi mangler dig, vores nye køkkenchef, til at lave lækker mad til vores events og selskaber, som vi holder i de gamle, ombyggede staldbygninger.

”Vi er gode til det lokale, friske og grønne men holder os ikke til ét bestemt køkken. Så får du gode ideer, har du frie rammer til at sætte menuerne. Du kan forvente at arbejde ca. 180 timer om måneden – og der er ingen natarbejde,” fortæller leder Cathrine Meinhardt Loff.

Det bedste for vores gæster

Krusmølle drives af familien Loff samt vores fantastiske medarbejdere siden 1986. Find os på Instagram for at få et billede af, hvad vi går og laver. Vi har alt fra Glamping og sommerkoncerter til et af Danmarks største julemarkeder, hvor vi laver 300 frokoster.

“Når man ikke just ligger i et turistcentrum, er det vigtigt, at vores gæster har lyst til at komme og besøge os igen og igen. Derfor gør vi os altid umage og skruer så meget op for kvaliteten og hyggen som overhovedet muligt.” – Nina Loff

Bliv køkkenchef på events og selskaber

Du bliver en del af vores team på 3 med tjener, butiks- og køkkenmedhjælper. Sammen skaber vi de bedste oplevelser til events og selskaber, hvor det bliver dig, der sætter menuen. Der er således ingen a la carte. Du styrer selv din hverdag, hvor nogle perioder kan være travle, mens andre perioder er stille. Helt konkret vil du bruge din dag på at:

  • sætte menuen (vi arbejder i sæsoner)
  • vedligeholde og optimere køkkenet
  • bestille varer
  • forberede til madlavning
  • planlægge tiden omkring events og selskaber.

”Du bliver en del af et hyggeligt og rart køkken. Her er der ingen, der råber. Vi hjælper hinanden, når der er travlt, spiser morgenmad sammen og kommer igennem de travle dage med godt humør,”fortæller Cathrine.

Kokkeerfaring og et knivskarpt overblik

Vi forestiller os, at du er rigtig god til planlægning, og at du bevarer roen, når vi har travlt. Og så er du god til at arbejde selvstændigt, når du står som den primære i køkkenet. Desuden tænker vi, at du:

  • har erfaring som kok, men du behøver ikke have uddannelsen bag dig
  • kan bestille varer og har indblik i eller interesse for køkkenoptimering
  • sikkert har prøvet at stå med mange kuverter til større selskaber
  • enten taler dansk eller engelsk.

Må vi byde dig velkommen i køkkenet?

Så send din ansøgning og dit CV til cm@krusmoelle.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Cathrine på 4089 6210.

Vi glæder os til at høre mere om dig.