Kunderådgiver til salg af fibernetløsninger

Brænder du for salg og service? Vil du være med til at sælge markedets bedste fiberløsninger?

Fibia er en af Danmarks største leverandører af fibernet stærkt på vej mod 300.000 kunder, og vores ambition er at blive endnu større.

Vi har derfor brug for dig som kunderådgiver på fuldtid. Du behøver ikke nødvendigvis at have erhvervserfaring inden for fibernet og IT, men er du ”fremme i skoene”, når det gælder kundepleje og salg, så er det lige dig, vi søger.

Hvem du er

  • Du kan have en baggrund inden for salg, kontor, butik eller lignende
  • Du er udadvendt af natur, troværdig og tillidsskabende med højt energiniveau
  • Det vigtigste for os er, at du arbejder med kunden i centrum, dvs. at du har interesse og lyst til at arbejde med salg, relationer og mennesker

Om jobbet

Som vores nye kunderådgiver fortæller du kunderne, hvad fibernettet kan, og hjælper dem med at vælge de rigtige produkter, fx i vores ”fiberbil” hos foreninger og private samt på markeder/messer. Du har kunden i centrum og møder alle med et smil.

Du skal strukturere og planlægge din egen hverdag med sparring fra dine kollegaer.

Når du starter, vil du få en grundig oplæring og den sparring, du har brug for, så du er godt klædt på til at møde kunderne.

Hvem vi er

Vi er et team på 5 kolleger, der alle arbejder tæt sammen og brænder for at tilbyde nye kunder en af markedets bedste digitale løsninger inden for TV, internet og telefoni.

Du skal vælge os, fordi:

  • Du bliver en del af et fantastisk team med et godt sammenhold
  • Vi har et godt arbejdsmiljø og har fokus på trivsel hos den enkelte
  • Vi brænder for kundepleje og elsker glade kunder
  • Du brænder for at give kunderne en verdensklasse kundeoplevelse

Arbejdssted

Stillingen er placeret i Haslev. Vores kontor på Sjælland ligger placeret ved siden af Haslev Station, og fra stationen er der gode bus- og togforbindelser til og fra Haslev. Derudover er der nem tilkørsel fra og til motorvej E20 samt E47.

Vi kan tilbyde dig

  • Et meningsfuldt job, hvor du virkelig gør en forskel - både for dine kollegaer og kunderne
  • En arbejdsplads, hvor trivsel og arbejdsglæde er i fokus, og hvor nytænkning og humor er en integreret del af samarbejdet
  • En god løn svarende til kvalifikationer
  • Gode pensionsforhold, sundhedssikring og andre personalegoder herunder bl.a. kantineordning samt firmabetalt bredbånd og mobiltelefon
  • Fleksibel arbejdstid, men du skal være indstillet på at skulle afholde møder og arrangementer uden for normal arbejdstid

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, hvorfor du skal være vores nye kollega? Så kan du kontakte salgschef André Funder Jensen, tlf.: 30573203.

Sådan kommer du videre

Send din ansøgning og CV via linket i højre side af annoncen og fortæl os, hvorfor vi skal se dig til en samtale. Ansøgninger, som sendes via e-mail e. lign., kommer ikke i betragtning til stillingen. Ansøgningsfrist er den 15. august 2022. Vi holder samtaler løbende. Ansættelse snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Fibia er navnet på NRGis og SEAS-NVEs fælles fibernetselskab. Vi er blandt Danmarks største.

Det er os, der har lagt fibernet på store dele af Sjælland, Øerne og i Østjylland.

Vi giver dig adgang til Waoo – Danmarks bedste internet. Vi har passeret mere end 300.000 husstande og erhvervsvirksomheder med fibernet, og har flere end 100.000 kunder.