HARALD P/S

PA/EA til adm. direktør i tandlægekæde

HARALD P/S Kolding

Indrykket 

Som PA/Executive Assistant bliver din vigtigste opgave at understøtte den adm. direktør med alle former for forretningsunderstøttende, administrative og praktiske opgaver, hvor struktur, prioritering, koordinering, eksekvering og gode kommunikative evner, bliver dine forudsætninger for succes.

I rollen er det afgørende at have det store overblik over selskabets igangværende aktiviteter samt vurdere hvilken praktik, der kræves for at nå i mål og understøtte med relevant sparring. Du arbejder sideløbende med de daglige arbejdsopgaver også med ad hoc-projekter for den adm. direktør. Du har et godt kendskab til hvilke kollegaer, der sidder med hvilke opgaver samt det falder dig naturligt at håndtere fortroligt materiale og oplysninger.

Af arbejdsområder kan nævnes

  • Administrative opgaver i form af indkaldelse og koordinering af møder, referatskrivning, opfølgning heraf, data og dokumentstyring
  • Delvis kalenderstyring
  • Udarbejdelse af præsentationer til diverse formål, fx strategiske initiativer, generalforsamling m.v.
  • Støtte og koordinering i forbindelse med virksomhedsopkøb og større projekter, som den adm. direktør er involveret i
  • Projektledelse af diverse projekter for den adm. direktør
  • Diverse procesoptimering
  • Ansvaret for virksomhedens interne og eksterne kommunikation
  • Ledelsesansvar af op til 2 studentermedhjælpere, som har fokus på hjemmeside, klinik TV, ekstern kommunikation, sociale medier m.v.

Din baggrund

Du har minimum 5 års erhvervserfaring. Du har måske ledet et mindre team og/eller erfaring fra en lignende stilling i en stor/mellemstor virksomhed. Du har evt. en uddannelse på bachelorniveau eller højere, et digitalt mind-set og godt kendskab til Microsoft 365.

Erfaring er vigtigt, men intelligens er hestekræfterne, som driver værket. Så er der områder, hvor du ikke føler dig klædt på med tilstrækkelig erfaring, så lærer vi dig det.

Du tilbydes

En interessant stilling, der bl.a. indeholder:

  • Tæt samarbejde med den adm. direktør
  • Arbejde i en virksomhed der er på vej mod 100 % digitalisering i alle arbejdsprocesser
  • Ledelse af studentermedhjælpere
  • Mulighed for at bidrage til virksomhedens strategiske retning
  • Blive del af et ”pioner-team”, der er ved at opbygge en organisation og tage et selskab til nye højder

Din dag vil være med udgangspunkt fra selskabets hovedkontor i Kolding, hvor du idéelt set bor inden for 30 km. Hovedkontoret har et uformelt arbejdsmiljø og der befinder sig i dag 5 dygtige kollegaer, som er klar til at byde dig velkommen og flere er på vej. Din primære arbejdstid vil være i tidsrummet kl. 8-16. Der er plads til fleksibilitet. Ligesom du en mindre del af tiden også vil deltage i årsmøder, generalforsamling, årsmesse samt andre events.

Lønpakken er konkurrencedygtig og inkl. sundhedsforsikring.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål, kan der rettes henvendelse til Brian D. Schmidt, adm. direktør, på tlf. 3060 1010.

Send os din ansøgning via nedenstående link "Søg jobbet online".

Der indkaldes kandidater løbende og vi afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.

Tiltrædelse efter aftale.

Harald er en tandlægekæde, ejet af tandlægepartnere, som er i rivende udvikling. Selskabets første driftsår var 2019 og i dag møder 175 kollegaer på jobbet for at gøre en forskel på en af de 15 klinikker eller selskabets hovedkontor. Yderligere klinikker og kollegaer er på vej. Se mere på www.harald.dk