Frivilligcenter SR-Bistand

Frivillig- og foreningskonsulent

Frivilligcenter SR-Bistand København

Indrykket 

Vil du understøtte frivillig- og foreningslivet i Københavns Nørrebro og Nordvest?

Så vil vi gerne høre fra dig!

Vi tilbyder en spændende stilling i en NGO, beliggende på Nørrebro med både lokale og landsdækkende aktiviteter. Udover at være det lokale frivilligcenter for Nørrebro og Nordvest, har vi har en landsdækkende retshjælp med bisidderordning og en gældsrådgivning, der primært dækker hovedstadsområdet.

Om stillingen

Som frivillig- og foreningskonsulent bliver din vigtigste opgave at understøtte og medvirke til at udvikle det lokale frivillig- og foreningsliv. Der er relativt vide rammer for, hvordan du vil gøre det, så der er mulighed for at byde ind med spændende og kreative idéer. Typiske arbejdsopgaver vil være:

  • sparring med foreninger om alle mulige aspekter af deres arbejde fra organisering, rekruttering og fastholdelse af frivillige, over kommunikation og fundraising til økonomi, bestyrelsesarbejde og vedtægter
  • synliggørelse af det lokale frivillig- og foreningsliv via sociale medier, events m.m.
  • planlægge, afvikle og udvikle events såsom netværksmøder, kurser og lignende tilbud til foreningerne
  • kommunikation og synliggørelse af både vores egne tilbud og det lokale foreningsliv, blandt andet på vores sociale medier
  • synliggørelse af Frivilligcenter SR-Bistands aktiviteter over for det lokale foreningsliv og over for lokale borgere
  • projektudvikling og fundraising – ved større ansøgninger sammen med centerleder
  • vedligeholdelse af hjemmeside og grafisk materiale
  • koordinering og motivering af frivillige
  • administrative opgaver og it

Du kommer til at have en spændende dagligdag, hvor hver dag byder på forskellige opgaver – men hvor du selv har indflydelse på, hvordan dagen skal struktureres. Du vil få et bredt kendskab til, og netværk i, det lokale foreningsliv, sociale projekter og ngo’er. Derudover vil du få et stort ansvar for at drive og udvikle frivillig- og foreningsservice samt god erfaring med frivillighed, fundraising og projektplanlægning.

Som ansat i Frivilligcenter SR-Bistand bliver du en del af en lille men driftig ngo med 6 ansatte og ca. 60 frivillige. Vi tilbyder et rummeligt og uformelt arbejdsmiljø med plads til gode samtaler i frokostpausen.

Om dig

[Personlige kvalifikationer]
  • Du kan og har lyst til at arbejde selvstændigt
  • Du er ide- og initiativrig. Du vil ofte skulle opfinde dine opgaver og være opsøgende ift. samarbejdspartnere
  • Du har stærke relationelle og kommunikative kompetencer og er en konstruktiv og løsningsorienteret dialog- og sparringspartner
  • Du bliver motiveret af at hjælpe og arbejde sammen med andre
[Faglige kvalifikationer og erfaring]
  • Arbejds- eller (omfattende) frivilligerfaring fra en NGO
  • Kendskab til frivilligt arbejde og foreningsdrift
  • Gerne erfaring med partnerskaber, projektudvikling og fundraising
  • Gerne kendskab til fx kommunikation, det frivillige sociale område, kvalitative og eller kvantitative metoder. Men der er givetvis også mange andre kompetencer, man kan bringe i spil.

Du kan sagtens være nyuddannet, men så skal du nok have ret omfattende erfaring som frivillig, helst med mere koordinerende, selvstændige og ansvarsfulde opgaver.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fastansættelse på 30 t/u.

Forventet startdato 1. november 2021, men gerne før.

Ansættelsesproceduren

Send din ansøgning og CV til job@sr-bistand.dk senest torsdag 23. september.

Vi afholder første samtalerunde mandag 27. september og tirsdag 28. september

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen eller har spørgsmål, kan du kontakte frivillig- og foreningskonsulent, Line Ellen Krabek lek@sr-bistand.dk eller 35 39 71 97 / 24 60 62 92.

Mere om Frivilligcenter SR-Bistand

Læs mere om os på www.sr-bistand.dk.