Det Obelske Familiefond

Fondsmedarbejder med kommunikationsbaggrund

Det Obelske Familiefond København

Indrykket 

Er du administrativt stærk og velformuleret? Er du forudseende og klar på at løse en bred portefølje af foranderlige opgaver med godt humør? Så kan det være dig, vi leder efter til at varetage en stilling som fondsmedarbejder.

I denne stilling får du ansvaret for fondets kommunikationsindsats samtidig med, at du varetager en række PA-funktioner med ledelsesstøtte og planlægning af seminarer og en større årlig konference.

Arbejdsopgaver

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Løbende administrativ assistance til projektchefer, direktør og bestyrelsesformand.
  • Besvarelse af henvendelser fra ansøgere og bevillingsmodtagere.
  • Assistere med udvikling og gennemførelse af fondets aktiviteter, herunder seminarer og konferencer samt strategiske samarbejder i forbindelse med uddelinger.
  • Ansvar for kontorets løbende drift herunder indkøb, post, mail, serviceleverandører etc.
  • Tovholder for netværk og relevante aktører som fondet samarbejder med samt koordination af møder i ind- og udland.
  • Udarbejde og implementere kommunikationsplaner.
  • Udarbejde pressemeddelelser samt understøtte og koordinere medieomtale og fondets kommunikationsindsats.
  • Udvikling og daglig drift af fondets digitale platforme, herunder løbende indholdsproduktion.
  • Udarbejde og redigere informations- og kommunikationsmateriale samt præsentationer, herunder eksterne og interne nyhedsbreve, bestyrelsesmateriale m.v.
  • Søge og strukturere information, udarbejde statistikker, gennemføre researchopgaver m.v.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du har:

  • Et godt humør, et åbent sind og gode samarbejdsevner kombineret med både overblik og sans for detaljer.
  • Uddannelse på kandidatniveau, gerne indenfor de humanistiske fag.
  • Solid erfaring med skriftlig kommunikation herunder SoMe, pressemeddelelser og tekster til web.
  • Erfaring med planlægning og afvikling af større arrangementer, og er en haj til at koordinere og holde hovedet koldt, når tingene går stærkt.
  • Erfaring med administrative opgaver og med MS Office-programmerne Outlook, Word og Excel samt Power Point.
  • Erfaring med Wordpress og InDesign samt med at administrere Facebook- og LinkedIn-sider.

Det er desuden vigtigt, at du er ansvarsfuld og har mod på at løse både små og store opgaver selvstændigt. Endelig skal du beherske engelsk i skrift og tale, og det vil være en fordel med et godt kendskab til fransk.

Ansættelsesforhold & arbejdssted

Løn efter nærmere aftale. Fondsmedarbejderen refererer til fondets direktør.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt på fondets kontor i Vestergade 2C. 3., 1456 København K.

Om Det Obelske Familiefond

Det Obelske Familiefond er et erhvervsdrivende fond, som støtter almennyttige formål inden for Mental Sundhed, Kunst og Nordjylland. Fondet uddeler årligt omkring 130 mio. kr. til almennyttige formål.

Du kan læse mere om fondets arbejde på www.obel.com.

Praktisk information

Send din motiverede ansøgning, CV og referencer via nedenstående ansøgningsknap inden d. 18. juni 2021. Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte direktør John A. Tønnes 6163 8400.

Stillingen ønskes besat med tiltrædelse den 1. oktober 2021.