Kereby ApS

Ejendomsadministrator søges inden for fast ejendom

Kereby ApS København

Indrykket 

Ønsker du et selvstændigt ansvar for en portefølje af Københavns smukkeste ejendomme? Så er du måske vores nye kollega.

Vi har meget travlt, og Kereby søger derfor endnu en erfaren og kompetent ejendomsadministrator, som skal være en del af vores administrationsafdeling, som skal administrere vores bolig og erhvervsejendomme sammen med 11 andre dedikerede ejendomsadministratorer samt 2 administrationschefer.

Vores ejendomsadministratorer indgår som et væsentligt element i alle vores afdelinger. Du vil derfor løbende have kontakt til alle dele af virksomheden.

I hverdagen som ejendomsadministrator hos Kereby er det vigtigt, at du har fokus på det gode samarbejde med dine kolleger i afdelingerne. Ydermere er det vigtigt, at du har en selvstændig tilgang til dine arbejdsopgaver.

I Kereby har vi et højt kundefokus, og det er derfor meget vigtigt, at du har fingeren på pulsen og har en forstående og empatisk tilgang til vores kunder.

Vi tror på en enkeltes udvikling og søger hele tiden nye måder at uddanne og udvikle vores medarbejdere på med både eksterne og interne kurser og uddannelse.

Sammen støtter vi hinanden og sørger for, at vores kunder er stolte af og glade for at bo i vores ejendomme.

Dine primære opgaver

Som ejendomsadministrator vil dine opgaver bestå af:

  • Daglig kontakt til lejere, mv.
  • Opkræve leje og fortage lejereguleringer
  • Udarbejde varslinger som OMK, skatter og afgifter samt forbedringsforhøjelser i henhold til lejelovens regler
  • Udarbejdelse, indberetning og kontrol af forbrugsregnskaber og antenneregnskaber
  • Oprettelse af ejendom, lejemål, lejere mv.
  • Afstemninger
  • Opsigelser og flytteopgørelser

Desuden vil du skulle bistå i forbindelse med afdelingens ad hoc-opgaver.

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du:

  • har erfaring med administration af investeringsejendomme fra en tidligere stilling
  • har erfaring med Unik Bolig
  • har erfaring med Excel

Vi forventer, at du arbejder fokuseret, struktureret og løsningsorienteret med opgaverne for at kunne levere resultater af høj kvalitet.

Vi er en ny virksomhed, og vores systemer og processer er under udvikling. Derfor skal du have lyst til at deltage i udvikling af processer og arbejdsgange på tværs af virksomheden.

Ansættelsesforhold

Hos Kereby ApS tilbyder vi et spændende og alsidigt job i et velfungerende arbejdsmiljø. Et job hvor du har indflydelse og kan påvirke udviklingen. Arbejdsstedet vil være vores hovedkontor i Nordhavn. Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår, der modsvarer de stillede krav og en attraktiv pensionsordning.

Bliv en del af Kereby ApS

Kereby administrerer og udvikler ejendomme for Blackstone. Kereby ApS har kontor i Københavns Nordhavn og huser ca. 100 medarbejdere. Her kommer du til at arbejde tæt sammen med dine nye engagerede og professionelle kollegaer fordelt i de forskellige afdelinger. Du får et ansvarsfuldt og udfordrende job i en spændende organisation, hvor vi stiller krav til hinanden, overholder deadlines og alle gør en ekstra indsats, når opgaven kræver dette.

Ansøgning og spørgsmål

Vi søger en ejendomsadministrator med tiltrædelse hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler og lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Henrik Christiansen telefon 25 60 62 69 eller hch@kereby.dk.

Søg stillingen via nedenstående "Søg jobbet online" hurtigst muligt.


Om Kereby ApS

Kereby ApS arbejder fokuseret og selektivt med investering, udvikling og drift af klassiske ejendomme i Indre By. Kereby ApS forvalter flere end 170 ejendomme fordelt på ca. 300.000 kvm.