KEN Hygiene Systems A/S

Teknisk back-up til Serviceafdelingen – du er med til at sikre, at vores maskiner kører optimalt

KEN Hygiene Systems A/S Broby

Indrykket 

Ken HYGIENE SYSTEMS udvikler og producerer maskiner, som sikrer den højeste hygiejne i storkøkkener, samt life science– og hospitalsbranchen. Vores desinficerende vaskemaskiner er med til at eliminere smitte på hospitaler, laboratorier og i køkkener og sikrer, at kritisk udstyr er i hygiejnisk topklasse.

Derfor skal vores hygiejneløsninger fungere optimalt hos vores kunder. Og her kommer du ind i billedet. Vi er på udkig efter en teknisk kollega til serviceafdelingen - en analytisk problemløser, som kan fordybe sig i teknisk dokumentation og formidle sin viden til teknikere, der står hos kunder og skal have teknisk hjælp.

Din tekniske baggrund, dit blik for fejlfinding og din evne til at supportere teknikere i marken er de kompetencer, vi søger til teamet, hvor alle medarbejdere er erfarne inden for elektronik. Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende – det vigtigste er, at du er teknisk stærk og ivrig efter at servicere teknikere, så I sammen kan lokalisere og løse problemer. Kendskab til kvalitetssikringssystemer og gode engelskkundskaber er en forudsætning.

Vores maskiner følger markedets højeste krav og standarder, og du vil i løbet af din ansættelse blive oplært i vores maskinelle løsninger til life science – og hospitalssektoren.

Din hverdag vil bestå af:

  • support til teknikere og kunder via telefon og video
  • valideringsansvar samt udarbejdelse af dokumentation og manualer
  • projektledelse ved installation af nye maskiner
  • udarbejdelse af servicemeddelelser og håndtering af reklamationer
  • uddannelse af vores egne teknikere og vores distributørers serviceteknikere fra hele verden

Hvis du har lyst til at være en del af et lille team i en stor virksomhed og bruge din tekniske flair og evne til at løse problemer, så er KEN HYGIENE SYSTEMS en virksomhed, hvor du kan sætte dine kompetencer i spil og gøre en forskel, der har stor betydning i samfundet.

Vi er en hygiejnevirksomhed, der har eksisteret i snart 80 år, og som ligger 20 min. i bil fra Odense. Vi sætter pris på de klassiske værdier som ordentlighed og omhu, samtidig med vi er udviklingsorienteret og laver løsninger med robotter. KEN HYGIENE SYSTEMS’ maskiner er bæredygtige og blandt de mest skånsomme for miljøet på markedet, fordi vi vil gøre en forskel – vil du være med?

I forbindelse med spørgsmål er du velkommen til at ringe til John Veje Olesen på tlf. +45 40 14 11 08.
Ansøgning sendes på mail til job@ken.dk. Ansøgningsfrist er 5. juni 2020. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler.