Patentgruppen A/S

Receptionist og administrativ blæksprutte til hovedkontoret i Aarhus

Patentgruppen A/S

Indrykket 

I Patentgruppen arbejder vi med den nyeste innovation hver dag. Som patentbureau rådgiver vi vores kunder om alt inden for IP-strategi, patent-, brugsmodel- og designbeskyttelse, undersøgelser/analyser og meget andet – men for at vi kan gøre det bedst muligt, mangler vi nu en receptionist og administrativ blæksprutte.

Vi leder efter dig, der er smilende, serviceminded, engageret, stabil og god til at melde dig på banen, hvis du kan se, at kollegerne har travlt. Du vil være den første, kunderne møder, hvad enten det er i telefonen eller til fysiske møder i Patentgruppen – men du vil også være en vigtig medspiller for den generelle trivsel på kontoret. Udover praktiske opgaver vil der også være en mindre del sagsarbejde, bogføring af købsbilag mv.

Dine opgaver vil primært være:

  • Give kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere en god oplevelse ved deres modtagelse i Patentgruppen, både i receptionen og i telefonen
  • Sørge for forplejning til kundemøder og arrangementer, og at lokalerne fremstår præsentabelt
  • Håndtere post, kurérforsendelser mv.
  • Kontakt til en række leverandører, herunder bestilling af forbrugsvarer, kontorartikler mv.
  • Arkiveringsarbejde
  • Sagsarbejde og lettere bogføring: Hjælpe vores patentadministratorer og vores regnskabschef med specifikke opgaver i sagsforløbet (du vil blive grundigt oplært)
  • Ad hoc-opgaver

Vi søger efter dig, der:

  • Er smilende, imødekommende, engageret, serviceminded og besidder gode samarbejdsevner
  • Besidder en stor ansvarlighed, ordenssans, og som kan arbejde selvstændigt med flere opgaver ad gangen, hvor der er fokus på detaljen og akkurathed
  • Er veltalende på dansk og engelsk – også skriftligt
  • Er hjemmevant i Microsoft Office-pakken, og som har mod på at lære nye IT-systemer at kende
  • Er en fremragende kollega med humor, teamspirit, integritet og gåpåmod

Vi tilbyder:

Patentgruppen kan tilbyde et spændende og varieret arbejde på en ekstraordinær arbejdsplads med et professionelt og fagligt miljø, hvor vi også har det sjovt.

På det personalemæssige område er Patentgruppens overordnede målsætning, at alle medarbejdere skal kunne få privat- og arbejdsliv til at hænge sammen. Vi løser vores opgaver med stor professionalisme, men samtidig har vi det også sjovt sammen. Vi tror på, at tilfredse medarbejdere er bedre medarbejdere.

Arbejdssted: Patentgruppens kontor centralt placeret i Aarhus.

Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling, men med den rigtige kandidat er vi villige til at forhandle omkring timetal – dog minimum 32 timer.

Har du lyst til at arbejde i et uhøjtideligt og dynamisk patentbureau, hvor der bliver arbejdet på et højt teknisk og IP-fagligt niveau, så send straks en ansøgning til job@patentgruppen.com. Vi gennemgår ansøgningerne løbende.

Hvis du vil høre mere om jobbet, inden du søger, er du velkommen til at kontakte Erik Drengsgaard, COO, Partner, på 8619 2000.

Ansøgningsfristen er fredag den 6. marts 2020.