Bog & idé

DIGITAL MARKETINGCHEF

Bog & idé, Horsens

Motiveres du af at have et stort ansvar, hvor du også selv er med til at eksekvere? Banker dit hjerte for datadreven markedsføring? Er du ambitiøs, struktureret og holdspiller ’to the bone’? I Indeks Retail A/S, som er kædekontor for de velkendte brands Bog & idé, Legekæden og BOGhandleren, søger vi lige nu en dygtig kollega til at drive vores marketingafdeling, der servicerer alle tre brands. Stillingen som Marketingchef er skræddersyet til dig, der vil have:

En cocktail af strategi og eksekvering

Som Marketingchef er du med til at sætte retning på strategien. Vi er data- og analysedrevne, og baserer vores markedsføringstiltag på løbende insights. Så du får rig mulighed for at dykke ned i tal og data og fodre dit analytiske mindset. Det forventes også, at du forholder dig til forretningen som helhed, herunder samarbejdet med vores leverandører.

Ansvar

Du styrer markedsføringsbudgettet med sikker hånd og får ledelsesansvar for fire dygtige medarbejdere. Derudover bliver du ansvarlig for kontakten til vores reklame- og mediebureau samt vores faste freelancere inden for katalogproduktion og PR. Du rapporterer direkte til markedschefen.

Mulighed for at sætte dit præg

Du kommer til at arbejde med både offline og online markedsføring når du, sammen med resten af holdet, skal være med i den løbende optimering af Bog & idé som omnichannel-virksomhed. Det er en kæmpe opgave, og du får lov til at sætte dit præg, der skal være med til at sikre, at vi lykkes.

DIGITAL MARKETING-AFICIONADO MED LEDEREVNER

Hvis vi kunne vælge frit fra alle hylder, bringer vores kommende kollega følgende til bordet:

En toptunet marketing-toolbox

Du har erfaring fra en lignende stilling eller fra tilsvarende opgaver, gerne inden for FMCG. Du forstår vigtigheden af en bred markedsføringsstrategi, hvor både brand og performance er altafgørende for at lykkes. Du har tjek på de digitale marketingdiscipliner og favner både strategi- og positioneringsudvikling, kampagneplanlægning samt brief og opfølgning.

Udvikling af vores loyalitetsprogram har meget høj prioritet og det er derfor vigtigt, at du kan fremvise målbare resultater med udvikling af loyalitetsprogrammer. Du kan trylle med CRM, brillere med marketingautomation og erfaring med Agillic er en stor fordel.

Ambitioner og holdånd

Du er selvkørende, målrettet og motiverer dig selv til udvikling. Som leder er du engageret og formår at sætte retning for dine medarbejdere. Vigtigst af alt har du stor menneskelig forståelse, og det er helt essentielt, at du er en holdspiller, der også selv kan trække i arbejdstøjet.

Struktur og stærke kommunikationsevner

Du kan prioritere dine opgaver og strukturere din tid – også når det går stærkt. Du formår at gribe de mange bolde, der kommer din vej, og drible dem i mål. I din håndtering af projekterne evner du at skabe et smidigt kommunikationsflow, eksternt såvel som internt i organisationen, og sikre den nødvendige opfølgning på og fremdrift i projekterne.

DET PRAKTISKE

Stillingen ligger i Horsens, tæt på E45, i lækre kontorfaciliteter blot 35 min. fra Aarhus C. Du får naturligvis computer og telefon stillet til rådighed. Vi tilbyder delvist fleksible arbejdstider og rigtig gode muligheder for personlig og professionel udvikling.

Frist for ansøgning er den 29. november, men vi kalder løbende til samtale og lukker for ansøgninger, når den rette er fundet. Samtaler afholdes i uge 49 og 50.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.