Swipbox

Erfaren software tester/test manager

SwipBox, Sønderborg

Kunne du tænke dig at være med til at skabe nogle af landets mest innovative logistik- og handelsløsninger? Og med afsæt i dine stærke testkompetencer og gode forretningsforståelse, være med til at hæve kvaliteten af vores løsninger yderligere?

Som software tester/test manager i SwipBox vil du have dedikeret fokus på test og kvalitetssikring. I samarbejde med kollegaer fra andre faggrupper vil du være ’driver’ i forhold til yderligere formalisering, strukturering og automatisering af vores test- og kvalitetssikringsaktiviteter.

Hverdagen

Du vil få en stor grad af indflydelse på strukturen og planlægningen af din hverdag, og vil i samarbejde med flere forskellige teams og samarbejdspartnere planlægge, specificere og gennemføre testaktiviteter på de respektive løsninger.

Dine opgaver vil således bl.a. inkludere:

  • Udarbejde testplaner, testspecifikationer/test cases herunder beskrivelse og sikring af de forskellige systemtilstande og output
  • Opbygge og vedligeholde testspecifikationer til regressionstest
  • Tæt samarbejde med vores off-shore QA-afdeling om effektivisering af testprocesserne
  • Med udgangspunkt i ’user stories’, forvandle specifikationer til testscenarier
  • Struktureret udførelse af både procestests og end-to-end-tests herunder sammenholdning af reelt output med forventet output
  • Rapportering og forventningsafstemning med udviklerkollegaer og kunder i forbindelse med (fejl)rettelser og tilpasninger

Som en naturlig del af dit arbejde vil du medvirke i vores mange projekter og byde ind med både hvad og hvordan der skal testes på de enkelte løsninger.

Gode muligheder for personlig og faglig udvikling

Du kommer til at sparre med erfarne udviklere, og du vil blive udfordret af kollegaer med andre baggrunde og fra andre fagområder. Fælles for os alle er høje ambitioner for både vores arbejde og vores fælles udvikling. Samtidig får du løbende mulighed for videreuddannelse i form af kurser, certificeringer og selvstudie.

Hvem er du?

Du har flere års erfaring med professionel test og kvalitetssikring, meget gerne inden for webudvikling.

Du har en forståelse for den iterative proces og hvis du har erfaring fra et scrum team er det en fordel.

Du har en veludviklet forretningsforståelse og er i stand til hurtigt at sætte dig ind i nye forretningsdomæner og –modeller. Dette hjælper dig bl.a. til at balancere og prioritere din egen indsats i en iterativ release-cyklus.

Med naturligt drive og selvstændighed er du i stand til at sætte dig selv i scene både internt over for vores projektteams og eksternt over for vores samarbejdspartnere.

Du er ikke bange for at udfordre andres meninger, ligesom du sætter pris på selv at blive udfordret. På den måde udvikler vi os i fællesskab og skaber de bedste løsninger.

Du kommunikerer flydende både i skrift og tale på dansk og på engelsk.

Dine kommende kollegaer

SwipBox er en højt specialiseret virksomhed med 35 medarbejdere på vores kontor i hjertet af Sønderborg og med 40 kollegaer i vores off-shore softwareudviklingsafdeling. Vores samarbejdspartnere tæller nogle af de største og mest spændende virksomheder i Danmark inden for logistik, onlineforretning og integration, herunder PostNord og DHL.

Vi er en humørfyldt og uformel organisation uden et traditionelt hierarki. Vores virksomhedskultur er i stedet baseret på vores fælles værdier og gennemsigtighed. Alle har i høj grad mulighed for at påvirke deres egen hverdag.

Vi elsker at prøve nye teknologier og idéer af, og vi giver vores medarbejdere mulighed for at være innovative i det daglige arbejde.

Kan du se dig selv som en del af SwipBox? Kontakt os hvis du vil vide mere:

Jesper Andreassen, jea@swipbox.com, tlf. +45 2169 8677.

Dergham Abdul Rahman, dergham@swipbox.com, tlf. +45 6015 7786.

Send os din ansøgning via linket nedenfor.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.